Forum

Agerpadderokke – væk med den

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. juni 2019 kl. 14.06

Jeg har nogle få agerpadderokker, som har været der de sidste 45 år uden at jeg har fået dem udryddet. De sidste par år har jeg ignoreret dem, for i grunden er de jo helt pæne.
Nu har jeg lige læst at det er dumt! De formerer sig nemlig ikke kun ved rodskud, som man godt kan opgive at gøre noget ved, men også ved sporer. Man skal altså fjerne de skud der er, før de får sporer og formerer sig.
Tyskerne har iøvrigt et passende navn til dem: Schachtelhalm. Schachtelhalm betyder æske, og halm = strå. Og det passer jo fint med at hver “etage” sidder som den ene æske i den anden.
Ingeborg

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 13. juni 2019 kl. 21.48

Jeg har haft mange Agerpadderok imellem fliserne i min carport. De blev fjernet for 2 år siden, med min ukrudtsbrænder, og er ikke set siden. De skal ikke hives op med hænderne, da de er meget vanddrivende. De opdages især om natten.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. juni 2019 kl. 22.12

Tak for svaret, men hvad mener du med at de især opdages om natten?
Mine vokser op gennem et bunddække af forskellig art. Min nabo har ikke andet end padderokker, brændenælder og skvalderkål i i sin brakliggende baghave på 450 m2 . Baghaven var udlejet til en mand der ville dyrke grøntsager. Han fræsede godt og grundigt flere gange. Nogen grøntsager kom der ikke ud af det. Men nævnte planter blev til mange, mange flere.
Jeg har læst at padderokker er lige så gode til at lave flydende gødning af, som brændenælder. Så mange har jeg dog ikke at jeg kan sætte en produktion i gang.
Ingeborg

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 14. juni 2019 kl. 8.00

Sjusk, jeg glemte et t. Man opdager om natten at planterne er vandrivende. Et enkelt bogstav kan forandre en sætning.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. juni 2019 kl. 8.45

@Mogens
Er det ikke som te de er vanddrivende? Mener du, at plukning uden handsker kan få stoffer til at trænge ind gennem huden? De er jo ikke saftige.

Ingeborg

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. juni 2019 kl. 8.48

@Mogens.... ja et enkelt bogstav kan ændre meget. Mine tanker gik på om planterne indeholdt fosfor, som gjorde dem lysende om natten. Det ville have været smart. Det er vist kieselsyre de indeholder.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Agerpadderokke – væk med den«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Agerpadderokke – væk med den

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider