Skrevet af: Tom Andersen, 1. juli 2018 kl. 12.09
Vedhæftet billede af planten.
Senere følger billede af blad og blomst
Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 1. juli 2018 kl. 12.12
Det er Rundbælg.
Mvh Sofus
Skrevet af: Tom Andersen, 1. juli 2018 kl. 12.18
Tror du har ret Sofus - tak for det. Ved du om den er kvælstofsamlende?
Skrevet af: Lars Holt, 1. juli 2018 kl. 15.38
Ja, der er rundbælg.
Gul kløver og humlesneglebælg er lavere og mere krybende.
Gul kløver har større blomster, end humlesneglebælg, men det tydeligste er at humlesneglebælg har en lille tap på bladet.
Her er gul kløver:
Skrevet af: Lars Holt, 1. juli 2018 kl. 15.39
Og her er humlesneglebælg. De vokser mellem hinanden på vores græsplæne.
Skrevet af: Tom Andersen, 1. juli 2018 kl. 17.10
Lars, ved du om rundbælg er kvælstofsamler?
Tak for billederne :)
Skrevet af: Chris J., 1. juli 2018 kl. 18.04
Tror nok, at alle ærteblomstrede planter er kvælstofsamlende.
Skrevet af: Tom Andersen, 1. juli 2018 kl. 21.15
Ja, det er også min tro, men kan ikke finde noget nagelfast på det.
Skrevet af: Lars Holt, 2. juli 2018 kl. 11.51
Jeg er også af den overbevisning, at alle ærteblomster er kvælstofsamlende.
Skrevet af: Tom Andersen, 2. juli 2018 kl. 18.57
Ja, nu har jeg fundet det flere steder på tryk, at ærteblomstfamilien danner symbiose med bl.a. Rhizobium og danner rodknolde.
Jeg har ofret én af planterne og markeret, hvad jeg mener må være rodknoldene med Rhizobium-bakterier. Er vi enige?
Skrevet af: Claus K Madsen, 2. juli 2018 kl. 21.36
Ja, men prøv at skære en igennem. De burde være røde indeni.
Skrevet af: Tom Andersen, 2. juli 2018 kl. 22.23
Leghæmoglobin? "Bælgplantehæmoglobin"
De er så f.. små - det må vente til jeg har investeret i en stereolup :)
Det binder ilt som vores eget hæmoglobin - ved du hvorfor ilten hæmmer nitrogenfixeringen?
Skrevet af: Claus K Madsen, 2. juli 2018 kl. 23.59
Ja, det er det som giver den røde farve. Der er et nøgleenzym i kvælstoffikseringen (nitrogenase) som ikke kan tåle ilt. Samtidig bakterierne brug for ilt til deres respiration, så derfor laver planten dette hæmoglobinlignende protein for at kontrollere ilt inde i knoldene.
Skrevet af: Tom Andersen, 3. juli 2018 kl. 8.48
Det er altså spændende - må se om jeg kan finde noget forståeligt om "nitrogenase"
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.