Forum

Typer af ukrudt fra år til år

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. april 2019 kl. 9.22

Jeg observerer hvert år at der er forskellige ukrudtstyper som er dominerende. Selvfølgelig luger jeg hvor jeg kan komme til det- på knæ og med fingre og redskab (malerspatel).
I år er det mange ærenpris og lidt mindre fuglegræs. Skifter ukrudtsbestanden også type hos Jer?
Ingeborg

1 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 17. april 2019 kl. 9.39

Hej Ingeborg Hansen

Jeg luger hvert forår mange ærenpris væk. Jeg har ikke observeret flere af dem i år end tidligere år. Jeg bruger en lang spids kniv. Det er det nemmeste, når jorden er tør og hård, som den er her hos mig.

Derimod har jeg lagt mærke til, at der er kommet mange flere af to andre ukrudtsplanter i år. Jeg ser dem ikke blot i eller i nærheden af min have, men også i grøftekanter andetsteds. Den ene, troede jeg, måtte være en døvnælde. Men den har lilla blomster, og min opslagsbog fortæller mig, at døvnælden har hvide blomster. Så jeg ved ikke, hvad det er for en.

Den anden er en meget spinkel og lille plante med rosetstillede blade og små hvide blomster. Den spreder sig massivt og kan derfor blive et problem, selv om den er meget lille. Jeg har endnu ikke fundet dens navn.

Måske er der nogle, der har et bud på de to planters navne?

M.v.h.

Doris Møller

2 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 17. april 2019 kl. 9.52

Den med de rødlilla blomster må være rød tvetand. Den anden kender jeg endnu ikke navnet på.

M.v.h.

Doris Møller

3 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 17. april 2019 kl. 9.55

Jeg oplever også at der er flere rød tvetand end der plejer. De blomster nu hvor der ikke er så meget andet, så jeg lader bierne og øjnene få glæde af dem lidt endnu inden jeg luger ud i dem.

4 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 17. april 2019 kl. 10.25

Nu har jeg fundet navnet på den anden plante, som jeg ser i store mængder alle steder:

vårgæslingeblomst

Jeg bestemt mig for at bladre min opslagsbog igennem fra først til sidst, og den stod faktisk som nummer 4, så det var nemt!

Den er ret uanselig, men jeg har set den andre år også, men aldrig så mange som i år.

M.v.h.

Doris Møller

5 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 17. april 2019 kl. 18.06

Tak for denne tråd.

Om jeg vil betegne dem som ukrudt, er jeg i tvivl om, men jeg har foreløbigt bemærket en smule usædvanlig dominans i bede og plænekanter fra de gule blomster med hjerteformede blade på nedenstående billede.

Måske nogen kan hjælpe mig med et navn på dem.?

6 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. april 2019 kl. 18.37

Vorterod. Jeg har opgivet at bekæmpe den. Efter blomstringen forsvinder hele planten for at dukke op igen året efter. Hiver man den op, sidder der msnge vorter på roden = ammeknopper. Får man dem ikke fjernet, har man formeret.
Ingeborg

7 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 17. april 2019 kl. 19.53

@Ingeborg Hansen

Mange tak for dit svar. Så vil jeg nøjes med at nyde synet. :-)

8 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. april 2019 kl. 21.47

Karna Mai har skrevet denne meget fine artikel om vorterod. Læs også de fine kommentarer til artiklen
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/ukrudt/531.html
Ingeborg

9 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. april 2019 kl. 8.51

@Doris Møller
For nogle år siden groede der også rigtig mange Vårgæslingeblomster i min have. Jeg syntes at de var så smukke at jeg tog dem med indi en påskedekoration. Det er jo så smuk og sart en plante med en flot bladroset. Senere var jeg knap så glad for den og har nu udryddet den fuldstændig. Om det er min ihærdighedmed at være efter den fra det første skud, eller om det er andre årsager, der har medvirket til dens forsvinden, ved jeg ikke.
Ingeborg

10 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 18. april 2019 kl. 9.49

Hej Ingeborg Hansen

Jeg slipper nok ikke for vårgæslingeblomsten, for den vil sprede sig med frø fra nabohaverne, hvor der er vildt mange af dem, hvilket der ikke plejer at være!

Derimod er jeg nogenlunde sluppet af med vorterod, som der var virkelig mange af, da jeg overtog haven for 8 år siden. De voksede langs hækken i et tykt gult lag. Og selvfølgelig er de flotte, men jeg kunne ikke overskue, hvis de bredte sig yderligere, så derfor gik jeg i krig med dem på følgende måde:

Jeg gravede jorden langs hækken op i ca. 10 centimeters dybde og lagde det i trillebøren. Derefter lagde jeg mig på knæ foran trillebøren og sorterede alle plantedele fra og især selvfølgelig de små vorter. Når jorden var totalt fri for vorterod, blev den lagt på plads igen. Derefter videre til næste trillebørfuld jord, igen og igen på ca. 10 meter!

I dag har jeg påskeliljer og krokus langs denne hæk og er godt tilfreds med det!

M.v.h.

Doris Møller

11 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. april 2019 kl. 10.24

Vorterod hører til de planter, der får lov til at passe sig selv. De klarer sig dog ikke særlig godt i køkkenhaven, hvor der bliver luget med jævne mellemrum.

12 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 19. april 2019 kl. 10.08

Vorterod går glimrende med forårsløg her i haven og inden sommeren er kommet er de fuldstændig visnet ned igen.
Vorteroden giver også tidlig blomstring til gavn for insekter og et tæt bunddække.

Kunne ikke drømme om at luge dem væk - foretrækker "ukrudt" som vorterod, der ikke er i vejen og man ved aldrig hvad der dukker op på den fine nøgne jord man har frembragt efter timers lugearbejde.

13 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. april 2019 kl. 8.04

Tak igen for alle svar om Vorterod.

Nedenstående blomst har jeg også set en del flere steder end normalt i år.
Er billedet godt nok til, at den kan identificeres.?

14 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. april 2019 kl. 10.33

Se svar 1-2 og 3
Ingeborg

15 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. april 2019 kl. 11.58

Så må mit eget bedste forslag til svar 13 nok blive, at det er en:

Fliget tvetand (Lamium hybridum)
da.wikipedia.org/wiki/Tvetand

Den er vist kun et årig og efter min mening såmænd også ganske køn og harmløs at omgås. Ergo er den pt heller ikke rigtigt ukrudt, men blot under observation.
Men hverken vorterod eller tvetanden ser hos mig ud til at være et stort hit for insekter.

16 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 21. april 2019 kl. 13.44

Rød Tvetand, Jakob. Den har det godt i år, oven på sidste sommers tørke. Jeg har den i mængder i hullerne i græsplænen - og både jeg og bierne nyder det :-)

17 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 22. april 2019 kl. 14.42

@Sofus Ryge Petersen

Tak for afgørelsen. :-)

Mit øje kan ikke bedømme det, men Fliget tvetand (Lamium hybridum) opfattes jo også som en varietet af Rød Tvetand.

Rød tvetand på wiki forekommer mig måske at være lidt mere ranglet og mindre tæt i toppen:
da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8d_tvetand

Og denne fligede er måske ikke så fliget endda:
Lamium hybridum
www.wikidata.org/wiki/Q2577765

18 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 29. april 2019 kl. 14.44

Sidste sommer under tørken kom min græsplæne under angreb af nogle planter, som jeg ikke kan huske, hvad hedder.
Lars Holt havde dem også, men jeg kan ikke finde tråden igen.
Bladformen kan minde lidt om erantis i lille format.

De tåler ikke græsklipper, og hovedparten er næsten væk igen, men der er nogle stykker tilbage i kanten langs nogle bede.
Spørgsmålet er så, hvad den plante hedder, og hvor hårdt jeg bør gå til værks for at bekæmpe den i bedene.?

19 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 29. april 2019 kl. 15.28

Kunne det være storkenæb?

20 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. april 2019 kl. 15.33

Og så er det jo smart med et billede, hvis man har planten ved hånden/foden.
Ingeborg

21 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. april 2019 kl. 18.12

Vi har talt om storkenæb i græsplænen.

22 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 29. april 2019 kl. 18.49

Storkenæb

Tak for kodeordet. :-)
Her er den tråd, jeg ikke kunne finde:
www.havenyt.dk/forum/byhaver/19311.html

@Lars Holt

Hvordan ser du på storkenæb hos dig, går du hårdt til den, fordi den ikke skal tage fast ophold og brede sig så voldsomt igen, som det så ud til, at den har anlæg for.?

23 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 30. april 2019 kl. 11.17

Det er en fredelig plante. Den bliver slået på samme måde som græsset, mælkebøtterne, violerne og hvad der ellers gror i plænen.
Den bekymrer mig overhovedet ikke.

Nyt svar til emnet »Typer af ukrudt fra år til år«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Typer af ukrudt fra år til år

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider