Skrevet af: Kristian Marthedal, 19. juni 2017 kl. 23.10
Kære eksperter og alm. haveinteresserede herinde
Vores nye bøgehæk ud mod vejen har i lighed med andre nye bøgehække på samme vej desværre været udsat for hærværk tidligere på ugen. I løbet af natten er halvdelen af vores bøgehæk (150 cm, plantet i december 2016) blevet ufrivilligt beskåret til en højde på ca. 30 cm... Øv!
Min umiddelbare tanke er, at grave de 20-22 beskadigede bøgeplanter op og erstatte dem med nye planter - gerne i nogenlunde samme højde som de eksisterende.
1) Inden jeg gør dette vil jeg dog høre, om de beskårede 30 cm planter med tiden vil vokse op til en "normalt" udseende bøgehæk eller om den beskadigede "krone" vil gøre, at den mere kommer til at ligne en bred busk uden synderlig højde?
Tillægsspørgsmål: Af en genbo, som ligesom jeg var udsat for hærværk mod sin bøgehæk, har jeg fået hans kasserede bøgeplanter (disse er dog ca. 120 cm i "afklippet" tilstand". Jeg har med det samme sat dem i spande med vand. Jeg overvejer at plante disse i et hjørne i baghaven, hvor beplantningen ind mod naboerne er meget begrænset.
2) Har nogen et bud på, hvordan sådan nogle bøgeplanter kommer til at se ud med tiden givet at stammen er fældet ved ca. 100 cm?
3) Skal de plantes asap (drukner de i en spand med vand)?
På forhånd tak fra en frusteret og ny haveejer
Kristian
Skrevet af: Tine Horsum, 20. juni 2017 kl. 1.15
Det er dog noget kedeligt noget, I har oplevet.
Ad 1) Nej, lad dem stå og se om de ikke kommer igen.
De vil konkurrere mod hinanden om lyset, så de skal nok komme lige op, men husk de skal klippes somom de er nyplantede dvs behersket (eller slet ikke) i bredden, og i højden kun, når de er høje nok.
Plant dem hurtigst muligt, de trives ikke med at soppe!
2) de skal nok finde formen igen. Hvis ikke var de jo gratis. :-) Dvs kostede kun besværet.
3) Ja! Ellers skal du "slå dem ind"- dvs plante dem midlertidigt et sted, til de kan plantes det rigtige voksested.
Mvh
Tine- kan de der marodører ikke komme og klippe og save i min ligusterhæk? De må gerne. :-)
Men sådan noget er superærgerligt, er det politianmeldt? Og overvågningskameraer er efterhånden meget billige. Husk: Man må kun filme på sin egen grund!
Skrevet af: Tine Horsum, 20. juni 2017 kl. 1.22
PS: Det er vel ikke nogle, der kører studenterkørsel, der har manglet bøgeløv?
Bare en tanke.
Mvh
Tine- jeg forsøgte at finde ud af det med studentereksamener, men det lå som pdf....
Skrevet af: Tine Horsum, 20. juni 2017 kl. 1.31
PPS:
Jeg fik åbnet de der PDF-filer- og der er STX-eksaminationer helt frem til sct. Hans. Så jeg tror på, at nogele er for dovne til at besøge en rigtig bøgeskov. Men jeg *kan* tage fejl!
Mvh
Tine
Skrevet af: Anonym bruger, 20. juni 2017 kl. 1.46
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 20. juni 2017 kl. 9.53
Er det afklippede fjernet eller ligger der rester på jorden?
Min første tanke kunne være rådyr. De elsker nye bøg. Plant de ekstra bøg hurtigst muligt. De tåler ikke at stå i vand, som Tine skriver.
Hilsen
Anne Marie
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.