Forum

Robot plæneklipper

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anders Dahl, 1. marts 2018 kl. 13.59

Hej alle

Jeg overvejer at købe en ny robot plæneklipper, men jeg er i tvivl om hvorvidt de er lige så gode som en almindelig plæneklipper. Her tænker jeg primært på kvaliteten af klipning og om græsplænen over tid har godt af at blive klippet dagligt, som man ser robot plæneklippere reklamerer med. Jeg har kigget på en Husqvarna eller en Robomow. robot-lawnmowers.com/ har anmeldt forskellige robot plæneklippere, men er der nogen der har erfaring med specifikke robot plæneklippere eller kan komme med nogle anbefalinger?

Venlig hilsen
Anders

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 1. marts 2018 kl. 14.27

Dette er desværre blot reklame og er blevet anmeldt til admin.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. marts 2018 kl. 18.25

Ja, der har været en del at seo-spam den seneste tid. Er virkelig spændt på den nye redaktørs linje her på forum :)

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Dahl, 1. marts 2018 kl. 19.46

Seo spam? Jeg ønsker blot at få noget hjælp til om jeg skal anskaffe mig en robot plæneklipper eller om jeg skal vente. Det var ikke min hensigt at støde nogen, men høre om nogen havde en holdning til emnet. Synes stadig de er dyre at købe og tænker de falder i pris indenfor nærmeste fremtid. Tænk og test har også anmeldt nogle bl.a Robomow.

Tak

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. marts 2018 kl. 20.18

Start med en søgning i søgefeltet og du vil finde en lang tråd om emnet.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mikael Elke Lund, 2. marts 2018 kl. 8.56

Kære alle
Det er en hårfin balance at ligge links ind på havenyt. Der har været rigtig mange "skjulte" reklamer i den senere tid. Jeg ser ikke Anders' indlæg som reklame, jeg opfatter det som en der ønsker råd til at købe en robotplæneklipper.

Mvh Mikael, praktisk økologi

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 2. marts 2018 kl. 9.44

Hej Anders Dahl

Jeg har ikke erfaring med robotklippere andet end det, som kan ses "over hækken" - så måske andre kan hjælpe med at uddele erfaringer....

MEN jeg har en opfordring til dig: Få den programmeret, så den ikke kører i skumringen, om natten og ved daggry. Når pindsvin oplever noget skræmmende, har de en adfærd, som slet ikke matcher robotklipperens fremfærd.
Når et pindsvin ruller sig sammen og på den måde forsøger at undgå faren (= den aktive robotklipper) er der stor fare for at pindsvinet bliver væltet omkuld og derefter får benene eller snuden snittet mere eller mindre voldsomt.
Pindsvineplejestationerne har oplevet mange tilfælde de senere år i månederne marts til oktober. Et pindsvin, der er såret på denne måde er meget vanskeligt at hjælpe med andet end aflivning.

Venlig hilsen
Lone

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Johansen, 3. marts 2018 kl. 8.45

Hej Anders Dahl

Jeg anskaffede mig en robotplæneklipper i august sidste år og den gik i vinterhi i november. Så dik lidt erfaringer med denne, det er en worx landroid M800 er købt på roboteksperten.

Grunden til jeg valgte worx landroid M800 serien var at den var i mellemklassen prismæssig, de forskellige anmelderer både udenlandske og danske gav gode karakter. Jeg valgte også denne model da den kan opdateres med ny firmware via usb og internet og er meget nemt st gå til.

Jeg fandt hurtigt ud af at der er tre meget grundlæggende ting man skal kigge efter, og det er:

1: den skal være overdimensioneret, det vil sige at den skal kunne klare flere kvm end man har. Fx har man 300 kvm græsplæne skal den være designet til 500 kvm osv.

2: hvor meget afgrænsnings kabel skal der bruges, de fleste har en maks længde ladebasen kan håndtere, så hvis du har en have med mange krukker og træer vil du skulle bruge en del kanel til såkaldte øer

3: er din have “robot venlig” fx har du have trampolin, mangle havemøbler, opdelte græsplæner og andre ting der eventuel kan gøre livet surt for en robot klipper

Her når min skal starte igen skal jeg have gravet min kantledning ned og flyttet den et par steder, så man skal beregne en sæson med indkøring og lære ens robot at kende.

Med hensyn til græssets kvalitet, tager det bestemt ikke skade af at blive klippet hver dag, min robot have en dag fri og en halv dag. Ellers klippede den en 4-5 timer hver dag (den lader ca en time og kører i 1 og 14-20 min, så den klipper ikke i alle 4-5 timer) men græsset bliver læner og tætter, det tager dog også tid.

Så konklusionen må være at der findes lige så mange robotter som græsplæner, det skal være den du mener passer Best til dig og din plæne, dog et godt råd! Spar merudgiften til de modeller med wi-Fi og appstyring (efter min mening giver det ikke mere for pengene)

Håber det kunne hjælpe dig lidt på vej.

Hilsen

Anders Johansen

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. marts 2018 kl. 8.56

Hej Anders Johansen

Har du nogle tal på reservedelspriser på din robotklipper - typiske stumper som kniv, hjul og batteri?

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 3. marts 2018 kl. 10.47

En anden grund til ikke at klippe om natten, end pindsvin, er at græsset har bedst af at blive klippet mens det er er lyst og gerne tørt. Græs vokser ikke meget om natten men fordampningen er der stadig (dug) også er det ikke nogle god ide at skade græsset med klipning da det laver et sår med adgang til sydomme.
Mvh

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Dahl, 8. marts 2018 kl. 14.26

Kære alle

Tusind tak for jeres fine indlæg. Jeg har læst dem alle grundigt!

@Lone. Jeg har godt hørt problemet med pindsvin, og vil også kræve af maskinen at den som minimum kan indstilles så den kan slukke i skumring og om natten.

@Tom. Jeg har slet ikke tænk på reservedelpriser osv. Jeg må hellere sætte mig ind i dette inden jeg køber?

@Anders. Tusind tak for dit grundige svar. Jeg vil tage alle dine tanker med i mine overvejelser. Worx har jeg også haft kig på og tænker også at din iagtagelse vedr wifi ift pris er god. Tak!

@H. Christensen. Spændende tanke. Endnu en god grund til ikke at slå græsset om natten. Har aldrig tænk over det før. Måske mossede plæner kommer fordi haveejer klipper deres græsplæne når det er fugtigt? (sjov hypotese)

Igen mange tak for alle svar. Dejligt at I ville bidrage med gode informationer:-)

Kh.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Daniel J, 30. juli 2018 kl. 15.47

Hej Anders.
Nu arbejder jeg med Robotter, samt installation osv til dagligt. Og kan sige med rigtig god erfaring samt pris klasse. At robotterne er både Sikkre samt nemme og håndtere og nemme og installere. De findes i forskellige størrelser helt op til 2000m2.
Her er et link til de forskellige robotter vis de har interesse
reklame/Link slettet af administrator…

Redigeret af administrator 30. juli 2018 kl. 15.54.

Nyt svar til emnet »Robot plæneklipper«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Robot plæneklipper

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider