Skrevet af: Rita Elisabeth C., 3. januar 2018 kl. 12.10
Sådan som billedet viser, ser der ud på den vej jeg bor på, og ligeledes på min grund, min gårdsplads ligner en pløjemark, vandet løber helt ind til grunden, og står ca 5 cm op af grunden på mit hus, jeg må springe over søen af vand..jeg kan ikke have ældre mennesker på besøg, for dem jeg kender kan ikke hoppe og springe, så jeg er snart helt isoleret socialt, det er virkelig et problem for mig, og foran mit hus ser det helt forfærdeligt ud :-/ jeg har kontaktet kommunen mange gange, og det skal siges at de 2 gange har været og rense rendestensbrønden (den eneste der er) de har lagt en klat asfald fra fortovet og ind til rensebrønden, men intet har hjulpet, og jeg er træt af at de vejarbejdere der bliver sendt herud er ironiske og spørger mig HVOR det vand er der genere mig SÅ voldsomt, og jeg ER træt af at kæmpe, for intet hjælper åbenbart, nu skal det lige siges at vejen er høj midt på, og lav ind mod mig, så ideen ville jo nok være at kommunen bare asfaldterede hele vejen, så den blev plan..men er der ikke en eller anden som er meget kreativ, som kan sige hvad jeg kan gøre for ikke at se det, jeg selv ville jo gerne plante en hæk, men så siger min bror, at så har han ingen steder ar parkere, og vil så IKKE besøge mig, og så har jeg kun min niece der kommer hver 3 måned til at besøge mig, det ER min eneste udgang, og det eneste sted folk kan parkere og bruge som indgang, undskyld men jeg ved godt at det ikke er et haveproblem, men måske noget havehalløj af en eller anden art, kunne hjælpe så jeg ikke ser vejen, og at der stadig kan parkeres… i dag er der mere vand end der er på billedet.
Skrevet af: Svend Høst, 3. januar 2018 kl. 13.48
Nu er det en meget usædvanlig fugtig og våd sommer , efterår og start på vinteren vi har haft, du er ikke den eneste , vi er mange der bøvler med haver der sejler , så vidt jeg kan se så skulle vi gå en tør og kold tid i møde , vinteren i DK er den tørre tid på året .
Men prøv at spørge her lav-det-selv.dk
Skrevet af: Lars Holt, 3. januar 2018 kl. 14.00
Så vidt jeg kan se, er der manglende afløb på vejen. Umiddelbart kan det se ud, som om der løber vand fra din ejendom og ud på vejen. Hvis det er tilfældet, er det der, du skal starte - hvor kommer det vand fra? (jeg kan godt se, at det regner).
Hvis problemet udelukkende er på vejen, skal du overveje (ud over at få kommunen (hvis det er en kommunevej) til at lede vandet bort) at hæve din indkørsel 5-10 cm.
Skrevet af: Rita Elisabeth C., 3. januar 2018 kl. 16.32
her ses hvor min grund er, og hvor vejen er.ses fra det lille hegn, lægger lige dette samt et andet billede jeg har, tænker et hegn med blomster-efeu el. lign ikke vil hjælpe noget
Skrevet af: Rita Elisabeth C., 3. januar 2018 kl. 16.33
billede fra når regnvandet står op af husgrunden
Skrevet af: Claus K Madsen, 3. januar 2018 kl. 16.43
Er det sådan at vandet fra en længere vejstrækning samler sig hos dig? Mao. bor du for foden af en bakke eller i en lavning?
Så vidt jeg kan vurdere (og jeg er jo ikke fagmand) skal du se at få problemet løst inden huset tager skade. Jeg tror du skal have lavet noget afløb til kloak, men det er selvfølgelig en kostbar omgang. Spørgsmålet er kommunen har en pligt til at løse problemet eller om du hænger på den.
Skrevet af: Lars Holt, 3. januar 2018 kl. 17.40
På de nyeste billeder ser det ud til at vandet samles i en lunke på vejen, og derefter løber ind på din grund.
Uanset om kommunen får løst problemet, vil det dukke op igen, når fokus (og oprensning) er ude i erindringernes tåge.
Jeg vil anbefale, at du får lavet en kant langs hele din grund mindst 10 cm over, hvor vandet står nu, og så fylde op med stabilgrus (eller bedre materiale) på indersiden af kanten.
Skrevet af: Rita Elisabeth C., 3. januar 2018 kl. 18.19
Ja det samler sig i en bunke, at få lavet en kant langs min grund, kan jeg bare grave en rende og sætte mursten på langs så?og dække det, og så lægge stabilgrus på min grund? ja undskyld hvis jeg spørger dumt, men skal selv lave det..hvis jeg kan.
Skrevet af: Rita Elisabeth C., 3. januar 2018 kl. 18.35
Claus, der kommer meget regnvand løbene oppe fra hovedvejen.Vejen ned til mig går (lidt) nedad, og ret efter min grund går vejen så lidt opad igen, så alt samles lige uden for mig, nogen siger at det er mit nedløbsrør der er stoppet og det der skaber balladen, men røret har været af og renset, og tagrenden er renset, og der er ikke stoppet med blade m.m ved min nedløbsrist, det er på ca en strækning på 10-12 m fra hvor det løber ned til mig. Der er KUN en rendestensbrønd på vejen, og den ligger hvor vejen er højest.
Skrevet af: Lone Brems, 3. januar 2018 kl. 19.27
Hej Rita Elisabeth C
Træls - træls for dig og dine gæster.
Men der er måske hjælp at hente til at varig forbedring, hvis du kigger lidt på denne erfaringsopsamling fra Teknologisk Institut:
"Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund"
Der er illustreret mange slags løsninger - og skal du frem til en holdbar løsning må der nok lidt faglig indsats til...
Som du fortæller om tilstanden er det næppe nok at grave en rende og sætte nogen mursten på langs - evt med lidt stabilgrus på bagsiden. Og den løsning ved vejen fjerner jo ikke det vand, som står i overfladen op mod soklen.
Vandet skal begge steder have en mulighed for at sive væk - og der skal lidt større indgreb til, hvis det skal være langtidsholdbart.
Mit forslag er at du først kigger lidt på mulighederne som Teknologisk Institut skitserer og derefter kontakter to eller tre anlægsgartnere og får dem til at komme med bedste bud og et overslag på en god løsning.
Hvis det så viser sig, at det er økonomisk uoverkommeligt, er du ihvertfald efter sådan en proces langt bedre klædt på til at vælge, hvordan du (på anden måde end ved at betale dig fra det) kan komme frem til at få bedre adgang til din grund og til at få fjernet problemet med stående vand ved soklen.
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Claus K Madsen, 3. januar 2018 kl. 20.22
Hvis det er som du beskriver - at vand fra et større vejareal løber ind på din grund pga. mangelfuld udformningen af vejanlægget - så tror jeg altså kommunen er ansvarlig for at løse problemet. Se f.eks. her:
boligejer.dk/spoergsmaalsvar/0/18/85012
og her¨
www.gribskov.dk/media/1427/vejvand.pdf
Du kan jo evt. overveje at få en advokat ind over din kommunikation med kommunen.
Skrevet af: Lars Holt, 3. januar 2018 kl. 23.38
Vi mangler stadig at få oplyst, om det er en offentlig vej (kommunen fører fortegnelse over offentlige veje) eller om det er en privat fællesvej.
Det er afgørende for, hvem der skal aktiveres for at fjerne vejvandet.
Mine andre forslag går på at beskytte dig selv, uden at det løser problemet med vejvandet.
Men der er en behandlingstid for at få rette vedkommende til at løse problemet på vejen, der kan være så lang, at alternative private beskyttelsesforanstaltninger kan komme på tale.
Skrevet af: Claus K Madsen, 4. januar 2018 kl. 10.24
Når kommunen allerede har været ude og gøre lidt, så må det vel være en offentlig vej...
Som en midlertidig foranstaltning kunne man måske pumpe vandet væk. Måske er det også en god ide at lave en kant som du foreslår, Lars, men det kan jeg ikke vurdere ud fra disse fotos. Hvis noget af vandet kommer inde fra grunden risikerer man jo at skabe nye problemer.
Skrevet af: Rita Elisabeth C., 5. januar 2018 kl. 10.31
Det er en offentlig vej (selv om her hverken kommer sneplov eller saltvogn, når det er vinter) men for at være 100% sikker, tjekkede jeg lige i hus papirerne, og den ER offentlig, men jeg syntes det er mærkeligt at man skal henvende sig adskillige gange til kommunen om et problem, som der så ikke bliver fulgt op på, uden at man skal blive ved med at kontakte dem, har lige haft kort besøg af min nabo, som var rasende, og nu ville han køre på kommunen og tale med store bogstaver, og det glæder mig, for jeg var begyndt at blive lidt træt af at skulle stå med det alene, og måske endda føle mig lidt som en kværulant, hvilket jeg ikke er, men vil bare have ordnet problemet, i dag er her MEGET værre end på billederne :-/ Men mange tak for jeres svar, hvor jeg vil overveje noget af det.
Skrevet af: Peter A., 5. januar 2018 kl. 11.34
Forvent ikke at kommunen gør noget , det er et landsdækkende problem , det kan ikke være anderledes med de store nedbørmængder vi har fået i 2017 , og det ser desværre ud til at forsætte i 2018 , her den 5 januar har vi næsten fået halvdelen af den normale mængde regn vi skal have i januar.
Du må væbne dig med tålmod og håbe på vi snart får et mere normalt vejr , det har været det 10 vådeste år i 150 år og det sætter sine spor.
Mvh. Peter
Skrevet af: Lars Holt, 5. januar 2018 kl. 21.28
Så vidt jeg kan bedømme har kommunen to relativt simple løsninger.
1. Det er oplyst, at der kun er én nedløbsrist, og at den står på vejens høje side (hvor der ikke er vand). Der kan etableres en nedløbsrist på vejens laveste punkt.
2. På billedet ser det ud som om der ikke er ret langt ud til åben mark - vandet står allerede helt derud. Ved at grave (eller uddybe/oprense) en grøft langs vejen forbi beboelserne kan vandet ledes ud i det fri.
Skrevet af: Claus K Madsen, 5. januar 2018 kl. 21.29
Ja Rita, jeg er altså uenig med Peter og Svend. Jeg synes absolut ikke du skal acceptere at din sokkel står og sopper i blankt vand som kommer fra "naboen" i form af offentlig vej.
Nu skriver du ikke præcist hvor længe det har stået på, men vandet vil jo trække op i muren og give fugtskader, skimmel og frostsprængninger på et eller andet tidspunkt.
Som sagt synes jeg du skal få en advokat ind over hvis der ikke snart sker noget. Jo mere du selv klager, jo mere bekræfter du medarbejderne hos kommunen i at du bare er en kværulant. Jeg er ked af at sige det, men sådan tror jeg altså det er...
Alternativt kan du overveje om der allerede er skader som din forsikring dækker. Hvis de skal ind og betale skulle man tro de også var motiverede for at hjælpe dig med at aftvinge kommunen en løsning.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.