Forum

Roer…

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 25. april 2019 kl. 21.45

Jeg skal dyrke kålroer, ikke at forveksle med knudekål, men altså dem man før i tiden brugte til kvægfoder (de skal bruges som vinterfoder til kaniner, og lidt i husholdningen).
Jeg mener at huske to typer, en med hvidligt og en med gulligt kød , det skal være den sort med gult kød, fordi jeg synes den er mest velsmagende. Er der nogen her på Havenyt som kender navnet roen?

1 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 25. april 2019 kl. 21.49

..kender navnet på roen? skulle der stå.

2 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2019 kl. 22.18

Dem jeg husker man har brugt til kvægfoder var bederoer. Inden for dem skelnes vist mellem sukkerroer, sukkerfoderroer og runkelroer, men jeg ved ikke hvilken du tænker på og jeg har ikke nærmere erfaring med dem.
Længere tilbage i tiden har man også brugt andre arter. Kålrabi f.eks.

3 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2019 kl. 22.49

Ja, det er kålrabi sorten du skal have fat i den har gul/orange kød og smager ganske let sødlig. Gad vide om jeg kunne dyrke nogle stykker i spande? Der er kun lidt jord til rådighed, men til gengæld kunne de passes og plejes godt.
Ingeborg

4 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 25. april 2019 kl. 22.50

Ja man brugte også "røde" bederoer (f.eks. sorten Turnips) som smagte afskydelig.
Men dem jeg tænker på ligner mest (se dårlig billede) ikke at forveksle med kålrabi.

5 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 25. april 2019 kl. 22.57

Hovsa, finder lige ud af at kålroe og kålrabi vist alligevel er en og samme roe.
Tilbage er så at finde navnet på den "gullige sort" som Ingeborg også kender - for den hvide sort er vist temmelig smagsløs.

6 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2019 kl. 23.00

Turnips hedder majroer på dansk og kan godt have et rødt skind. Det må være den du tænker på?

7 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2019 kl. 23.02

Ups nej, det var dem du ikke ville have ser jeg nu...

8 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 25. april 2019 kl. 23.02

I min barndom fik vi ofte stuvet kålroer (kålrabi) med en frikadelle til deling mellem os fire drenge.

9 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2019 kl. 23.05

10 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2019 kl. 23.11

Frø kan købes her:
www.magicgardenseeds.ch/Wissenswertes/Steckrübe-%27Gelbe-Wilhelmsburger%27-%28Brassica-napus%29-konventionell-A.1054-
Læg mærke til at der kan fås biofrø og konventionelle frø.
Ingeborg

Ps. Jeg regner med at bestille biofrø.

11 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 25. april 2019 kl. 23.16

Ja det er lige præcis den, tak Ingeborg :-)

Så fandt jeg den også som overskåret så man kan se det gullige kød.

Jeg tror fint man kan dyrke roen i spande, den gror jo nærmest mere over over jorden end nede i jorden.

12 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. april 2019 kl. 23.22

Vi snitter den i stave, koger den og stuver i mælkesovs, ligesom stuvet hvidkål. Spises med frikadeller eller medister.
En anden ret, kogt på griseskank i flere timer sammen med skåret kålrabi til mos, som blandes med kartofler.
Når vi en sjælden gang er syd for grænsen, køber jeg gerne et par kålrabi og også griseskank.
Ingeborg

13 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 25. april 2019 kl. 23.25

Og tak for linket til frø-forhandleren :-) Så er jeg fri for at tage på foderstoffen og købe 50 kg frø.

Ja det bliver også økologiske frø jeg køber derfra, prisforskellen er jo ikke stor i forhold til konventionelle frø - modsat som hos visse steder her i Danmark.

14 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 25. april 2019 kl. 23.28

..nu blev jeg sulten - den med griseskanken kunne jeg godt dyrke. :-)

15 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. april 2019 kl. 7.38

Har bestilt, 48 kr for 100 frø inklusive porto. Vil du have nogen af frøene? Jeg har brug for 15 - 20 stk.
Ingeborg

16 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. april 2019 kl. 7.49

Her er en virkelig god og fyldig beskrivelse af plante og dyrkning.
www.mein-schoener-garten.de/pflanzen/gemuese/steckrueben-13836

Jeg har mange steder læst at denne roe oprindelig kommer fra Sverige. Er der nogen, der kender det svenske navn? Det latinske er nævnt tidligere i tråden.
Ingeborg

17 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 26. april 2019 kl. 8.41

Ingeborg, Tak for tilbudet, men tænker jeg som minimum nok skal dyrke omkring 200-250 roer, så jeg bestiller selv. :-)

Navneforvirring og rettelse, kålroe eller kålrabi:
Kålroer kaldes ofte for kålrabi, men det er faktisk forkert. Kålrabi eller glaskålrabi er det
samme som knudekål eller Brassica oleracea var. gongylodes på latin. Det latinske navn
for kålroe er Brassica napus var. napobrassica. Til forskel fra knudekål, udvikler kålroer
ikke blade på selve salgsproduktet.

18 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 26. april 2019 kl. 8.46

PS. Jeg kender ikke det svenske navn for kålroe, men her er lidt mere om (grønt)sagen:
www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=919571&ForumID=12

19 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 26. april 2019 kl. 8.52

Claus, Turnips er kreaturfoder versionen, majroer er menneskefoder versionen, så burde begreberne vist være på plads, hvis jeg ikke tager fejl. :-)

20 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. april 2019 kl. 20.58

@F.Christensen
Jeg vil forkultivere mine kålrabi. Jeg skal jo heller ikke bruge så mange. Hvis der er nogen, der er interesserede i nogle frø, kan vi nok finde ud af det. Jeg regner med at modtage frøene i læbet af ugen.
Ingeborg

21 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 29. april 2019 kl. 23.40

Faktisk er det ny viden for mig at man kan forkultivere roer, jeg læste første gang om det for mindre end et par måned siden. Og jeg skal da gerne indrømme at jeg blev noget forbløffet, fordi da jeg var stor dreng/teenager var mit lod bla. at hakke roer. Især agerrækkerne kunne være groet godt til i ukrudt, og så kunne ens temperament somme tider godt komme op i det røde felt en steghed varm eftermiddag - det gik som regler ud over 2-3 meter af de forbandet roer (alle blev hakket omkuld). Bagefter fortrød man og plantet de bedste af dem igen, desværre kunne (stor)bonden dagen efter se at roerne var visnet, så blev der omgående trukket i roepengene.

22 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. april 2019 kl. 8.47

Jeg er også så gammel at jeg som sydslesvigsk feriebarn i Danmark kan huske, de endeløse lange rækker af roer, der skulle hakkes. Jeg var feriepige på en kro, men legede da med børnene fra nabogårdene, som i roehakningstiden var overladt til sig selv. Jeg har dog været med til at “skokke” neg :-).
At forkultivere så mange roer var nok utænkeligt dengang det skulle foregå med håndkraft. I dag skulle det nok være muligt i kraft af de maskiner der kunne sætte roerne.
Senere og gift med en ingeniør, var vi begge ansatte i landbrugsmaskinbranchen A. Blom & Søn i Skanderborg, så jeg har da set et af de sidste tærskeværker blive bygget! Min mand har tegnet DAN grønthøsteren. Ups det var i 60’erne :-)
Ingeborg
Ingeborg

23 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 1. maj 2019 kl. 11.45

Så var der Gelbe Wilhelmsburger roe-frø (og andre herligheder) fra Tyskland med posten idag, bestilt den 26/4 - så hurtig expidit.

Glæder mig helt vildt til et nostalgisk gensyn med svundne tider. :-)

24 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. maj 2019 kl. 13.20

Det samme her. PostNord har noget at leve op til!
Jeg vil forkultivere + så direkte noget senere.
Ingeborg

25 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 12. maj 2019 kl. 0.40

Ingeborg, Hvordan går det med dit roe-projekt? Her er der endnu ikke kommet så meget som en eneste kimplante op endnu efter mere end 10 dage. Hverken på friland eller (ja jeg prøvede osse at så 12-15 frø) i en potte indendørs. Skulle da lige gøre forsøget med at forkultivere, selv om jeg er noget skepsis.

Ps. Til gengæld er bla. radiser, gulerødder og ærter som også blev sået på samme tid forlængst kommet op af jorden på friland.

26 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 12. maj 2019 kl. 8.52

..læser lige at Kålroe er 10-14 dage om at spirer, så jeg skal vist blot væbne mig med lidt mere tålmodighed.

27 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. maj 2019 kl. 9.26

På posen står der at der kan sås i månederne juni-juli, så jeg har ikke sået endnu. Vil så både i potter ( stilles i udenfor med omvendt klar plastkasse over) og frilands langs lærkehækkens 40 cm “frie” kant. Men jeg venter på lunere vejr i næste uge.
Ingeborg

28 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 12. maj 2019 kl. 9.44

Nu har jeg så ikke poserne længere, og jeg fik vist heller ikke læst deklarationen. Men jeg mindes ellers at roer skal såes først i april for at opnå en god størrelse. Nå men nu må jeg se tiden an, roefrø kan vist ikke blive for gamle.

29 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. maj 2019 kl. 10.28

Jeg citerer fra “mein schoener garten.de”

Pflanzung

“-Samenkörner können Ende Mai bis Ende Juni auf ein großes Saatbeet in ein bis zwei Zentimeter tiefe Rillen mit einem Reihenabstand von 40 x 40 Zentimetern direkt ins Freiland gesät werden. Dabei gilt es, nicht zu tief zu säen, da es sonst zu einem geringen Ertrag kommen kann. Es ist auch eine Vorkultur in
möglich, die etwa vier bis fünf Wochen dauert. Danach können
die Jungpflanzen mit zwei bis drei entwickelten Laubblättern dann bis Ende Juli an den endgültigen Standort gesetzt werden.”
Ingeborg

