Indholdet i kompost er afhængig af…

Indholdet i kompost må efter min ringe viden være vidt forskellig på baggrund af hvad der er komposteret?
Jeg bilder mig ind at stærke sager som græsafklip har et højt indhold af kvælstof og mere end kompost af husdyrgødning. I husdyrgødning er de stoffer, der er i det græs koen har ædt jo allerede udnyttede..... eller hvad?
Alt andet lige, må der være mere næring i kompost af græsafklip end i kompost af/med halm.
Jeg bilder mig også ind at den “fede” kompost fra ormekompostering har en anden sammensætning en fra f. Eks varmkompostering af diverse grønt haveaffald.
(Jeg har gjort mig disse tanker i forbindelse med et andet emne om gødning i højbede).
Ingeborg

Du har ret. Græs er rigtigt effektiv til at suge kvælstof til sig og gemme det, men mest i rødderne og mindre i bladmassen.

Derfor er der heller ingen udvaskning af kvælstof fra græsplæner.

Man kan bare ikke kun komposter grønt græs da det vil lukke ilten ude og rådne. Man bliver nødt til at have noget brunt plantemateriale også.

Hvis din kompost beholder er stor nok vil du per automatik varmkomposter og orm og svampe vil holde sig i den foretrukne del.
Mvh

Tak for svaret. Ja første gang jeg ville kompostere græsafklip fik jeg lavet ensilage, så jeg er blevet klogere og har nu brunt og groft materiale i den den beholder, så jeg kan lægge i lag. Det kører helt forrygende i disse dage.
Ingeborg

Der skulle stå ... i den anden beholder....
Ingeborg

Ja, der opstår ikke nye grundstoffer i komposten. Næringstofferne bliver gjort mere tilgængelige for planterne og noget af kvælstoffet vil gå tabt.

@Claus K Madsen. Nej medmindre du har en stjerne i din kompost bliver der ikke dannet nye grundstoffer i den. : )

God forklaring, men at min kompostbunke udleder Co2 synes jeg knap så godt om. Vil det sige at uden kompostering vil man undgå dette CO2 udslip? Hvordan kan man så mindske det, for vi skal jo af med affaldet?
da.m.wikipedia.org/wiki/Kompostering.
Ingeborg

Når organisk materiale nedbrydes eller brændes udledes der CO2. Derfor udledes der også CO2 fra kompostering. Den eneste måde du kan undgå udledningen er ved at "konservere" plantematerialet på en eller anden måde. I tørvemoser bindes kulstoffet f.eks. meget længe. Træ som anvendes i bygninger bindes også ret længe.

Men generelt må man nok acceptere at der er et naturligt kulstofkredsløb som sommetider betyder udledning af CO2.

På den anden side, så bidrager fremstilling og brug af kompost til at du opbygger en større kulstofpulje i jorden, så på bundlinjen er det en udmærket ting for CO2 regnskabet.

Hvis man slet ikke vil bidrage til CO2-udledning kan man jo blot holde op med at trække vejret ;-)

Al CO2 fra en havekompost er neutral da den samme mængde er hentet fra atmosfæren under planternes vækst.

Kompostens videre nedbrydning i jorden giver »en levende jord«, hvor de omsætninger i fødenettet man kan se i en biologibog rent faktisk finder sted. Enhver der har dyrket jorden med kompost i 15 - 20 år ved hvor meget dette betyder for planternes trivsel.

Redigeret af administrator 7. juni 2019 kl. 21.32.

Slettet af administrator 7. juni 2019 kl. 21.31.

Den mest klimavenlig kompostdynge er nok så lille, at man slet ikke kan få øje på den.

Metodeforslag til klimavenlig havedrift:

www.dn.dk/nyheder/omdannede-haven-til-co2-lager-haveaffald-findes-ikke-i-min-ordbog/
"Omdannede haven til CO2-lager: ”Haveaffald findes ikke i min ordbog”
Ved at lade sin have gro til har professor Per Gundersen sparet atmosfæren for så meget mere CO2 end kvarterets velfriserede græsplæner, at det svarer til en biltur rundt om kloden."

Tja, så er jeg jo godt med. At jeg kan li en velfriserede have udelukker jo ikke at en del af min have er en friseret have og resten vild, men fremkommelig og oplagspladser for alt det “frisøren” efterlader. Jeg kunne ikke drømme om at køre affald væk. Jeg ville få det dårligt med at skulle leve i en rodebutik. Så hvad er i grunden forskellen på din og min måde at omgåes naturen på?
Ingeborg

Gør det så noget at resten ser sådan ud? Alle buske summer af bier og insekter. Iøvrigt bliver jeg stukket af en bi hvert år når jeg ikke ser mig for, når jeg fjerner afblomstrede rodoblomster. Der sidder noget klæbrigt sødt stads på de afblomstrede, som bierne er helt vilde med!
Ingeborg

@Ingeborg Hansen

Din tone overfor Tom er ikke ok med mig.
Jeg ved heller ikke, om han har 100% ret.
Der kan måske f.eks. også dannes noget metan, og det er en langt stærkere drivhusgas end CO2
Det betyder ikke, at man ikke skal kompostere. Det betyder måske nærmere, at hvis man vil hjælpe klimaet, så skal man bestemt ikke tro, at jo mere kompost man producerer, og jo mere man spreder, jo bedre er det. Tværtimod.

Angående svar 11 og 12, så har jeg i dette emne ikke lyst til at kritisere dig personligt for din havedrift, selvom du inviterer. Du må heller ikke tro, at min have er perfekt bæredygtig. Jeg mener nærmere, at vi alle stadig har meget langt igen, før vi er dygtige nok.

Der kan godt dannes en smule methan fra kompostering og faktisk også en anden drivhusgas, nemlig lattergas. Igen er det stoffer som vi ikke helt kan tage ud af de naturlige biologiske processer, men vi kan prøve at minimere dem.
For begge gasser gælder at iltfattige forhold fremmer dannelsen, så det hander om at få stukket sin kompost om hvis den er meget aktiv, passe på den ikke bliver for våd eller for kompakt.

@Jakob

Hvis du betragter en løvskov med kuperet bund, vil du finde varianten af den tørre kompostbunke på de højereliggende dele af skoven og her sker der kun en langsom men iltrig omsætning af løvet. I de lavere dele, de er ofte sumpede og anaerobe og der vil omsætningen også være langsom, og her dannes Methan/ lattergas. I havens kompostbunke tilstræber jeg de bedste forhold mht fugtighed og ilt, men jeg bruger kun plantemateriale fra køkkenhaven plus en lille del fra køkkenet (indkøbte planter), jeg tilsætter sjældent kvælstof f.eks. møg og derfor er min kompost relativt kold. Jeg har leget rigeligt med varmkompostering og finder det ikke arbejdet værd og processen foregår heller ikke almindeligt i naturen.

Hvis du på den måde baserer kompostproduktionen på egne plantematerialer fra samme areal, som du gøder med kompost og du tilfører komposten efter behov, dvs mere til knoldselleri end til gulerødder, vil der ikke ske væsentlig nedsivning af kvælstof.

Hvis du helt vil undgå nedsivning må du over i den mere kunstige dyrkningsteknik "hydrokultur", hvor du kan styre den del 100%.

Det er ikke en dyrkningsmetode jeg vil benytte mig af, da jeg er mere interesseret i "den levende jord", hvilket er den primære interesse, så jeg har det helt fint med at forurene grundvandet med kvælstof i et omfang der svarer nogenlunde til det der sker i en bøgeskov :)

@Tom Andersen

Jeg gætter på, at du mangler det væsentligste element for at kunne sammenligne med en bøgeskov.
Har du levende bøgetræer, som har rødder inde under kompostbunken og den jord, du dyrker, så rødderne fra bøgetræet kan udtrække nedsivende kvælstof.?

"Hydrokultur", der lærte jeg et nyt ord. :-)
Men der er også en tredje mulighed for at få styr på nedsivningen endda i jord.
Du må ikke spørge, om det fungerer godt, for det ved jeg ikke endnu.
www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/19801.html#e135429

Her er en oversigt på gødnings indhold men kun N-P-K og er på engelsk.
www.lundproduce.com/N-P-K-Value-of-Everything.html?fbclid=IwAR3CQk_2kWF0-lPJCv1yTqiPKYc46sRgUu9BHzWev18gCELMvTIB9xBMqyk
Mvh

@Jakob

Nej, det er rigtigt, jeg har ikke så mange trærødder i min køkkkenhave :) Men jeg har jo rødderne på kulturplanterne.

Jeg har fulgt med i dit forsøg, som jo helt sikkert vil sikre mod nedsivning - jeg kan ikke overskue at implementere det i min køkkenhave (400 m2 inkl. gange m fliser). Bortset fra at du har lidt jord, så er det vel egentlig princippet fra hydrokultur.

Tak for listen..... der er altså stor forskel på hvad der kommer ud af at kompostere forskellige ting. Fantastisk liste med mange ting, som ingen af os komposteret i større mængder: rejehoveder :-)?
Ingeborg

Så for noget tid siden en udsennelse fra usa hvor man brugte rest produktet fra krabber som gødning. Intet gik til spilde og blev lavet til granulat så det var nemt at transporter og udbringe.
Mvh