Vanris eller vandris?

Når man beskærer et frugttræ for eksempel et æbletræ , dannes der vanris eller vandris?

Jeg har på wikipedia læst
"Ris Ordet vanris er sammensat af forstavelsen van- og ordet ris. Van- har benægtende eller nedsættende betydning (ordet er beslægtet med oldnordisk vanr = "manglende"), og derfor betyder vanris: "forkerte skud". Man ser af og til stavemåden vandris, men den er misledende og får en til at tro, at skuddet har noget med vand at gøre, hvad der er helt fejlagtigt. Ordet betegner skud, som er "forkerte", dvs. som bliver dannet på stammer eller grene, hvor det er uønsket for dyrkningen af træet eller busken....."

Men da jeg jo er tosproglig, ved jeg at man syd for grænsen kalder disse skud fra sovende øjne for

"Wassertriebe oder Wasserschoße können abgeschnitten werden, wenn man genug Nebenäste mit Fruchttrieben hat. Wenn man einen senkrecht nach oben wachsenden ....."

Altså alligevel noget med VAND.
Nu troede jeg lige at jeg vidste besked og at det hed vanris uden d.
Ingeborg

Van ligesom i vanskabt..........

Det er efter det jeg skrev... nu lidt van(d)skelligt at tro at tyskerne kan finde på at kalde skuddene for noget med vand.?
Måske er der forskel på danske og tyske æbletræer :-)?
Ingeborg

Vanris på engelsk , water shoots

Altså burde det rigtige være vanDris. En gang imellem er det en fordel at søge på flere sprog.
Ingeborg

Hej Ingeborg Hansen

Jeg har også altid ment, at det hed vanris, og det vil jeg blive ved med at kalde dem ;-)

Men sproget er ikke altid logisk, og ofte eksisterer der to forskellige udtryksmåder side om side. Tag f.eks. fra sportens verden problemet om halvleg:

I fodbold er der første halvleg, og så kommer det, nogle kalder halvleg, og andre kalder pausen, og derefter kommer anden halvleg. Jeg har altid syntes, at det var vældig ulogisk. Men jeg har lige hørt problemet omtalt i radioens P1, hvor man sagde, at de to udtryksmåder fint kunne eksistere side om side, eftersom der ikke sker misforståelser.

Sådan er det vel også med vanris/vandris. Man ved, hvad der menes, uanset hvad der skrives.

M.v.h.

Doris Møller

Vandris / vanris eksisterer ikke i det danske sprog som selvstændige ord , ifølge politikens store danske ordbog ,

Den Store Danske giver Vandris som synonymt med Vanris. så det har nok ikke den store betydning om man bruge den almindelige stavning uden "d" eller den også ret udbredte stavemåde med "d"

denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Skovbrug/Skovdyrkning/vanris

Dette måtte jo komme .....hvad hedder vandris/vanris så i flertal .....?

På dansk er det et entalsord, singularismens det på tysk og engelsk og så findes flertalsform, pluralis. :-).
Mere interessant vil det dog være om jeg kunne finde en forklaring på, hvorfor det hedder "vand". Det kunne jo være at disse mange skud trækker vand ud af træet i så store mængder at der ikke kan sættes frugter på disse ris.
Når jeg beskæftiger mig med emnet er det fordi jeg skal have nedbragt størrelsen på mit gamle og alt for høje æbletræ. En gartner har foreslået at han beskærer træet så kraftigt at kun stammen og 3-4 store grene er tilbage i ca. 3-4 meters højde.
Hvis han beskar 1 meter højere oppe, ville træet få en meget flottere skulpturel form, fordi der så er flere tykke grene. Med tykke grene mener jeg grene på ca. 15-20 cm i diameter.
Det vil sætte en masse van?ris, men da jeg er ligeglad med frugtsætningen og træet i forvejen har kræftknuder, ville jeg sunes at det var kønnere at kigge på de næste 5-10 år vi håber på at kunne bo her.
Når løvet er faldet, lægger jeg et nyere billede ind. Det indsatte billede er fra sidste beskæring i 2012.
Ingeborg

Ps. Jeg har i år sat de røde streger, hvor jeg helst så den nye beskæring for at give et harmonisk træ, æbler eller ej. Ellers er træet også vokset en del de sidste 6 år.
Ingeborg

Vand er en forkortning af vandalisme ....................

Hej Svend.... er den møntet på min planlagte beskæring? Ellers forbinder jeg vand med aqua:-)
Ingeborg
Ps. Skulle du nu mene mit æbletræs fremtidsudsigter er vi ganske enige, men jeg vil savne træet og dens skygge og ikke at forglemme grenen med gyngen, hvor selv de 50 årige børn og deres børn har tradition for en juletur i gyngen.

Bliver et æbletræ med masser af van(d)ris bare et riset træ, hvor alle skuddene bliver meterlange og stritter lige op, eller kan de kun opnå en vis længde, fordi der udgår så mange skud fra omtrent samme punkt? Hvor højt kan et Filippa æbletræ blive? Mit er omkring 12-15 m højt.
Ingeborg

Når nogen skriver vandris i stedet for vanris, er det i starten en fejl, men når mange nok gør det, bliver det godkendt.
Jeg har da spist vandrisengrød som barn, men det var ikke lavet af vandris.

At tyskere og englændere oversætter dansk forkert, bør vel ikke ændre det danske sprog!

Der er mange ord med van, f.eks.
vanartet, vanskabt, vanrygtet, vanvittig etc. Her finder vel ingen (endnu) på at sætte et "d" ind?

Hvis du vil have et højstammet træ, skal du fjerne vanrisene, for de vil hver især prøve at tage magten og så får du mange, mange stammer.

Hej Lars. Nu er det jo ingen oversættelser af vanris jeg har søgt efter, men derimod konkret hos biologer og anerkendte frugtavlere og gartnere for at få en forklaring som kunne berettige til at skrive vanris med d. Da både tyskere og englændere ikke har fundet noget vanartet i disse skud, men professionelt kalder dem for noget med vanD i navnet, er det bare et uheldigt sammentræf at vi danskere menere at skuddene opfører sig vanartede.
Så hvornår D' et er forsvundet på dansk har jeg ingen mening om, og jeg har også selv brugt vanris uden d, indtil jeg faldt over en artikel hvor det var stavet med d. Selve ordet får jo en helt anden betydning når det er stavet med d. Og denne betydning tydeliggøres af de tyske og engelske ord for denne slags skud.
Ingeborg

Den store danske skriver:
"Ordet vanris kommer af vand, jf. tysk Wasserschoss 'vandskud', og ris i betydnigen 'kratvækst'; ordet sigter til skud fra roden.
"
Så det kommer ingenlunde af ordene vanartet, vanrøgtet os, som Lars Holt skriver.
Ingeborg

Ved at søge på google, er 9 ud af de 10 første svar vanris.
Kun det sidste, der er skrevet af en privatperson sætter d ind. Det opfatter jeg som en stavefejl.

Hvad har du søgt på google? Jeg har jo også altid troet at det hed vanris..... indtil jeg troede at nogen lavede en savefejl ved at skrive vandris og ville vide mere.
Ngeborg

Savefejl= stavefejl.
Ingeborg

Jeg søgte "vanris"

Tja, det er jo i hvert fald det danske ord som giver mest mening. Jeg gætter på at de tyske og engelske ord oprindeligt har mindet mere om det danske, men så blevet for'van'skede. Det er meget almindeligt i sprogs udvikling. Især hvis den oprindelige mening går i glemmebogen.

Nu tror jeg desværre at du gætter fejl, fordi forstavelsen "van" jo i betydningen af fejl, med ord som vanskabt, vanrøgtet på både engelsk og tysk for de nævnte ord hedder noget med miß og mis på tysk og engelsk.
Ingeborg

Netop derfor. Forstavelsen van skulle være meget gammel (indoeuropæisk). Altså må den på et tidspunkt være blevet fortrængt i tysk og engelsk. I den situation er det netop at nogle ord og vendinger kan blive forvanskede i stedet for at få den rette nye forstavelse.
Du kender måske eksemplet "ugler i mosen", som oprindeligt var "ulve i mosen" hvilket jo giver meget mere mening.