30 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 12. maj 2019 kl. 11.34

Tak for info. :-)
Så er der nok forskel på så tidspunkt for de forskellige roesorter, for allerede 15 marts nævnes der i artikler for sukkerroer og bederoer.
www.sukkerroer.nu/cps/rde/xchg/agriportal/hs.xsl/3536.htm

31 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 12. maj 2019 kl. 11.51

..og den tyske frøforhandler har dæleme fuldstændig ret erfarer jeg nu, efter at havde googlet Økologisk dyrkningsvejledning for kålroe - LandbrugsInfo. :-)

32 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 15. maj 2019 kl. 22.14

Da jeg havde kaniner (for hundrede år og snemand siden) fik de kålroer som vinterfoder, når de sad i bure.
Kålroen blev vasket fri for jord, og jeg skar den så i tykke stænger, som belgiske pomfritter, på en brødmaskine. Vi købte dem ved en landmand, der holdt kvæg.

Mine kaniner levede på halm (en tot hver dag), godt hø, kålroer og gulerødder/æble (og skrællerne heraf- også kålaffaldet fra husholdningen), kaninpiller (af grønt tilsat 1/4 klid, men klid var BILLIGT, dengang.) Knastørt fuldkornsrugbrød var også guf, men
mine var små kælekaniner (2,5-3 kg- men vædderkrydsningen fik lidt mere).
Og så fik de juletræet klippet og savet op.
Kaniner kan godt afbarke sådan en stamme! Ellers fik de hassel-, æble, ask- og elmegrene.

I dag må kaniner ikke få æbler. Men hvergang jeg kigger udover mine mange mælkebøtter, så savner jeg at have kaniner.
Rødkløver er forresten bedre en hvidkløver, og fintstået græs "brænder let sammen". Så kun en lille håndfuld. Derimod kan kaniner sagtens æde gråbynke fx.

33 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 15. maj 2019 kl. 23.09

Ja det er velkendt at kaniner har en sød tand og er glade for frugt. Og et æble om dagen om vinteren er nu med til at holde god huld på kaniner grundet indholdet af frugtsukker.

34 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 21. maj 2019 kl. 10.42

Roe-opdatering.

Så tittede roerne endelig frem på friland, og for en lille uges tid siden også dem i potten til forkultivering. :-)
Forkultiveringen opgiver jeg, for jeg kan slet ikke styre planterne, de er allerede blevet til 10 cm ranglede "bønnespire"

35 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. maj 2019 kl. 11.52

Jeg havde planer om at så i potter i dag, men potterne skal stå udenfor. Måske er dine ranglede fordi de har haft det for varmt?
Ingeborg

36 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 21. maj 2019 kl. 15.44

Ja de har sikkert haft det for varmt om natten, fordi siden de spiret har de været ude om dagen og inde om natten. Læren er de nok burde havde været ude døgnet rundt efter de spiret.

37 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. maj 2019 kl. 13.38

Det var vist en tanketorsk at jeg om dine forspirede roer skrev at de nok havde haft det for varmt. De har snarere manglet lys! Når såtidspunktet er nævnt så sent som juni/juli er det selvfølgelig fordi jorden der forventes at være varm.
Jeg har sået i potter i dag og de står indenfor i værkstedet indtil de spirer. 3 frø i hver potte, så får den stærkeste lov til at overleve.
Ingeborg

38 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 22. maj 2019 kl. 15.14

..eller man kan vel osse sige for meget varme i forhold til lyset. For jo mere lys de får, jo mere varme kan de bruge. ;-)

39 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, i går kl. 16.47

Jeg såede for 2 dage siden i potter, ca 1 cm dyb. Kunne i dag se at jeg har tabt et par frø ovenpå jorden- og de var ved at sætte spirer. Hvad kan vi lære af det?
Jeg håber virkelig ved Kolding, som sælger kålrabi på torvedag i Vejle. Vi nåede det bare aldrig.
Ingeborg

40 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, i går kl. 18.38

..at nogle frø der ud over varme og fugt også får lys, spire næsten straks, lidt ligesom karse (på vat/bomuld) og bønnespirer.

41 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, i går kl. 18.51

Altså, den forb...... stavekontrol. Jeg ville skrive at en økologisk gartner ved Kolding sælger kålrabi på torvet i Vejle. Sikke noget volapyk det somme tider bliver til.
Skulle vi så slet ikke have dækket frøene?
Ingeborg

42 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, i går kl. 19.44

Næ.. måske ikke :-) Ser man på naturen dækkers div. frø jo heller ikke til med jord.

43 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, i går kl. 19.51

Sædemanden (i gl. tid) strøer jo osse blot korn oven på marken.

44 af 44 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, i går kl. 22.35

Det afhænger nok af, om man kan holde jorden fugtig (og det bør man kunne indendørs) og om fugle kan spise frøene.
Jeg har i dag omsået er bed med Lollandske rosiner. Jeg havde simpelthen overset, at duerne spiste ærterne.
Nu er de lagt i rille (dækket med 1-2 cm jord) og der vil komme net over. Buerne er sat - jeg mangler lige at finde pløkkene!

Nyt svar til emnet »Roer…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Roer…

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider