Forslag til hvilken hæk/læghegn?

Vores have grænser mod nord ud til vores mark/dyrefold, grænsen er en lille skråning på et par meter i bredden og 20 m i længden. Jeg vil gerne plante en hæk/læhegn, der skal give læ gerne både sommer og vinter. Bredden på skråningen er som skrevet et par meter, højden på hækken er jeg interesseret i helst holder sig under 2 meter, og helst under 1½ m af hensyn til udsigten. Haven er primært en 'vild' have i kombination med en spiselig have/køkkenhave, så en hæk skal helst være i 'løs i betrækket'/i det væsentlige uklippet. Derudover bor vi midt i Natura 2000- og paragraf 3-område, og jeg ønsker derfor helst planter, som er hjemmehørende i Danmark. De dominerende arter er egetræer, slåen, hassel og mirabeller. Taks er udelukket, da vi har dyr, deriblandt heste. Jeg har overvejet bl.a. hunderose, fjeldribs, brombær, enebær, surbær/Aronia, bøg bornholmsk røn
Kan nogen komme med et godt bud/hjælpe med et godt valg?

Hej Nanna K

Et bud kunne være at genskabe et stykke stævningsskov - en driftsform som har sin oprindelse helt tilbage i bondestenalderen for 5000 - 6000 år siden.
Det giver naturligvis mest mening, hvis du kan anvender det der stævnes, som gærdsel - enten til læ, skjul eller eventuelt som et kvashegn / kvasbælte inde i læhegnet.

Der kan - selv om det stykke jord, du har til rådighed ikke er vældig stort - gives trivselsmuligheder for træer, buske, et væld af urter og insekter ved at bruge stævning som plejeprincip.

Vælg mellem de lysåbne arter som hvidtjørn, stilkeg, skovabild, almindelig røn, storbladet elm, avnbøg, hassel, hunderose, vild kaprifolie.
Brombær kan være fristende på grund af bærhøsten - men vær opmærksom på, at det er en "grum fætter", hvis man vil færdes i hegnet, for eksempel i forbindelse med stævning.
Overvej om ribes (der oprindeligt vokser i Alperne og kun findes vildtvoksende i Danmark på Møn og Bornholm) og surbær (indført fra Nordamerika) på trods af deres mange kvaliteter skal fravælges, fordi de ikke er hjemmehørende i Danmark.

Når stævningsskoven er etableret, er det vigtigt at holde den fri for opvækst af hyld og mirabel. Begge "inviteres indenfor" af fugle - men kan med årene blive noget besværlige at holde nede i behersket højde.

Planlæg ud over arbejdet med ukrudtbekæmpelse i etableringsfasen at stævne med 5 - 8 års intervaller for at holde udsigten fri. Den stævningsrytme giver ikke meget produktion til større gærdebyggeri - men som sagt kan kvaset lægges i et bælte inde i hegnet og dermed give ekstra læ og felter med skygge, som vil udvide mulighederne for at skygge- og fugtkrævende urter over tid kan etablere sig. Der kan plantes med et kvashegn / kvasbælte inde i hegnet for øje - hvad der også vil kunne lette ukrudtsreguleringen de første år.

Der findes en interessant artikel om stævningsskov-principper og -historie her: juliagramjensen.dk/projekter/staevningsskove/Staevningsskove.pdf

Held og lykke med at etablere et hegn, der stemmer overens med de naturværdier I er omgivet af !

Venlig hilsen
Lone