Hej Claus.
Det bliver vi aldrig enige om. Vi kan blive enige om at det på dansk både kan være en høre og stavefejl. Der findes jo også forskellige udlægninger af dine "ugler i mosen".
Når andre lande decideret har "vand" i ordet for disse uønskede skud, tror jeg på at vandris er den rigtige stavemåde, selvom jeg før har brugt vanris, som for mig også er logisk.
Min interesse for ordet er selvfølgelig vakt, fordi jeg er 3 sproglig korrespondent, fra dengang man stenograferede. :-).
Det må være op til den enkelte, hvilken stavemåde man foretrækker, selvom betydningen af ordet så er vidt forskellig, om end vi mener de samme "strittere".
Ingeborg

Led tilbage i gamle havebøger. Så finder du dit svar.

Vandis :)

Kasper
fritid24.dk

Så er 'Kasper Christensen' endnu engang på siden med et sine unødige links.
Det er rapporteret.

Ja, jeg ville jo også selv gerne have at de skulle hedde vanris. At gå tilbage i gamle havebøger er heller ikke ok altid. F. Eks. Efterårsgravning af køkkenhaven er et must i gamle havebøger.
Men lad det nu blive ved det: man kan skrive hvad man vil.
Ingeborg

Der er vel næppe nogen tvivl om at det staves vanris på dansk.
Spørgsmålet vel nærmere etymologisk. Dvs. om den danske eller tysk/ engelsk form er mest tro mod ordets oprindelse.

Jeg kommer i tanke om ordet wahnsinn, som jo viser at van- forstavelsen også forekommer på tysk. Jeg kan forstå at wahntriebe har en anden, men dog beslægtet betydning.

Og min etymologiske ordbog siger som foto viser og jeg tror næppe at nogen vil kalde skuddene for vanvittige..... selvom de er det :-)
Ingeborg

Præcis. Wahn-, vanr-, van- er samme forstavelse.

Vanris på svensk hedder vattenskott,
Spansk: brotes de agua
Fransk:pousses dèau
Hollandsk: Water scheuten
Latin: aqua emissiones
Luxembourgsk: waasser seancen

Alt sammen noget med vand.
Vanris er også blevet kaldt vanskud, og vanris på norsk hedder vann skudd, så jeg synes, det kunne være nærliggende at tro, at vi i tidernes morgen har lånt ordet fra norsk, og ordets oprindelige betydning med vand er gået tabt gennem tiden.

Her er lidt fra 1842 om vanskud:

books.google.dk/books?id=NFZoWVlFv0QC&pg=PA616&lpg=PA616&dq=vanskud&source=bl&ots=LdMNxQH_rR&sig=GzNrWbQkQwzOzt6

Her om vanris og vanskud fra 1866:

www.flickr.com/photos/internetarchivebookimages/19784729653

Tak for det input Anne-Grethe. Diskussionen har åbenbart over 150 år på bagen. Jeg må jo nok give mig og sige vandris nok er den oprindelige form, som så er blevet til vanris fordi det giver så god mening på dansk.

De kan da kalde det og bogstaverer det som de vil i andre lande.
I Danmark er det almindeligste at skrive det vanris, hvilket også er det bedst beskrivende, når man ser på betydningen af forstavelsen van-. Så hvorfor dog lave om på det, bare fordi de andre lande gør det anderledes.
For hvad har vanris dog egentlig med vand at gøre ???

Tak til Anne-Grethe også fra mig.
Med eller uden d kan jo næppe høres i det talte ord, medmindre man lægger vægten på det lille d.
Udtrykket: " kal de val de vil" må kunne bruges her, så længe vi er enige om at skuddene er uønskede og at jeg vil få masser af dem, når mit æbletræ beskæres stærkt.
Ingeborg