Forum

Anvendelse af fældet grantræ?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. november 2018 kl. 21.22

Vores meget store nobilis gran må af praktiske grunde fældes. Min tanke var at lade stammen stå i en højde af 1,5 til 2 m og lade noget klatrende vokse op i det.
De store grenkranse har en længde på omkring 2-3 meter. Det var meningen at gartneren skulle hugge dem til flis og tage flisen med hjem. Imidlertid er jeg kommet i tanker om at jeg kunne bruge de lange grene til at flette ind som et stakit/hegn for at holde rådyr ude. Sådan et stakit kan jeg flette ind mellem nogle træer eller i hvert tilfælde hegne ind, hvor jeg absolut ikke ønsker rådyr. Stakittet kunne blive på pladsen indtil det var rådnet væk. Det vil ikke genere min "fine" have. Er det en tosset ide? Det er meningen at gartneren skal bortskaffe alt det han beskærer ved at hugge det til flis på stedet. Burde jeg beholde flisen? Jeg har jo bunddække de fleste steder og ingen bar jord.
Jeg er meget i tvivl og skal have fundet ud af det inden fredag, så jeg håber på jeres hjælp til beslutningerne.
Ingeborg

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 14. november 2018 kl. 7.38

Hvis der stadigvæk er liv i grenene på træet vil de lave en ny top og voks videre.
Du kan godt bruge flisen som bunddække men helst under surbunds planter.
Vedbend er godt at plante op af sådan et træ da den giver skjul til fuglereder og insekter.
Mvh

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. november 2018 kl. 8.56

Tak for svaret. Jeg har vist ikke udtrykt mig rigtigt. Nederste del af stammen skal blive stående og jeg mener ikke at der kommer nye grene på "stumpen". Det er de meget store afsavede grene jeg vil kunne bruge som hegn ved at flette dem ind mellem træer, evt. Nogle stolper.
Ingeborg

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 14. november 2018 kl. 9.56

Hej Ingeborg det er en god idé at bruge træets grene i haven, det grønne kan bruges til dekorationer nu og til juletiden, (venner og/eller naboer vil nok være glade for et par grene), resten af grenene kan fint bruges som dyrehegn eller flis der kan bruges overalt i haven, eller læg det i et hjørne i en bunke hvor det kan visne helt, derefter kan det blandes i den jord der bruges i potter, 1 del flis +2 dele jord. Når stammen er 1½ - 2 m. høj kan der fint plantes en - to slyngplanter op ad den, og måske en redekasse. Hilsen Henry G.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 14. november 2018 kl. 9.57

Det er rigtigt.
Hvis du får savet alle grene med grønne nåle af så dør et grantræ
Mvh

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 14. november 2018 kl. 17.42

Dine grangrene er rigtig holdbare som rishegn imod ubudne gæster og skjul for de andre.
Vi bruger grangrene over alt i haven til risgærder eller kvasdynger.
Super genbrug.
Anne Marie

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. november 2018 kl. 19.32

Tak for svaret Anne Marie. Det bliver gartneren også glad for, ellers skulle det hele slæbes ned til fortovet, hvor han holder med sin store flishugger.
Ingeborg

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. november 2018 kl. 19.24

Hej Henry G.
Tak for svaret, men redekasse i 2 meters højde vil naboernes katte være begejstrede for, så det går nok ikke.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Anvendelse af fældet grantræ?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Anvendelse af fældet grantræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider