Børnehaver i din have

Det er blevet bebudet fra en økologisk græsrodskilde, at det fra næste år skal være en menneskeret for danske børn at have en have.
Men det giver nogle praktiske problemer i byerne, fordi de mangler jord til formålet.
Hvordan kan vi løse det problem.?

Er der generelt god stemning blandt haveejere til at afgive et stykke have til et bybarn, som ikke kan finde jord andre steder i nærheden.?

Well, det tvivler jeg på. Men der er altså rigtig mange tiltag rundt omkring, som kan bruges næsten alle steder. Har vedhæftet et billede fra byhaver i Vejle.

Men det bliver nu nok næppe lige frem en "menneskeret", selv om der er ønsker/drømme om det. ;)

Hov...glemte billedet. :D

Der er jord nok rundt omkring, men der er for lidt engagement blandt forældre/lærere/pædagoger m.fl. til at det hidtil har kunnet gennemføres i fuld skala.
Jeg har været med til at oprette sådan en have, men pga. manglende tilslutning er den siden blevet solgt.
Mange vuggestuer, børnehaver og skoler vil have mulighed for at lave en lille have tilegnet børn. I tilknytning til plejehjem mm kan der oprettes haver for børn, og det kan så samtidig glæde de gamle beboere, der desværre næppe har kræfter til at hjælpe med projektet. For børn skal have hjælp, og det er hjælpen der savnes.
Alle forældre vil have mulighed for at have en have med deres børn - i vindueskarmen, på altanen, i små højbede, eller i en decideret børnehave ved boligen.
Det havde vi i de år børnene boede hjemme. Nu skal vi måske i gang igen, hvis barnebarnet kan komme på besøg så ofte, at det vil være relevant. Han er begyndt at hjælpe med at vande, men nu er han også over 1 år.

Man kan ikke tvinge børn til at interessere sig for have. Interessen må komme af sig selv, og så må den voksne vejlede.
Det virker stik modsat, hvis halvstore børn tvinges til at slå græs eller andet manuelt arbejde. Som regel som en aftale i lommepengeaftalen. Min mand hader alt havearbejde. Hans bedstemor, der var enke efter 1.verdenskrig havde hele 3 kolonihaver og han blev tvunget til at deltage i pasningen af haverne, hvor afgrøderne blev solgt som et nødvendigt bidrag til husstandsindkomsten. Så.......mon ikke også landbobørn med pligter i køkken- og frugthave husker tilbage på hvor træls det var. Det bør i hvert tilfælde altid være lysten, som driver værket.
Ingeborg
Ps. Min mand slår græs for mig, fordi det giver motion.

Jeg glemte at skrive at det for børn, jo mindre de er, gælder en helt anden tidshorisont. At vente i 3-4 uger på at radiser og andet spirer og så yderligere at vente på at de kan spises, er for et barn som et helt år og så mister de interessen længe før. Iøvrigt er det svært at indpasse i sommerferier osv. Og det er jo i den tid at tingene sker. Jeg husker selv 65 år efter, hvordan de planter så ud, som vi dyrkede i vindueskarmen, når vi kom hjem fra ferien.
I hvert tilfælde kræver det en voksenassistance, hvis der skal etableres “børnehaver” i forbindelse med institutioner. Jeg kender ingen, institutioner, som har for mange ledige hænder. Noget helt andet vil være om institutionerne kunne få hjælp udefra af f. Eks. Bedsteforældre eller nogen som vil agere som gartnere.