Forum

Fjernelse af kulsukker?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 20. oktober 2018 kl. 10.40

Hej i forum

Jeg har for nogle år siden plantet en (brogetbladet) kulsukker, som er blevet kolossal stor, og som jeg 3 gange har forsøgt at grave op. Hver gang er den kommet stærkt igen. Jeg vil fjerne den, fordi den udsulter alle planter omkring den. Jeg vil selvfølgelig ikke bruge gift.

Nogle ideer?

Mvh. Marie Louise

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. oktober 2018 kl. 11.36

Hej Marie Louise Johannsen

Når du uden held har forsøgt gravemetoden vil jeg foreslå, at du skygger planten væk.

Dæk hele det område, hvorfra der kommer friske skud med (genbrugs-) betonfliser (fx de ikke så tinge 30 x 30 cm) i to lag, fordelt sådan, at der ikke fuger eller sprækker, som planten kan sætte nye skud op igennem.
Det er lettest at få fliserne til at danne et tæt dække, hvis du planerer området før du går igang.

For at det ikke skal se alt for "kluntet" ud, kan betonfliserne dækkes med barkflis i et lag på mindst 10 cm. Det er let at fjerne barkflisen til andet formål, når det om et - to år ikke længere er nødvendigt at have området dækket (eller når du vil kigge efter om der er liv i kulsukkerplanten.
Betonfliserne kan spules og afleveres på Genbrugspladsen efter endt brug.

Til foråret vil den opsamlede næring i planten kunne omsættes til mange nye skud - men de dør hurtigt, fordi de ikke får lys.
Lad dig ikke friste til umiddelbart efter plantens første forsøg på overlevelse at fjerne dækmaterialet - planten vil nok forsøge sig med skuddannelse i flere omgange...

Så tålmodighed er en nødvendig del af processen.

Venlig hilsen
Lone

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. oktober 2018 kl. 21.53

Måske er gravemetoden udmærket, der skal blot følges op.?
Jeg kender ikke planten, men jeg tvivler på, at den vil bryde sig om, at man 1-2 gange om ugen vækståret igennem graver alle nye grønne skud op i et spadestiks dybde.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 1. november 2018 kl. 6.32

Jeg har lagt mærke til, at min kulsukker på gårdspladsen kollapsede fuldstændigt, fordi der kom et strejf frost.

Der findes flere forskellige slags kulsukker, og jeg ved ikke, om de alle er lige følsomme. Jeg synes også, at kulsukker hos mig indtil videre er nem nok at holde i skak med en spade. Men hvis jeg engang får problemer med dem, så tror jeg, at jeg vil prøve at kaste is på dem, når jeg alligevel i løbet af sommeren skal afrime fryser. Jeg aner ikke, om det virker bedre end en spade, men det kan måske være et forsøg værd.

Nyt svar til emnet »Fjernelse af kulsukker?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Fjernelse af kulsukker?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider