Skrevet af: Jakob B., 29. december 2018 kl. 11.16
Jeg vil gerne skrive mange tak for i år til alle de skribenter, som i årets løb har hjulpet mig med mere viden om haver og økosystemer.
Det siger måske noget om, at jeg har lang vej endnu, men 2018 er indtil videre året, hvor jeg har lært flest nye plantenavne, og det er sket her i dette forum.
Jeg vil også godt sige om de økologiske bæredygtigheds diskussioner, hvor vi tumler rundt og somme tider bliver uenige og trækker tov, at ingen af os går fri.
I takt med, at den økologiske ansvarsfølelse for bæredygtighed vokser, og barren i specifikke situationer bliver sat højt nok, så falder alle på næsen. Det er blot vilkårene, og jeg takker for de barrer, som har udfordret mig, og som har lært mig noget mere om økologisk bæredygtighed og de mindre gode kompromisser, som jeg må arbejde på at forbedre.
Jeg minder om, at 2019 er året, hvor alle danske græsrodsbevægelser går i undtagelsestilstand til på ubestemt tid for økologisk bæredygtighed (klima, miljø og råstofbevarelse).
Og hvis du ikke opdager, at det gør en betydelig forskel, så kan det kun være fordi du selv gør for lidt. :-)
Herfra ønskes et godt og udviklende nytår til alle. :-)
Skrevet af: Ayoe B. P., 29. december 2018 kl. 13.09
@Jakob
1000 tak for nogle rigtig gode og kloge ord, som jeg kun kan tilslutte mig. Vi kan alle sammen blive en smule klogere hver dag, ved at stille spørgsmål og opstille teser for hvordan vi bliver bare en smule bedre end vi var igår.
Og må vi alle få et endnu bedre nytår end det vi forlader! ;)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.