Forum

Kvashegn

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 15. september 2018 kl. 8.15

Hvad siger I til dette:
"Kvashegn, som omkranser en grund udgør en kæmpestor brandfare og er desuden meget grimme. Bestyrelsen opfordrer til at disse hegn bliver fjernet"!

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. september 2018 kl. 9.41

@Lars Holt

Det fremgår ikke, hvilken jord eller bestyrelse, du skriver om. Men hvis en bestyrelse selv ejer jorden, så kan den vel blot fjerne kvaset, hvis den får lyst.?

Hvis noget er for brandfarligt, så plejer det at være brandinspektøren, der stiller krav, og disse krav skal man følge.

Hvis f.eks. en bestyrelse for en konventionel landbrugsforening ser sig sure på kompostdynger, fordi de synes, at de er grimme, så mener jeg nok, at det må være deres egen æstetiske sans, de skal arbejde med, og brandsikkerhed er heller ikke deres domæne.

Økologisk mener jeg, at det må være objektivt faktuelt, at kvasdynger i haven er gavnlige, fordi de øger biodiversiteten, og de giver kompost, som sparer kunstgødning og transport til affaldspladsen.
Personligt har jeg også den holdning, at disse dynger er meget smukke og ofte de mest interessante steder i haven.

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. september 2018 kl. 9.51

Om jeg ligefrem vil kalde kvashegn smukke ved jeg ikke. Mine kvashegn ligger som grænse på toppen af en motorvejsskrænt, mellem 40 år gamle træer. I år er hegnet næsten ubrudt og jeg topper op med andet haveaffald for at gøre dem højere i håb om at begrænse rådyrenes adgang til min have. De kommer via motorvejsskrænten som er ca. 12-14 meter dyb mindst. Og det kan da også gøres lidt kontrolleret.
Ingeborg

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 15. september 2018 kl. 11.02

Referatet var fra en forening, der på frivillig basis varetager grundejernes interesse (synes de selv). Foreningen ejer ingen jord, og har ingen myndighed.
Referatet er tilgængeligt for mange tusinde mennesker.

Om det er brandfarligt afhænger nok af, hvad hegnet er lavet af, og om det er et år som i år.
Men at det er grimt (selv om det kan være det!) er da en urimelig generel betragtning.
Det afhænger vel af, om det er et opbygget kvashegn, eller om det blot er en rodet kvasvold.

Der mangler efter min mening holdninger til et kvashegns kvaliteter, som ud over at være et hegn, der afgrænser et eller andet, også er levested/tilflugtssted for insekter (hvoraf de fleste er nyttige), padder, pindsvin, fugle mm.

Her ses en del af vores kvashegn, som stadig kan bygges højere.

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. september 2018 kl. 13.35

"Hvis f.eks. en bestyrelse for en konventionel landbrugsforening ser sig sure på kompostdynger"

ROFL

@Lars, om kvashegn er kønne kommer vel også meget an på konteksten. Hvad der er smukt på frilandsmuseet eller i økolandsbyen behøver ikke være det i 60'er kvarteret.
Mht. brandfaren, så har foreningen vel en pointe...

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 15. september 2018 kl. 16.07

Ja, det kan brænde, især når det er ungt, men jo ældre det er desto mere kompost (fugtig inderst) indeholder det. Ud fra den analogi, skal alle skure og legehuse af træ forbydes - og selvfølgelig huse af træ!

Netop i den klassiske lidt sterile 60ér have vil et kvashegn med f.eks. Klematis give farver og - bogstaveligt talt - liv!

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. september 2018 kl. 16.42

@Lars Holt.
Dit kvashegn er pænt. Om jeg vil synes at det er smukt i stedet for en rigtig hæk kommer an på, hvad jeg som nabo planter på min side af hækken. Den kvashæk jeg viser på mit billede er ingen hæk i den forstand, men bare mere velordnet end en løs bunke.... synes jeg selv, og det er en måde at holde styr på grene og afklip. Nogen komposbunke som sådan er det ikke og formuldning sker meget langsomt.
Ingeborg

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. september 2018 kl. 16.42

@Lars Holt.
Dit kvashegn er pænt. Om jeg vil synes at det er smukt i stedet for en rigtig hæk kommer an på, hvad jeg som nabo planter på min side af hækken. Den kvashæk jeg viser på mit billede er ingen hæk i den forstand, men bare mere velordnet end en løs bunke.... synes jeg selv, og det er en måde at holde styr på grene og afklip. Nogen komposbunke som sådan er det ikke og formuldning sker meget langsomt.
Ingeborg

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 15. september 2018 kl. 18.10

Nu er det ikke mit kvashegn, der er ballade om, for det ligger 114 km syd for den omtalte forenings område. Billedet er fra foråret - mit hegn er nu overgroet af brombær, vedbend, arkitektens trøst, og hvad der ellers invaderer fra naboen. Jeg har været over det med hækkesaksen.

Grunden til at jeg bringer emnet op er, at jeg synes, at det er urimeligt at en forening udtaler sig generelt nedsættende om en økologisk hegnstype - uden at den i øvrigt har noget med det at gøre. Vil de også til at bestemme, hvad vi må dyrke på vores ejendom? Det er ved vores sommerhus.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet afgørende klogere på forums holdning.

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 15. september 2018 kl. 20.50

Lars, er det ikke meget normalt at en grundejerforening har en holdning den type sager?

@Tom, jeg synes nu ikke helt du kan sammenligne kvashegnet med træbygninger. For det første er kvashegnet meget lettere at antænde hvis det ellers er tørt. Et henkastet cigaretskod har været rigeligt denne sommer. For det andet så har hegn det med at være lange og ligge mellem grunde. På den måde kan det få ilden til at sprede sig og større afstande.

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 15. september 2018 kl. 22.13

Det er den ensidige holdning der udtrykkes, jeg er i mod.
Foreningen kalder sig grundejerforening, men uden tinglyst hjemmel.

Var de tørre fyrretræer (dem er der mange af deroppe) ikke lige så brandfarlige, som en kvasbunke?

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 16. september 2018 kl. 10.59

Grundejerforeninger kan kun påvirkes inde fra - så du må iværksætte et kup :)

Ofte er det samme lille gruppe af mennesker der sidder i en menneskealder og fastholder status quo uden nogen form for udvikling eller tilpasning.

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 16. september 2018 kl. 14.28

Dette er ikke en grundejerforening, selv om de kalder sig sådan.
En grundejerforening er efter min optik en forening, der er stiftet i henhold til tinglyste vedtægter for at varetage en udstyknings fælles interesser.

Nyt svar til emnet »Kvashegn«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kvashegn

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider