Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. juli 2018 kl. 20.48
I weekenden har jeg kørt fra Fredericia til Frederiksberg. Næsten overalt står kornet høstmodent og på korte strå. Jeg ved at vejret har tvangsmodnet mange afgrøder og der har bestemt ikke været behov for stråforkortningsmidler!
Der, hvor der er anvendt stråforkortningsmidler kan selv jeg som ikke kyndig få øje på marker, hvor strået er max 20 cm højt.
Flere steder er der høstet, nogle steder ser det ud som om kornet bare er mejet om, men jeg kan tage fejl. (Helt ukyndig er jeg dog ikke, fordi jeg i mine unge dage var ansat hos A.Blom & Søn, Landbrugsmaskiner i Skanderborg. Det var de sidste tærskeværker der blev bygget der i min tid. Min mand er maskiningeniør og konstruerede firmaets grønthøster, så lidt landbrugssnak har jeg været med til :-).
Jeg har forgæves søgt efter årets høstprognoser efter at have set alt det høstmodne korn. Ved nogen noget?
Ingeborg
Skrevet af: Tine Horsum, 1. juli 2018 kl. 21.37
Nej, desværre.
Men jeg kan fortælle at her på Nordfyn- ser det lige sådan ud. Kornet er gult og knæhøjt. Vinterbyggen er lidt højere end vårafgrøderne, majsen er dog oppe i højden, og rapsen ser også ud til at klare sig rimeligt.
Ellers vandes der flittigt (løg, kål og den slags).
De eneste jordbær, jeg har fået i år var fint røde, men ekstemt små og sure. Det er dog et godt kirsebærår, og jeg tror blommer mv også klarer sig.
Hos os er der høstet wrap lucerne og hø. Bortset fra korn er her nu ellers fint og grønt, men der vandes en del.
(Men jeg har fået rigtig meget høfeber (allergi), så jeg nyser/snotter og hæver ucharmerende op i mit ansigt. Jeg har endda ikke slået græs i over en måned. )
Mvh
Tine
Skrevet af: Ayoe B. P., 1. juli 2018 kl. 21.48
Well, landbruget siger selv, at ihvertfald vinterbyggen har de foreløbig kun høstet med 2/3 af det normale udbytte (iøvrigt her på Fyn) ;)
www.youtube.com/watch?v=b6_xlZq-bOs
Skrevet af: Ayoe B. P., 1. juli 2018 kl. 21.50
PS.) Og kun ca. 15% af landets landbrugsarealer kan vandes.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. juli 2018 kl. 22.10
Når der høstes så tidligt og det kan endda dreje sig om 5-6 uger eller flere før normalt, hvad stiller landmændene så op med den bare jord?
Iøvrigt gik det også op for mig på et tidspunkt, hvor jeg så nogle køer på afsvedent græs, at kvæget jo også mangler saftigt grønt græs. Hvad fodrer man med i stedet for? Jeg tror at det var meget få køer jeg så undervejs.
Ingeborg
Skrevet af: Ayoe B. P., 1. juli 2018 kl. 22.24
Well, jeg har set rigtig mange hø-marker i år - men hovedparten af dem er nok blevet lavet til "wrap", eftersom man ikke rigtig ensilerer mere. Og mange steder, så giver landmændende nok også mere tilskudsfoder.
Skrevet af: Ayoe B. P., 1. juli 2018 kl. 22.30
.... iøvrigt, så går maximalt 25% af landets malkekvægbestand på græs. Resten kommer aldrig ud af stalden. :(
Hvad angår høst, så er det vinterafgrøderne de så småt er begyndt at høste (2-3 uger før tid). Vårafgrøderne ved vi ikke noget om høsttidspunkt endnu, så derfor ved vi ikke hvor meget før det sker.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. juli 2018 kl. 22.34
Ja, jeg lagde også mærke til rigtig meget skårlagt afgrøde. Gætter at det er hø. Så kun wraps et enkelt sted.
Ingeborg
Skrevet af: Claus K Madsen, 1. juli 2018 kl. 22.44
Ingeborg, hvis du har set hø på din tur over Sjælland så er det højest sandsynligt frøgræs. Danmark er faktisk verdens største eksportør af græsfrø og det produceres fortrinsvis på øerne.
Majsen er til gengæld til køerne. Det mest almindelige er vist at høste majsen som helsæd (dvs. hele planten) og ensilere det.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juli 2018 kl. 13.37
Ja, Claus
Du har vist ret. Hø ligger ikke så flot og silkeagtigt når det er skårlagt, så det må være græs. Hvad med rapsmarkerne?
Ingeborg
Skrevet af: Claus K Madsen, 2. juli 2018 kl. 21.55
Jeg har ikke så meget forstand på raps, men jeg gætter på at det kommer vinterrapsen til gavn at den vokser som besat meget tidligt på sæsonen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.