Te af krydderurter

Gode opskrifter på te, som er hjemmebrygget på hjemmedyrkede krydderurter søges.

Hvad smager godt.?

Er der bestemte krydderurter, som amatører bør vogte sig for, hvis de selv eksperimenterer med at blande te.?

Krydderurter giver generelt kraftig smag.
Mynte og lavendel synes jeg er mest interessante.
Timian, oregano, rosmarin, salvie osv er jeg varsom med.

Som regel har jeg en baisurt, ofte brændenælde for mineralerne som skyld, som vil udgøre mellem 1/3 og 1/2, der næst evt. urter med en bestemt virkning omkring 1/3 eller 1/4 og til sidst smagsgivere som pebermynte, hyldeblomst eller lavendel som den sidste 1/3 eller 1/4.
Sommetider lidt blomster f.eks tallerkensmækker, for det visuelle indtryk.
Alle urter tørrer jeg først. Ellers bliver teen plumret og smager som en ubehagelig og ubestemmelig urtegrød.

Der er et væld af blade og urter i naturen. Her kan Google sikkert hjælpe.
Jeg bruger M. Marcussen bog, Helbredende urter. Den angiver virkning og anvendelse for hver urt og har desuden opskrifter på forskellige urteblanding er.
Om bogen kan skaffes endnu, ved jeg ikke. Mit eksemplar er lidt mere end 40 år gammelt.

Stavekontrol min b... r..

Baisurt = basisurt.
....ofte brændenælder for mineralernes skyld.

Hvordan tørrer du brændenælde? Fandt lige et par kvadratmeter med nye brændenældeskud. Hvilke dele af lavendel
bruger du? Jeg hsr kun prøvet citronmelisse. Vil gingko
Biloba kunne bruges til te, og bør plukkes på hvilken årstid?
Ingeborg

Brændenælder og de fleste andre urter, hænger jeg i ikke for store bundter,udendørs et tørt og luftigt sted til de "sej-tørrer". Nok ikke muligt fra nu og til marts/april. Når de er sejtørre, dsv tørre men ikke smuldrer melle fingrene. Klipper jeg dem i små stykker, breder dem ud og tørrer dem indendørs.

Lavendelblomsterne er dem jeg bruger.
Ginko ved jeg ikke noget om, måske google kan hjælpe?

Hej Jacob B.

Jeg har aldrig brugt at tørre urter til te. Jeg kan godt lide fornemmelsen af at bruge friske urter. Jeg bruger normalt en blanding af citronverbena, citronmelisse og mynte, og det smager dejligt. Om foråret sker det, at den eneste krydderurt, som har grønne blade, er oregano, og så får jeg bare oregano-te. Gæster siger, at det smager lidt specielt ;-)

Timian-te bruger jeg kun, når jeg er forkølet. Det lindrer og trøster. Det skulle være en god ide at putte honning i, eftersom både timian og honning er godt mod forkølelse.

M.v.h.

Doris Møller

Mange tak for alle svar.

Bliver te mere eller mindre sundt af at blive tørret.?

Jeg smagte i går for første gang i mit liv te brygget på sejtørrede blade fra Anisisop.
Er det sundt, så kan jeg måske godt vænne mig til smagen. Den skønne duft af lakrids kræver absolut ingen tilvænning. :-)

@Vibeke Dyrst

Hvorfor er du varsom med timian, oregano, rosmarin, salvie osv.?

Åh, det fik jeg ikke skrevet tydeligt nok. Min varsomhed skyldes udelukkende smagen. -Jeg kan ikke lide the, der har en smag, som jeg forbinder med mad.

Jeg kender ikke til smagen af Anisisop i den tørrede udgave, - jeg har kun drukket den i the lavet af friske grønne blade, og den er såmænd ganske god. (Skrevet af én der ellers ikke er SÅ vild med urtethe.)
Jeg foretrækker at hælde snaps/vodka over bladene i stedet for vand. :)

Der er nok ikke tilstrækkelig viden til, at man seriøst kan rangordne krydderurter efter, hvilke der er de sundeste at benytte til te.?

Jeg kan umiddelbart ikke komme i tanke om andre end Rød Skovsyre, som indeholder oxalsyre, som man helst ikke skal have for meget af.
Men der må vel være mange flere af sådanne forbehold.?
Hyldebær skal koge i 15 minutter, men jeg ved ikke, om de benyttes til te.

Det ser ud til, at man tidligere også har anvendt Katteurt (Nepeta cataria) til te:

www.danske-dyreinternater.dk/katteurt-og-katte-kattemynte
"Indianerne i Nordamerika brugte katteurt mod kolik hos spædbørn
Hippierne røg katteurt i 1960’erne (som et euforiserende stof)
I 1400-tallet blev det populært at drikke katteurtete i Europa og urten blev desuden brugt mod kolik og flatulens
Urten har været anvendt inden for folkemedicinen i flere hunderede år
Urten har været brugt i juice, tinkturer, infusioner o.lign."

Jeg har samlet en lille links-samling til steder omkring forskellige urter og thé'er.

naturguide.dk/tid-til-te/
www.skoven-i-skolen.dk/content/urter-til-te-og-duftposer
haveselskabet.dk/gode-urter-til-te-som-du-kan-dyrke-i-haven
www.carrotstick.dk/hjemmelavet-urtete-de-mange-muligheder/
www.femina.dk/soendag/bolig-og-have/have/drik-dine-krydderurter

Jeg har engang lavet et word-dokument med en masse urter, deres virkning og tilberedning. Desværre er det ikke længere iblandt os, da min pc fra dengang, for længe siden er gået til de evige pc-marker. ;)

Nu har jeg også prøvet katteurtete. Men jeg tør ikke bedømme den. Den smagte så specielt, at jeg ikke ved, om det er planten eller en kats markering af planten, jeg har smagt.

@Ayoe B. P.

Mange tak for links. Der er noget at kigge på.
Og her et til dig:
da.wikipedia.org/wiki/Sikkerhedskopi

Efter at have gennemlæst tråden, mener jeg dog at man skal være forsigtig med at eksperimentere med urter, man ikke har bevis for er ok. Mange urter og planter ændrer stof ved tørring og brygning. Jeg skal i hvert tilfælde ikke nyde noget jeg ikke ved, hvilke indflydelser udefra der har påvirket planten. Man har jo også først for nylig fundet ud af at det ikke er al slags kanel der er lige sundt.
Ingeborg

Der er vel egentlig heller ikke noget i vejen for, at man kan skylle bladene, før man anvender dem til te.?

@Ingeborg Hansen

Hvordan beviser du, at en krydderurt er ok til te.?

Jeg skal ikke bevise noget, det skal de producenter, der leverer varen!
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Hvilke krydderurter har producenterne så bevist for dig er ok til te, og hvordan har de løftet bevisbyrden.?

www.tee-import.de/info/teekrit.htm
Ingeborg

Selvfølgelig skal man være forsigtig, men myndighederne gør jo meget for at oplyse om risikoen ved forskellige produkter.

Jeg vil mene, at den største risiko ved krydderurter er, hvis de ikke er tørret godt nok, således at der er dannet skimmelsvampe i dem. Hvad det angår, kan man gøre meget selv: Kun plukke sundt udseende urter og tørre dem under optimale forhold.

Men ellers er alle disse planter jo kendt for deres sundhedsfremmende og helbredende egenskaber. Det er ikke for ingenting, at klostrene havde urtehaver.

Min læge har for nylig gjort mig opmærksom på et problematisk stof, som findes i almindelig te, altså te fra den almindelige te-busk (Camelia siniensis). Stoffet hedder noget så vanskeligt som epigallocatechingallat (!)

Så hvis folk tænker: jeg tør ikke drikke te af urter fra min egen have, jeg foretrækker den gammeldags almindelige te, der er transporteret helt fra Kina, er det ikke sikkert, at det er et sundt valg!

politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/art5007337/Stort-forbrug-af-gr%C3%B8n-te-gav-leverskader

Min læge påstår dog, at stoffet med det lange navn findes i mange andre planter. Så eftersom min lever for tiden er lidt belastet (jeg drikker meget lidt alkohol), uden at man på en scanning kan finde noget unormalt ved den, drikker jeg stort set ikke te mere. Hvis jeg begynder igen, vil jeg sørge for at skifte mellem forskellige produkter – aldrig overdrive ved f.eks. at drikke meget grøn te, eller meget oregano-te. Det mener jeg nu ikke, at jeg nogensinde har gjort. Men det skader ikke at være mere påpasselig.

Så skift mellem forskellige te-blandinger – det er det bedste!

M.v.h.

Doris Møller

@Ingeborg Hansen

Er svar 16 en indrømmelse af, at bevisbyrden nærmest er uendelig tung at løfte, hvis det skal være 100% sikkert.?

En blandingste fra Kina bliver jo ikke pesticidfri, blot fordi den er pakket flot ind og står på en hylde i en butik.
Men måske kan vi i egne haver og stuer producere planter, som vi er mere sikre på. Vi burde i hvert fald kunne undgå DDT, som, så vidt jeg ved, er totalt forbudt i Danmark.

Derforuden er der også selve urten at tage stilling til. Du nævnte f.eks. kanel, og det er et godt eksempel.
Men et andet sted skrev du, at teen fra Anisisop er fin. Og så må jeg selvfølgelig spørge, hvor man kan se beviset for det.?
Jeg synes, at det er vanskeligt. Det ville gå nemmere den anden vej, hvis vi skulle bevise, at skarntydesaft er giftigt.

@Doris Møller

Angående "Epigallocatechin gallate", så ser det ud til, at stoffet mest kun findes i te fra traditionelle tebuske. Det er altså ikke noget, som vi normalt behøver at bekymre os om, når vi hjemmebrygger te af andre krydderurter.
Derimod kan det være et tegn på, at vi uden større problemer selv kan brygge en sundere te end den, som de fleste folk drikker.
Er du enig i den betragtning, eller har jeg overset noget.?

en.wikipedia.org/wiki/Epigallocatechin_gallate
"Epigallocatechin gallate (EGCG) is found in high content in the dried leaves of green tea (7380 mg per 100 g), white tea (4245 mg per 100 g), and in smaller quantities, black tea (936 mg per 100 g).[3] During black tea production, the catechins are mostly converted to theaflavins and thearubigins via polyphenol oxidases.[which?][4]
Other
Trace amounts are found in apple skin, plums, onions, hazelnuts, pecans, and carob powder (at 109 mg per 100 g)."

Hej Jacob B.

Jeg har ledt en del på nettet for at undersøge, om min læges påstand kunne bekræftes. Hun hævder, at stoffet findes i andre planter også, herunder planter af læbeblomstfamilien, hvorunder mange krydderurter hører.

Jeg har ikke kunnet finde belæg for hendes påstand. Men det behøver jo ikke at betyde, at hun har uret. Så indtil min lever får det bedre, drikker jeg ikke te af nogen slags.

Når jeg overhovedet nævnte stoffet med det lange navn, så var det for at sige, at det måske er bedre at drikke te af noget fra vores egen have, frem for at drikke importeret te.

Så ja, jeg er enig med dig. Og i øvrigt behøver man ikke at frygte te af nogen slags – bare man husker at lade være med at overdrive. Med måde er al te godt!

M.v.h.

Doris Møller

Jeg vil ikke just kalde gingko biloba for en urt, men nogle personer bruger alligevel bladene til te.
Det ekstrakt man kan købe er selvfølgelig mange gange stærkere end det vi selv kan sanke. Sjovt nok skriver artiklens forfatter, læge Carsten Vagn Hansen også om sin oplevelse, nemlig at træet kan miste alle blade i løbet af en time. Jeg har oplevet det samme.https://www.naturli.dk/artikel/fakta-carsten-5/
Jeg antager at der er flest gavnlige stoffer i unge blade/nåle om foråret. Men jeg har også læst at man trækker et mindre gavnligt stof ud af bladene når der skal produceres "medicin" af dem.
Af de grunde, der nævnes i mit link synes jeg ikke at man bare skal plukke løs af havens urter, buske og træer uden at vide om teen kan indeholde stoffer, der enten er sundhedsfarlige eller ikke harmonerer sammen med et eventuelt stof i anden medicin.
Ingeborg

Kan vandet fra kogte kartofler og grøntsager betegnes som te.?
Er det sundt at drikke.?

@Vibeke Dyrst

Kan du nævne nogle forskellige slags te, som du ikke bryder dig så meget om, fordi du forbinder dem med mad.?
Det er måske et underligt spørgsmål, men jeg undrer mig lidt over din sondring, og jeg tror måske, at det er den slags, jeg er mest interesseret i, fordi jeg helst vil brygge te, som må indtages i store mængder for at slukke tørsten. Og det må nok være bedst, hvis teen består af meget vand og lidt harmløs madsaft. Minder brændenældete ikke også lidt om brændenældesuppe.?

Katteurtete har jeg nu skrevet i min bog som en lægeurtete.
Jeg tror nok ikke på, at den kan helbrede kolik, men jeg tror så meget på, at den kan lindre mavesmerter, at jeg på trods af smagen og lugten måske godt kan forfalde til at kvaksalver eksperimentere med den igen.

Nu har jeg langt om længe findet den artikel, som afholder mig fra at bruge blade fra mit Gingko biloba træ til te.
ing.dk/artikel/det-forunderlige-tempeltrae-10252
Bladene har et naturligt indhold af et "plantegift" som beskytter mod insektangreb. Derfor har det også overlevet i millioner af år.
Købeprodukter af Gingko har
fået fjernet dette gift.
Iøvrigt er det meget lidt te der bliver drukket hos os. En enkelt krus om dagen, så uanset hvad, bortset fra skarntyde etc, måske også engletrompet, pigæble? Er det ikke noget vi kommer til at dø af. Iøvrigt har jeg kun prøvet friske blade af anisisop og citronmelisse.
Ingeborg

ing.dk/artikel/det-forunderlige-tempeltrae-10252
Undskyld det ufuldstændige link
Ingeborg

Det beklager jeg.

ing.dk/artikel/det-forunderlige-tempeltrae-10252
Når jeg indsætter linket er adressen fuldstændig. Når den offentliggøres mangler https://
Måske en sag for It- afdelingen? Nu har jeg skrevet linket i stedet for at kopiere det. Håber det lykkes.
Ingeborg

Http er der stadig ikke. Men fortvivlelse ikke, linket virker alligevel. :-)

Tak Vibeke, men jeg undrer mig.
Ingeborg

I dag læste jeg om en ung mand fra Australien, som er død efter for 8 år siden at have spist en nøgensnegl i kådhed. Efterfølgende har han været meget syg og delvis lammet. Han havde inficeret sig med sneglens parasitter.
Noget lignende er jo ikke utænkeligt, hvis man bare plukker løs af alt muligt grønt til sin te. Jeg tænker på snegle-rotte-museekskrementer, usynlige med det blotte øje., og er ikke sikker på at kogende vand kan få bugt med det. Jeg kan lyde som en sortseer, hvilket jeg bestemt ikke er..... måske overforsigtig.
Ingeborg

Der er vel ikke mere skidt på planter, der er egnede til te, end på vore andre grøntsager - dem vi spiser rå skal vi nok passe mest på!
Det der kan være bekymrende er, om der kan være noget giftigt, man kan tage fejl af - men ingen laver vel te af en plante, de ikke har læst eller hørt om, at den egner sig til te.

En urt, som overrasket mig i den grad i smag er Hamp. Nu skal jeg ikke forsøge at få nogle til at begå ulovligheder, men hvis man går i sin helsekost butikker eller som jeg næsten er nabo til en industri hampe dyrker og må få lov at høste lidt hamp, så har man the, der smager meget som Marcussen 21 the, mener jeg at den hedder og som består af 21 forskellige plantearter.

Den, der er på marked er Hollandsk. Den koster en bondegård, ca 65 kr for 100 gram.

Det har du desværre ret i Lars. Jeg tænker da ofte på det, når jeg plukker persille ind, at min plantekasse står et forkert sted under et træ, hvor fugle klatter lystigt ned i plantekassen.
Derfor har jeg sat nogle store plastikkasser hen over krydderurterne, inclusive persillen og purløg.
Når nogen herinde skriver at de prøver sig frem med te fra næsten alt det grønne fra haven, f. eks. Kattehale stauden, kan jeg godt tænke mit.
Ingeborg

Det er altså morsomt at høre om angst for diverse smitte fra sine hjemmedyrkede afgrøder alt imens man indtager diverse sprøjtegifte dagligt fra indkøbte varer - konventionelt dyrket te er noget af det værste! Drik det ikke regelmæssigt.

Ville du spise persille, en fugl har klattet på og regnen har skyllet væk? Der er jo en grund til at man skal holde kød og grøntsager skarpt adskilt ved tilberedelsen ....... udover religion.
Ingeborg

Nu har jeg også smagt Grønkålste.
Der står et grønkål udenfor døren, så jeg plukkede lige et blad til en kop.
Men jeg bryder mig ikke om lugten af dampen. Hvis den skal bruges som en sund drik til mig, så skal den nok i hvert fald først køle af.

I USA solgte de i 70'erne is te (icetea) på dåse i automater cirka ligeså normalt som Coca Cola.

@Ingeborg Hansen

Der er nok ingen, som vil spise rester af fugleklatter eller blade, som kattene har tisset på. Men smag og behag er forskellig, så måske vi bør holde det primære fokus på, om det er sundhedsfarligt eller ej.
For min skyld må man gerne vaske krydderurterne før tørring. Og sammenligner man med andre afgrøder, så vil jeg nok sige, at hvis man er modig nok til at spise jordbær med mælk på, så behøver man næppe heller at frygte usynlige rester af fugleklatter eller tis på krydderurter.

Jeg tror mere, at man bør frygte pesticider, trafikfilm og anden luftforurening. Det kan man delvist regulere ved at finde det rette sted at høste og ved at høste friske lysegrønne blade, som ikke har haft så lang til til at optage dårligdomme fra luften. Og sådanne ting er jeg overbevist om, at Ingeborg Hansen nok skal tage højde for, så hendes krydderurtete garanteret er mere ren og sund end det masseproducerede skrammel, man kan købe.

Jeg er kaffedrikker! Købete i nødstilfælde og om det er bedre eller værre end te af egne urter er der nok ingen, der kan give det 100 % rigtige svar på.
Ingeborg

Lige een ting mere, som jeg tidligere har skrevet om. Plukkere af bær, frugter, te er som regel underbetalte sæsonarbejdere som i sæsonen lever under kummerlige forhold og der er nok ikke mange muligheder for at vaske hænder endsige gå på et ordentligt toilet. Derfor er jeg tilhænger af frugt, der kan skrælles.
Indrømmer også blankt at jeg ikke gerne spiser ude af samme grund. Så kan restauranterne være nok så fine. Jeg har oplevet lidt af hvert i min tid som designer, hvor jeg kom lidt rundt omkring.
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Hvis man føler det mere sikkert at købe te end selv at udvælge sine urter, så står det jo enhver frit for.

www.bt.dk/viralt/derfor-skal-du-aldrig-drikke-te-pa-arbejdet
"Forskere har undersøgt teposer fra kontorer, og resultatet er skræmmende: De indeholder i gennemsnit 17 gange flere bakterier end... toiletsæder."

(Til sammenligning kan vi mindes den kat, som tissede på en krydderurt. Det er ikke lækkert, men urin fra en rask kat er steril.)

www.dagens.dk/indland/farlig-te-tilbagekaldes-mistaenkt-give-leverskader-og-kraeft
"skriver Fødevarestyrelsen, at The Whole Company A/S tilbagekalder fire varianter af økologisk kamillete.
Der sker efter, der er konstateret et for højt indhold af pyrrolizidinalkaloider i produktet. Kilden til forureningen skønnes at stamme fra dele af planten engbrandbæger, som har været til stede i den analyserede prøve."

www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Tilbagekaldte_f%C3%B8devarer_2017/Kosttilskud_med_gr%C3%B8n_te_vurderet_sundhedsskadeligt.aspx
"New Nordic tilbagekalder kosttilskuddet Chili Burn. Fødevarestyrelsen har vurderet, at produktet er sundhedsskadeligt på grund af dets indhold af stoffet EGCG, som stammer fra grøn te."

politiken.dk/indland/art4950610/Matas-tr%C3%A6kker-giftig-te-tilbage
"Tilbagetrækningen sker som følge af den kontrol, Matas selv løbende foretager af sine produkter, og i den er der fundet sygdomsfremkaldende bakterier i partier af de fire teer, som forhandles i kædens butikker."

Man kan også høre i nyhederne, at kaffe er sundt og vælge at tro på det.
Men når jeg f.eks. lytter til min mave, så får jeg et andet budskab, som det er ganske vanskeligt at overhøre, selvom der er skruet godt op for radioen.
Når men går mere i dybden, så er dokumentationen da heller ikke entydig:

helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4600/sprog=1/grp=9/menu=2/
"Det er ikke godt for stofskiftet at drikke for meget kaffe. Ifølge dr. med. Erik A. Richter fra Center for Muskelforskning ved Københavns Universitet nedsætter koffeinen virkningen af kroppens naturlige insulin. Han vil derfor ikke afvise, at kaffe kan være den afgørende årsag til type 2-diabetes hos mennesker, der i forvejen er tæt på at udvikle sygdommen."

nyheder.tv2.dk/article.php/id-70033775.html
"Voksne får mest akrylamid fra kartofler, chips og pommes frites (36 procent), men 30 procent af indtaget kommer fra kaffe"

Og lidt om miljø:
www.youtube.com/watch?v=uRGfiCIAQfw

Jeg bøjer mig dog til en vis grad. Jeg tror på, at det er sundere at drikke tynd kaffe end at dø af tørst.

Hvis du ønsker at gå i dybden med alle de ting, som kan gøre folk bange for fødevarer, så tror jeg sagtens, at du kan finde stof nok til en helt ny tråd.

Jeg kan sagtens drikke vand uden tlsætningsstoffer, der er måske tilstækkeligt med stoffer i vandet i forvejen. Jeg drikker heller ikke hverken kaffe eller te af tørst, men af lyst.
Hvis vi skulle tro på alt det vi læser og støver op på medierne, før vi spiser og drikker, var der ingen, der kunne passe et fuldtidsarbejde.
Ingeborg

Luftforurening fra biler og andet, som spreder en giftig sky ind over et område er generelt mindre inde i huse end udenfor.
Det gælder selvfølgelig ikke med drøn på ventilationen eller alle vinduer og døre åbne, men en gammel tommelfingerregel siger, at der kun er ca. 10% så giftigt inde i huset.
Hvor giftigt, der i øvrigt er inde i huset, kan kommer an på mange ting, men reglen kan benyttes til at beskytte stueplante krydderurter og andre planter imod luftforurening, hvis man vil.
Et drivhus eller en mistbænk indrettet med omtanke må på samme måde kunne hjælpe med at beskytte planterne imod indfløjne pesticider og andet skidt.

Og i dag vil jeg smage indianermyntete.! :-)

Indianermyntete smager efter min mening bedst i kold tilstand.
( Når jeg skriver sådan, så betyder det nok, at den ikke umiddelbart tegner til at blive et stort hit. )

Jeg har læst et sted, at Anisisop også kaldes for Indianermynte. Men det er upræcist, fordi der findes flere slags, og der er stor forskel på duft og smag.

Skal man være fair i sin bedømmelse af en plante til te, så må det også kræve flere forsøg, hvor man f.eks. varierer tørring, temperatur og trækketid m.v.

Slettet af administrator 30. november 2018 kl. 9.14.

Slettet af administrator 30. november 2018 kl. 9.14.

Slettet af administrator 30. november 2018 kl. 9.14.

Hvorfor altid om fredagen? Er det fordi de der spammere ved at de fleste redaktører, administratorer osv. først ser det om mandagen, så inputtet får lov til at stå i lang tid?
Ingeborg, som har rapporteret

Det er altså lørdag ;-)

Ved ikke om du har anmeldt, Ingeborg. Så gør det for en ordens skyld.

UPS!
Havde jeg læst ordentligt, ville jeg have vidst, at du har anmeldt.
God weekend

Se fødevarestyrelsens liste over planter som kan/kan ikke anvendes risikofrit til fortæring, te etc.
www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/planteliste/Sider/Plantelisten_til_privatbrug.aspx
Ingeborg

Ps. Man behøver IKKE at logge ind for at se listerne. Klik på menuen i venstre side.
Ingeborg

Jeg har fundet ud af, at min vigtigste mynte plante smager meget bedre som te, når den er blevet tørret først.

På frøposen står der præcist: "Mentha Peperita"

Men om det så også er det præcise latinske navn, så der ikke er mulighed for at tage fejl, ved jeg ikke helt sikkert. Måske andre kan svare på det.?

Når du har sået mynten er det en unik sort - den de fleste kalder "pebermynte" med smag af "AfterEight" betegnes "Chokolademynte" i handelen.

Alle de klassiske mynter er formeret vegetativt og er dermed kloner.

Det samme er du nødt til hvis du er vild med smagen eller anden egenskab ved én af dine frøformerede planter og vil have flere - sortsnavnet kan du selv give den :)

@Tom Andersen

Tak for dit svar.

Mener du, at mine frø ikke passer helt med den sort, som der står på posen, fordi alle høstede frø er forskellige.?

Lene tvedegaard, der har det økologiske gartneri Toftegaard har skrevet udmærkede bøger om krydderurter - herunder der smag, anvendelse og om de er usunde i for store mængder.
De fås her eller på biblioteket
www.gartneri-toftegaard.dk/boger

@Jakob

Nej, dine frø fejler nok ikke noget, men er der især én af planterne der falder ud i din smag, kan du kun formere den vegetativt, hvis du vil have flere helt identiske kopier.

Min erfaring med at så Mentha Peperita" er, at der er en pæn variation i fænotypen, så der kan ofte - i forhold til mange andre frøformerede planter - vise sig en der afviger markant fra de øvrige.

@Tom Andersen

Jeg grubler stadig over, om jeg har forstået, hvad du mener, så jeg prøver lige igen, om jeg kan spore mig lidt bedre ind. :-)

Ser vi f.eks. på mælkebøtter, så er de 1-årige og formerer sig derfor typisk ved frø.
Der opstår sikkert også enkelte mutanter, som ser anderledes ud, og som smager anderledes.
Men i det store hele er de så ikke efterhånden avlet så rene, at det er rimeligt at betegne dem som ens.?

Og hvis ja, burde noget tilsvarende så ikke også gøre sig gældende for mynten, eller er den mindre "race ren".?
Er det evt. risikoen for krydsning med andre planter, som du medtager, og som kan være større for mynte end for mælkebøtter.?

@Jakob

- kan du ikke komme forbi og fortælle mine mælkebøtter, at de er enårige? Jeg har især nogle - gamle - i min køkkenhave ved flisegangen, som godt kunne trænge til en spontan pension ved oplysning om deres levetid :-D

Vedr. pebermynte - og andre klassiske sorter af mynte - så kan du læse her og se om det bringer dig videre:

www.avogel.dk/Planteleksikon/plant-encyclopedia/mentha_x_piperita.php

Som du kan se er pebermynten en ikke frø-stabil hybrid, der kun kan formeres vegetativt, hvis man ønsker en tro kopi.

Som jeg sagde tidligere: Hvis du så pebermynte og får en plante, som du er vil med, kan du kun formere denne vegetativt, hvis du ønsker en tro kopi. Jeg kommer det ikke nærmere.

@Tom Andersen

Du må sige til dine mælkebøtter, at jeg er ked af, at jeg undervurderede dem, når de faktisk godt kan være flerårige. ;-)

Tak for linket. De omtaler ikke præcist "Mentha Peperita", men når det åbenbart er en hybrid, så forstår jeg det bedre.

www.avogel.dk/Planteleksikon/plant-encyclopedia/mentha_x_piperita.php
"Pebermynte reproducerer sig udelukkende vegetativt gennem hovedafskæringer og jordstænglen. Som en hybrid formerer pebermynte sig ikke ved frø, da disse ofte vender tilbage til deres oprindelige form. Blandt de dyrkede arter dyrkes ”Mitcham Mint” hovedsageligt for dens æteriske olier og ”Palantine Peppermint” anvendes til te."

Slettet af administrator 30. november 2018 kl. 9.16.