Forum

Hjælp til at identificere sygdom i træ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Camilla Ravn, 23. maj 2018 kl. 10.28

Hej. Vi købte et sommerhus med mange frugttræer sidste vinter. Vi har derfor ventet med at beskære osv til i år. Dog bemærkede vi allerede sidste sommer at to små pæretræer ikke så helt raske ud. Bladene krøller og nogle bliver sorte og visner. Andre har orange pletter og nogle har huller som efter skadedyr. Er det skadedyr, skurv, gitterust, noget helt fjerde eller alt på en gang? I år ser de stadig ikke godt ud og ferskentræetved siden af ser også ud til at fejle noget. Vores frygt er at det kan sprede sig til resten af havens fine frugttræer. Vi ved ikke hvad de fejler og beder om hjælp her i dette forum. Ved I hvad træerne fejler og hvad vi kan gøre?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 13.22

Hej Camilla
Det lyder som om dine pærer har både gitterrust og skurv. Gitterrusten kan du ikke gøre så meget ved andet end at fælde evt. enetræer på grunden. Det er heldigvis ikke noget træet dør af. Skurven kan du holde lidt i ave ved at klippe inficerede grene af og holde rent under træet (især til løvfald).
Jeg gætter på at ferskentræet har ferskenblæresyge.

Det er alle svampesygdomme og de er normalt meget artsspecifikke, så du behøver ikke være bange for at f.eks. æbletræer får nogen af de ovennævnte sygdomme.

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Camilla Ravn, 23. maj 2018 kl. 23.04

Tusind tak for hjælpen Claus! Mvh Camilla

Nyt svar til emnet »Hjælp til at identificere sygdom i træ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hjælp til at identificere sygdom i træ

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider