Forum

Havebøger

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Paolo Zanetti, 8. maj 2019 kl. 16.12

Hej alle,

jeg har en mindre køkkenhave, som jeg gerne vil have optimeret lidt.. Men jeg mangler lidt inspiration.

Kender I nogle gode havebøger, hvor jeg kan finde gode tips til at komme i gang med en mindre økologisk have?

Tak!

Redigeret af administrator 8. maj 2019 kl. 21.10.

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 8. maj 2019 kl. 17.49

Klassikeren er jo Den Selvforsynende Køkkenhave af John Seymour. Men ellers læg vejen forbi biblioteket og prøv nogen af, inden du bruger en formue på alverdens havebøger.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 8. maj 2019 kl. 18.40

"Køkkenhaven" af Bjørn & Vittrup. Den er kortfattet (og derfor overskuelig) og saglig. Du får en side eller to med de vigtigste informationer om dyrkningen af over 40 grøntsager og en del frugt.

Iøvrigt mener jeg at der er alt for mange havebøger som er skrevet på "damebladsniveau". Se dig godt for.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 8. maj 2019 kl. 19.05

Jeg havde engang en om, "Den økologiske køkkenhave" (Den er nok udgået), hvor man skulle købe alt mulig underligt som blodmel og kiseljord. Da det var før internettets opfindelse, havde jeg behersket glæde af den. Blodmel?!

Jeg synes, du skal sætte dig ned og tænke over, hvad du vil have. Hvor meget plads du har- også lede på artikler på nettet. Eller gå på biblioteket og låne bogen først! (Man kan altid købe en bog, hvis den god! Evt brugt.)

Er du i tvivl om din jord, kan du købe pHstrimler og få analyseret jordprøver.

Men i bedste damebladsstil: Har du haft kartofler, så sæt jordbærplanter bagefter. Bar jord er en opfordring til krudtet, så så kløver, spinat, honningurt eller lupiner. Spinat er fin grøngødning. Løg omkring gulerødderne forhindrer gulerodsfluer (orm), tagetes (en blomsterplante) kan også holde kryb væk. Og morgenfruer kan spises (blomsten), og skulle også holde kryb væk.

Persille er længe om at spire, så køb gerne planterne som store, de får så ikke fluer.

Hvidløg- lægges i oktober. Det med at skrære/slå knude dutter ikke, hiv dem op løbende.

Grønne bønner fra haven smager super friske og nykogte. Frosne smager de som- frosne købte.
Nye ærter, små nye gulerødder og kartofler. Sammen med en stuvning og bacon ovenpå- hedder det "Ruskomsnusk"- men det smager guddommeligt. Gerne med rugbrød.

Og ellers må man jo prøve sig frem! Der er aldig kun en måde at gøre tingene på. Haven skal også være til fornøjelse og glæde!

Mvh
Tine

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Madsen, 8. maj 2019 kl. 19.17

Økologisk have - selvforsyning til husbehov af Jens Juhl og Sølva Falgren er rigtig god

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Paolo Zanetti, 11. maj 2019 kl. 17.31

Mange tak for jeres gode svar! Jeg tror næsten, jeg bliver klogere ved at følge med herinde end ved at læse bøgerne :D

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 11. maj 2019 kl. 20.56

Det gør du! Husk også at denne side har helt utroligt mange fagsider med alt fra sorter af roser til dyrkning af kartofler.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 15. maj 2019 kl. 19.39

Mange af de økologiske bøger, og almindelige fagbøger der er udgivet indenfor de sidste 5 til 10 år minder meget om hinanden og jeg fristes næsten til at kalde dem for plagiater. Altså viden, der er taget fra de gamle bøger. Man får sjælden en masse ny viden eller mange gode fiduser med.
Hvilket jeg ofte savner. Men omvendt er det godt at nogle holder liv i emnerne, at de næste generationer kan få denne viden. Men for os, der har beskæftiget sig med emnerne i mange år kan det være lidt ærgerligt....

Nyt svar til emnet »Havebøger«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Havebøger

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider