Forum

Beskyttelse af hegnspæle

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lasse W., 25. april 2018 kl. 21.29

Jeg har nu hegnet køkkenhaven ind og brugt egetræspæle for at undgå træimprægnering.

Hvordan beskytter jeg toppen af egetræspælene for at forlænge deres levetid yderligere? Diverse metalplader er hverken kønne eller passer på de uens pæle.

Jeg overvejer at smøre toppene med koldpresset linolie, og kan jeg gøre mere? Toppene er med sprækker og jo en del udsat for regn. Hvordan beskyttes toppen af hegnspæle uden brug af giftstoffer?

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2018 kl. 22.02

Jeg tror ikke det gør nogen forskel. Har du nogen sinde set en pæl rådne fra toppen og ned?

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. april 2018 kl. 22.30

Du kan klappe et brædt på som drypnæse. Sørg for luft imellem brædt og hegnspæl så stående fugt undgås. Skal det ligne, kan du jo lave spåner af en hegnspæl :)

Tror ikke, at det er nødvendigt med mindre der er hegnstråd helt til top

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 26. april 2018 kl. 4.12

Jeg ville være mere nervøs for den del af egetræspælen der er i kontakt med jorden. Men her bruger du vel jordspyd siden du ikke bekymre dig om dette, hvis ikke kunne du svide den del over et bål så overfladen bliver forkullet.
Hvis egepælen er af kernetræ skulle der ikke være noget problem, det er ret stærkt (indeholder en mængde garvestoffer som naturligt beskytter). Men hvis egetræspælen er en halveret eller kvartdelt stamme med bark og det hele, så holder den ikke så længe, bark og splintvedet vil hurtigere blive nedbrudt - udefra og ind, mere end fra toppen og ned. Og hvis der er bark på vil den også hurtigt blive angrebet af insekter (biller).

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 26. april 2018 kl. 7.33

Jordspyd duer ikke til hegn

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 26. april 2018 kl. 8.22

Stolperne knækker i jordhøjde, inden toppen rådner, - så jeg vil ikke bruge krudt på beskyttelse.
En lille tilføjelse til egetræs holdbarhed: Det lagrede træ holder længere end det friske træ.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. april 2018 kl. 8.28

Mine egestolper (3 m høje) blev afbarket og tjærebrændt på de nederste 80 cm. De blev stivet af med lægter i toppen.
De er nu 12 år efter helt rådnet over i jordoverfladen og lægterne falder af i toppen, for splinten smuldrer.
Jeg skal passe på, at de ikke falder ned over mig nu, hvor jeg er ved at udskifte dem.

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 26. april 2018 kl. 10.46

@Lars.
Havde du lagret dine stolper i nogle år, inden du satte dem i jorden ...?

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 26. april 2018 kl. 11.26

@JR
Netop!
Frisk egetræ nedgravet som pæl holder ikke lønge

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. april 2018 kl. 17.38

Nogle af dem havde jeg var nye, og andre ikke. Rom blev jo ikke bygget på én dag, men mine pæle blev hentet i skoven samtidig. Det er den nye vingård fra 2006 jeg omtaler.
De nye stolper, jeg sætter op i den gamle vingård fra 2001 har stået i min garage siden 2006, og de holder tilsyneladende ikke længere end de oprindelige friske stolper. Efter bekymrende få år kan jeg se aldring i de ny opsatte pæle. Jeg udskifter dem hen ad vejen.
Den nye vingård udskifter jeg med genbrugs stålstolper.

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 26. april 2018 kl. 19.08

Denne tabel kan måske være til gavn for nogen:
www.trae.dk/leksikon/holdbarhed-valg-af-trae/

Nyt svar til emnet »Beskyttelse af hegnspæle«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Beskyttelse af hegnspæle

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider