Forum

Grave ukrudtsbunker ned?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. maj 2019 kl. 9.44

Da vi flyttede ind i vores hus for 47 år siden, var der flittige havemænd til begge sider. De havde hverken bil eller trailer, så de gravede dybe huller og kom al haveaffaldet ned i hullerne. Haverne var vist for pæne til kompostbunker eller også skulle al jord udnyttes. Hullerne blev dækket med jord og der blev sået oveni. De glemte alt om de nedgravede plantedele.
Jeg har en del spande stående med ukrudt med frø (fuglegræs og vedbend ærenpris) kan jeg bare grave det ned? Jeg vil ikke have det på komposten, og jeg vil ikke gerne køre det væk. Er der nogen, som graver den slags ned?
Tidligere har jeg kylet det ned af den motorvejsskrænt, som grænser op til vores have. Skrænten er beplantet med store træer,
Og deres blade dækkede mine “synder” om efteråret. Til gengæld fik jeg så også blade på min grund :-). I år har jeg lukket for adgangen til skrænten ved at lægge et hegn af grenene fra mit fældede grantræ. Vi får nemlig en støjskærm ved bunden af skrænten. Det glæder vi os meget over. Billedet viser status 1. Maj. Cirklen er ved vores grund.
Ingeborg

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 8. maj 2019 kl. 9.51

Frøukrudt kan du grave ned, for det kan ikke spire uden at være i nærheden af lyset.
Men vedbend, snerler, skvalderkål ville jeg ikke grave ned (medmindre det er tørret ud og er dødt først), for det vil sende rødderne op og vokse videre.
Jeg graver ikke ukrudt ned - det går gennem kompostbunken.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. maj 2019 kl. 10.08

Tak for svaret. Hvis jeg lægger det i varmkompostering er jeg ikke sikker på om frøene dræbes. Varmen er ikke ensartet i bunken. Måske er husholdningskomposten bedre? Her er det ormene, der tager sig af affaldet.
Ingeborg

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 8. maj 2019 kl. 10.14

Vi har i flere år gravet uønsket rodukrudt som vorterod,vedbend ærenpris, oxalis m.fl.som ikke må være i planteskoleplanter,men som kommer med indkøbte potteplanter. Det er besværligt, men det virker. Når hullet er 80cm dybt og fyldt ½ op bliver det lukket med jord.
Anne Marie

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 8. maj 2019 kl. 17.55

Men hvis du vender jorden - og ukrudtsfrøene - SÅ spirer de altså. Nogle frø holder spireevnen i årevis, og 1/100 sekund med lys, så spirer de.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. maj 2019 kl. 18.19

Det er klart at jeg graver hullerne så dybe at jeg ikke kommer til at vende jorden igen det sted og at jeg netop gør det udvalgte steder. Her stoler jeg fuldt og fast på Anne Marie Løns svar.
Jo, jeg har da ofte set f.eks. valmuer blomstre på byggepladser eller andre steder, hvor jorden ikke har været vendt i århundreder.
Ingeborg

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 8. maj 2019 kl. 20.20

Jeg forstår måske ikke, hvorfor man vil grave næringsstofferne så dybt ned? Langt hovedparten af omsætningen foregår jo i jordens øverste 30 cm.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 8. maj 2019 kl. 20.59

Nu gør det jo ikke den store forskel på næringsstofferne i de øverste jordlag,om man dumper en trillebørefuld ukrudt i en 1m dybt hul. Her er rigeligt næring,da vi aldrig fjerner blade,kviste,ugræs eller andet fra haven,skoven,engen,plænen eller planteskolen. Kun i potterne.Til gengæld gøder vi heller ikke.
Hilsen
Anne Marie

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. maj 2019 kl. 22.11

Det er jo ikke ALT, men frøukrudt, mest vedbend ærenpris som har sat frø, jeg vil grave ned i stedet for at køre det på genbrug. Ellers ved jeg ikke rigtig, hvor jeg skal gøre af det og da alt gror flittigt hos mig og jeg kun gøder min græsplæne, hvor jeg samler græsset op og genbruger det i komposten, kan jeg ikke se nogen større spild af næring. Jeg har endda svært ved at komme af med min kompost! Jeg har ingen køkkenhave.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Grave ukrudtsbunker ned?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Grave ukrudtsbunker ned?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider