Skrevet af: Hanne S., 16. juni 2018 kl. 16.12
Hej vil en eller anden godt fortælle mig hvad det er for en plante. Jeg skal igang med et nyt stykke og der står den, så inden jeg fjerner den som ukrudt vil jeg gerne vide hvad det er for en. Mvh Hanne
Skrevet af: Claus K Madsen, 16. juni 2018 kl. 16.21
Det er et kongelys. Mørk kongelys så vidt jeg kan se.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 16. juni 2018 kl. 21.15
Kongelys er to-årig, dvs den sætter en bladroset det første år og blomstrer det næste. Den er ikke frøægte, så afkommet af frøene (hvis du giver den lov til at sprede sine frø) kan blive anderledes end moderplanten. Jeg har i hvert fald fået laksefarvede og hvide afkom efter den gule Kongelys ;-)
Skrevet af: Claus K Madsen, 16. juni 2018 kl. 22.48
De vilde arter skifter nu ikke sådan farve. Jeg synes den ligner en almindelig vild mørk kongelys, men jeg kan på den anden side ikke udelukke at det er en forædlet sort.
Da jeg flyttede ind på matriklen her, stod der et stort flot filtet kongelys. Jeg var ikke lige så opmærksom på den fordi her var så mange stauder og prydplanter jeg ikke kendte, så kongelyset slap af sted med at smide en masse frø. De spirer stadig frem selvom der har været køkkenhave og de seneste år jordbærbed på stedet.
Faktisk står der en i blomst nu, som jeg har ladet være ind til videre. Måske vil jeg samle frø fra den og så den lidt mere kontrolleret, for pæne er de jo.
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 17. juni 2018 kl. 11.31
Jeg har heller ikke oplevet at dyrkede sorter af kongelys har skiftet farve. Jeg dyrker Violetta og nogle stauderudgaver med diverse støvede varme farver (støvet rosa, støvet mørkrosa, brun). De kommer igen år efter år.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Hanne S., 18. juni 2018 kl. 2.08
Tak for de svar jeg har fået. Problemet er løst. 👍
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.