Forum

Grave en to år gammel ligusterhæk op?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Peter Eistrup, 17. maj 2018 kl. 8.45

Hej.

For to år siden plantede vi en ligusterhæk i et nybyggerkvarter. Uvidende om hvordan, fik vi af et familiemedlem at vide, at vi blot behøvede at sætte et spadestik i jorden og så "rykke frem og tilbage", for derefter at sætte hækplanterne i jorden.

Klog af skade (og masser af søgninger på Google), er jeg i dag naturligvis klar over, at det ikke var den korrekte fremgangsmåde. Den skyder nye skud, men bestemt ikke i samme hastighed, som mine naboers hække, der er plantet "korrekt". Ej er den heller lige så tæt som deres.

Mit spørgsmål går på: Kan jeg til efteråret grave hver hækplante op med jordklump, for derefter at grubbe jorden, så forholdene bliver bedre, for til sidst at plante hækplanten igen? Dette naturligvis uden at planterne går til.

Gode råd tages imod med kyshånd! :)

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 17. maj 2018 kl. 9.22

Det ville være spild af tid og gøre mere skade end gavn , at omplante ligusterhækken , den ville blive sat godt og grundigt tilbage , den skal nok komme bare vent..................

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Eistrup, 17. maj 2018 kl. 9.25

Tusinde tak for svar, Svend! :)

Ja, tålmodighed er nok det rette ord at bruge i det her tilfælde. ;) Min "bekymring" er blot, om den ugrubbede lerholdige jord er for hård kost for hækken? Omvendt, så skyder den jo egentlig fint selv efter to år ...

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 17. maj 2018 kl. 9.37

Jeg ville heller ikke sætte planterne tilbage ved at omplante dem. Det ser ud til, at du dækker jorden med kompost. Det er godt, for det vil med årene blive trukket ned i jorden af regnormene - men de skal jo også lige blive mange nok.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Eistrup, 17. maj 2018 kl. 10.31

Ja, smed Champost i et lag á 10 cm på i slutningen af marts, Lars. :)

Jamen, det lyder til, at jeg må væbne mig med tålmodighed og så lade være med at skue over til naboernes flotte hække ... ;)

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 17. maj 2018 kl. 18.47

Står de hække du sammenligner med også på kanten af sådan en skrænt? Det ligner et voksested som let bliver for tørt.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Eistrup, 17. maj 2018 kl. 20.30

Hej Claus.

Nej, det gør de ikke. Har vedhæftet et billede af hækken, hvor den står i skel ind mod naboen. Den har de plantet "korrekt", hvilket kan ses på, hvor relativ tæt den allerede er - også efter to år.

Tanken med skrænten er, at vi på sigt vil have anlagt en støttemur.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Eistrup, 17. maj 2018 kl. 20.31

Her er et billede af hækken, hvor den står på et "lige" stykke langt væk fra skrænten.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 17. maj 2018 kl. 21.12

Jeg synes naboens planter ser noget ranglet ud med få grene fra bunden. Dine planter ser mere buskede fra bunden, som er meget vigtigt, for at få en tæt hæk. Forgreningen er alfa og omega for at få en tæt hæk. Højden skal nok komme.
Hilsen
Anne Marie

Nyt svar til emnet »Grave en to år gammel ligusterhæk op?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Grave en to år gammel ligusterhæk op?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider