Alternativ til styning af lindetræ

Hej,

Jeg har købt en landejendom hvor der på gårdspladsen står et stort, gammelt lindetræ der tidligere har været stynet men, det er tydeligvis en del år siden - de største lodrette grene fra knuderne er 5-10 cm i diameter.

Findes der noget som helst alternativ til at løbende styne træet når det først har været gjort eller er jeg "stavnsbundet" til at fortsætte?

Tak for hjælpen!

Mvh
Bjarke

Hej Bjarke Buus

Der er måske kun to veje, du kan gå:
Bliv ved med at styne eller vent og se, hvordan det går.

Det du ikke kan ændre på, er at træet har "fået besked på" én gang for alle ved første styning, at det ikke skal sætte krone på den måde, det genetisk er bestemt til at gøre.

Så om du på gårdspladsen har forhold, der kan "bære" en anderledes krone (som er mange år om at udvikle sig) kan du jo bedst bedømme. Der kan være skyggevirkning som i den del af året hvor træet har blade måske ikke er så hensigtsmæssig... men det kan jo også være, at netop skyggevirkning er det ekstra, du går efter at opnå...
Hvis du undlader at styne lindetræet vil kronen i løbet af 10 - 15 år opnå noget i retning af kugleform og om endnu flere år vil de lavest siddende grene nok begynde at hænge - dvs hjerteformen kan måske vise sig til den tid. Men harmonisk som et ikke-stynet lindetræ bliver det ikke.
Træet opnår blomstring på de skud, som har opnået en passende alder. Blomstringen tiltrækker mange slags insekter - humlebier, vilde bier og honningbier. Lind er meget besøgt at bladlus som producerer honningdug som i lighed med blomsterne er eftertragtet af bier og hvepse og af nogen af de natflyvende insekterne - og derfor også tiltrækker flagermus.
Og det er jo levet liv som vil noget - der er oplevelser for lugte- syns- og høresansen på lune sommerdage og -aftner!

En ulempe ved at vente og se, hvordan kronen udvikler sig er, at der er sket så meget tykkelsesvækst af de grene, som udgår fra styningspunktet, at en beskæring til den tid kan give meget store "sår". Hvis det sker, bliver skudsætningen mere spredt og der kan komme en mærkelig uregelmæssig form på kronen....
Til gengæld kan lindetræer leve videre med alvorlige hulheder og andre skavanker i mange, mange år.
Der er massevis af eksempler på langlivetheden. Den stynede lindealle'en ved Gl Estrup (Det grønne museum) er et meget fint eksempel.
Der er flere lindetræer der, hvor stammen er næsten helt bortrådnet. Kun det alleryderste vedlag og barken holder den pjuskede krone oppe. Det ses ved flere af disse gamle & stynede lindetræer, at der vokser rodskud op fra roden midt inde i hulheden - en "træunge" som står beskyttet og vokser meget rankt - så at sige ovenud af sin forælder.

Styning med få års mellemrum vil mindske risikoen for alvorlig sårdannelse.

Så egentlig er valget måske ikke så svært, når du først har bestemt hvad dit gårdplads-rum skal bruges til :-)

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone,

Tusind tak for det gode og udførlige svar!

Det tyder på at allerede er 10+ år siden det sidst er blevet stynet da der er store mængder honningdug og grene der hænger 5+ meter nedad for at finde lys.

Træet er egentlig meget flot og harmonisk og vi har ikke oplevet problemer med store grene der knækker af når det blæser. Men det er ved at blive så stort at det når ud til de omkringliggende bygninger.

Så når jeg nu allerede er godt nede af "vent og se, hvordan det går" vejen, vil der være noget i vejen for at foretage "almindelig beskæring" fremover?

Og i så fald er det rigtigt forstået at det helst skal foretages om sommeren i modsætning til styning?

Igen mange tak for hjælpen!

Hej Bjarke Buus

Beskæring af træer er mest skånsomt ift træets muligheder for at "komme sig" hvis den sker, mens træet har grønne blade.
Løvet er træets energiopsamler og træet kan bedst reparere skaden i den periode af året, hvor der er maksimal energiforsyning til stoftransport (sukkerstoffer, hormoner, harpiks mv).

DVS ingen beskæring i perioden mellem løvfald og løvspring. Og helst med nogen ugers tillæg, dvs beskæring bør ikke ske, mens træet har delvist udsprungne / nyudsprungne blade og man bør heller ikke beskære, når bladene begynder at gulne / visne.

Sagt på en anden måde:
Det bedste for træets sundhed og overlevelse er at beskære, mens træet har maksimal og velfungerende bladmasse.
Og der skal i den sammenhæng ikke skelnes mellem formbeskæring eller "den hårde udgave" af formbeskæring: styning.

Der er historiske grunde til, at man har henlagt beskæringsarbejdet til vintertiden - og træerne dør jo heller ikke af det, ihvertfald ikke i første omgang. Vil man have et længelevende træ er det godt at være nysgerrig på, om der er ny viden - og det er der!

Mine kilder til den meget klare anbefaling af sommerbeskæring er
Jørgen Vittrup "Beskæring" Gyldendal 2011 og en artikelsamling "Det sikre træ" af træplejekonsulent Stefan Rye. Artikelsamlingen er udgivet af Grønt Miljø, som er danske anlægsgartneres faglige tidskrift.

Jørgen Vittrup havde professorat ved KU Life på baggrund af uddannelse som cand Agro og cand Hort.
Grønt Miljø er helt åben omkring at Stefan Rye ikke var forsknings-uddannet men praktiker. Det understreges, at Stefan Rye tager udgangspunkt i forskning udført af Alex Shigo (1930 - 2006), PhD fra West Virginia University og mangeårig medarbejder ved USA's Forest Service. Alex Shigo's forskning er baggrund for den aktuelle faglige undervisning i træpleje i USA og i EU.

Særligt Stefan Rye's artikel "Forberedelse til beskæring" side 10 - 14 er interessant i forbindelse med overvejelser om styning og den mindre indgribende formbeskæring. Stefan Rye fortæller om og illustrerer grundigt, hvordan man giver træet tid til at danne en effektiv barriere mod bakterieangreb, som måtte komme i forbindelse med afsavning af grene.
Det sker ved ved (i år 1) at beskære sidegrene på en gren, man ønsker fjernet og derefter (i år 2) at fjerne grenen.
Metoden giver træet mulighed for at danne en tydelig "grenkrave" - og ved at beskære lige udenfor denne sikres mindst mulig skadevirkning ved beskæringen.

Hvis du har løv-ædende husdyr kan du nyttiggøre det, der skæres væk på træerne i sommertiden ved at bundte & tørre det i skygge og anvende det som husdyrfoder om vinteren. Metoden har været anvendt i landbrugsdrift i norden; på Linne's fødested Råshult (Småland i Sverige) findes et kulturlandskab med løveng, hvorfra der høstes løv til vinterfodring.

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone,

Hvor er det dejligt med kvalificeret rådgivning og tydeligt at du er meget engageret i emnet!

Det jeg forstår er følgende:
- Der er ikke noget i vejen med en mere skånsom beskæring fremadrettet selvom træet tidligere er blevet stynet
- Uanset beskæringsform skal det ikke ske i januar som jeg først havde troet
- Hvis store grene skal fjernes bør det gøres ad to omgange så der dannes kraftig grenkrave

Tak for hjælpen - du har sandsynligvis foræret det gamle lindetræ en stor håndfuld ekstra gode år at leve i!

Mvh
Bjarke