NPK eller organisk gødning

Jeg har været i tvivl om hvilken gødning jeg skulle købe, både med hensyn til virkning på miljø og pengepung.
En artikel fra Søren Ryges hånd var værd at læse, men om jeg blev klogere er en anden sag. Hidtil har jeg på årsbasis brugt 40 kg NPK til græsplænen, givet over 3-4 gange fra maj til september. Resten af haven får kompost og brundække, som jeg har rigeligt af.
Ingeborg

Det kan ikke være alderen, der trykker. Her er linket til artiklen
politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/bolighaven/boligsporgsmaal/art5464384/Søren-Ryge-Her-er-genvejen-til-billig-havegødning
Ingeborg

Artiklen er dateret 21. feb. 2013
Jeg vil håbe, at Søren Ryge er blevet bedre til at gøde økologisk bæredygtigt siden da.
Kunstgødning forbruger af klodens råstoffer ( som kan føre til hungersnød om få årtier ) og kan medvirker stærkt til nedsivning af forurening. Forbruget af kunstgødning medfører også et forbrug af fossilt brændsel.

Hvis man dyrker økologisk så skal det jo pr definition være organisk gødning eller et af de ufoarbejdede mineraler og affaldsprodukter som er tilladt jvf. vejledningen.
Derfor kan man jo godt som tænkende menneske overveje fordele og ulemper.

N
Kvælstoffet i NPK gødning fremstilles udfra det kvælstof som findes i luften. Så langt er processen i princippet den samme som kendes fra bælgplanterne og kvælstoffet indgår i det samme kredsløb og er i sig selv en fornybar ressource. Forskelen er, at der der kræves noget energi for at lave processen industrielt (det gør der selvfølgelig også hos bælgplanterne, solenergi). Man kan tilføre denne energi som elektricitet fra vedvarende energi. Det var faktisk sådan produktionen startede, med såkaldt "norgessalpeter" baseret på vandkraft. Desværre bruger man i dag naturgas, men man kan jo håbe på at det i fremtiden bliver overskydende vindmøllestrøm.
Når vi taler gødning til haver er der selvfølgelig også et energiforbrug til at lave organiske gødninger som er tørrede og pelleterede. Man må også regne med et større energiforbrug til transport af de organiske gødninger, da selv fjerkrægødning som er det mest koncentrerede vejer ca. 3 gange så meget hvis man skal have samme mængde kvælstof som en velbalanceret NPK gødning leverer. Det er aldrig lykkedes mig at finde nogle tal for energiforbruget til at gøde en privat have med NPK gødning, hhv. indkøbt organisk gødning.
Mht. nedsivning, så er nedsivningen fra NPK gødningen mindst forudsat at begge gødninger bruges korrekt og i ækvivalente doser. Det skyldes at NPK gødningen er til rådighed for planterne fra start, mens en del af kvælstoffet i den organiske gødning først skal frigives ved omsætning af de komplekse organiske stoffer. Den proces sker hurtigere jo varmere jorden er, så man får en frigivelse der tager til hen over sommeren og fortsætter nogen tid efter vækstsæsonen.

P
Fosforet i NPK gødningen stammer fra mineralske forekomster og det er gjort lettere at optage for planterne ved en forarbejdning. Det er således ikke en fornybar ressource. Estimaterne for længe vi kan fortsætte med at grave fosfor op af jorden varierer fra 50-400 år. Det kommer an på hvilke forudsætninger man ligger ind for hvad det må koste at udvinde fosforet, hvor rent det skal være osv. Sikkert er det at vi har store problemer når det slipper op.
Fosforet i den organiske gødning har været flere led igennem men det kommer i sidste ende samme sted fra. Medmindre det er en organisk gødning baseret på marine materialer, men det er meget lidt udbredt. Fosfor fra minedriften finder vej ind i den organiske gødning via fosfat som bruges som fodertilsætning, og via foderet som jo består af planter som har optaget den fosfor som er tilført jorden via NPK gødning eller via råfosfat i økologisk jordbrug.
Man kan sige at den organiske gødning bidrager til at genbruge fosforet flere gange og det er jo godt. Man skal altid bruge den organiske gødning som opstår som et naturligt biprodukt. Til gengæld kan man godt spørge sig selv om det altid giver mening at transportere fosfor i organisk gødning over større afstande. Det kræver jo i hvert fald at det samlede system kommer til at bruge mindre fosfor fra minedriften. Det giver ikke mening at flytte organisk gødning fra A til B for så at bruge NPK hos A. Ikke engang hvis transporten sker via C. Jeg kan godt være bekymret for at det, der sker når vi køber organisk gødning på pose.
Jeg for min del laver min egen kompost bl.a. for at recirkulere fosfor i haven. Jeg kan også finde på at skaffe organisk gødning udefra (især kommunekompost) for jordstrukturens skyld og så følger der jo noget fosfor med. For at supplere op med makronæringstoffer bruger jeg hellere NPK end hønsemøg på pose.

K
For kalium gælder i princippet de samme betragtninger som for fosfor, men så vidt jeg ved er der ikke nogen udsigt til at kaliumforekomsterne slipper op. Kalium giver mig bekendt heller ikke nogen miljøproblemer ved selveanvendelse.

@Claus K. Madsen
Tak for svaret. Jeg har også tænkt i de baner du nævner, for jeg kender ingen dyr, der afleverer pelleteret i poser :-). Min nærighed sætter også grænser for letsindig omgang med NPK.
Hvad nytter det at man køber organisk gødning for at skåne miljøet, når selve fremstillingen belaster miljøet.
Jeg går ganske uvidenskabelig til emnet, men kan jo godt som du skriver, som tænkende menneske overveje fordele og ulemper.
Ingeborg

Jeg glemte at nævne at jeg kan have betænkelighed vedr. Indhold af medicinrester i organisk gødning.
Ingeborg

@Claus

Burde du ikke kunne nøjes med at tilføre kalksalpeter i det tilfælde du har tilpas med kompost og du ønsker større udbytte end komposten alene kan give dig? Komposten burde jo give dig alt af mikro og makronæringsstoffer derudover, hvis komposten er baseret på alsidighed.

Jeg gøder generelt kun med kompost og er godt tilfreds med mine afgrøder, men kan da tydelig se forskel hvis der tilføres let tilgængeligt kvælstof.

Mener at havekompost (alsidig) ligger på ca. 4-2-4

Ifølge denne kilde passer det med N-tilgængeligt over 5 år.
Min erfaring er, at når man har kørt nogle år med kompost og no-dig, sker der et løft i jordens frugtbarhed. Bilder mig ind at der bl.a. bliver en øget evne til at holde på NH4, men tror også at svampekulturen spiller ind i næringsoptagelsen (N og P) og at den kompostgødede jord giver gode betingelser for Mykorrhiza

Ellers enig i dit skriv

www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1999/87-7909-428-7/html/kap04.htm

@Tom Andersen
Jeg laver p.t. mere kompost end jeg kan bruge, men det dur jo ikke til græsplænen på nuværende tidspunkt. Jeg har blandet det i topdressingen i foråret og det er ok.
Ingeborg

@Tom, jeg bruger allerede en ren N, eller rettere NS, gødning til kartoflerne. Kunne jeg helt undvære PK udfra? Måske, det er ikke utænkeligt.
Der er et par ting ved fosfor som gør mig lidt betænkelig. Den ene er, at fosfor godt kan være tilstede men bundet for hårdt til jordpartiklerne til at planterne kan udnyttet det. Den anden er at fosformangel er noget sværere at spotte end kvælstofmangel.
Men jo, det kunne da godt være at jeg skulle forsøge mig lidt mere med ren N gødning.

Din oplevelse af at jordens frugtbarhed stiger kan nok til dels forklares med at du opbygger en stadig større N pulje. Som dit link siger er det kun en lille del af kompostens N som er tilgængeligt første år. Jeg læste et andet sted at det tager ca. 100 år før det alt sammen er udnyttet. Så når du hele tiden gøder med kompost opbygger du puljen af N og får vel også mere og mere tilgængeligt N hvert år. Jordstuktur og livet i jorden spiller selvfølgelig også ind.

Kører du no-dig i hele køkkenhaven? Jeg har et lille forsøg med det i år, men jeg har svært ved at tro jeg nogen siden kommer til at dyrke gulerødder uden at løsne jorden først. I år er der majs og ærter som testes.

@Claus

No-dig hos mig betyder blot at jeg ikke kulegraver haven - jeg kultiverer de øverste 5-7 cm. Al kompost lægges på overfladen.

Mht fosfor - er det ikke rigtigt forstået at mykorrhiza netop kan øge værtsplanternes tilgang til den for dem ellers utilgængelige fosfor?

Ved du om man - for overkommelige penge - kan teste for jordens indhold af Mykorrhiza?

Tom
Du kan ikke få for meget mykorrhiza. Vejbred er en god kilde til denne svamp. 98% af vejbred rødderne har den så grav den op og fjern bladene og hak rødderne så har du gratis mykorrhiza.
Mvh

@ H. Christensen

Tak for den info - jeg har heldigvis vejbred blandt mit "ukrudt" :)

Jeg ville gerne have adgang til en kvantitativ test, som enten er til at betale eller bedre, som man kunne udføre selv.

Ved dog ikke nok om svampene til at designe sådan en test.

Tror de er tilstedeværende overalt, men at kunne give dem gode forhold vil jo gavne kulturplanternes adgang til næringsstoffer, som fx fosfor

@Tom, det er rigtigt at mykorrhiza kan hjælpe planterne med at skaffe fosfor. En af mekanismerne er at svampene simpelhen har en meget større kontaktflade med jorden. Det er vigtigt fordi fosfor ikke bevæger sig så meget rundt i jordvæsken som f.eks. nitrat. En anden mekanisme er, at svampene er bedre til at få fat på organisk bundet fosfor.
Om svampene kan optage hårdt kemisk bundet fosfor ved jeg faktisk ikke rigtigt. Jeg skal se hvad jeg kan finde ud af...

Man kan se i mikroskopet om en planterod er koloniseret af den type mykorrhiza som vokser sammen med selve roden (abusculære mykorrhiza). Hvis du vil have et mere detaljeret overblik over hvad der findes i jorden er der DNA baserede metoder til det. Jeg har nu aldrig hørt at det er noget man bare kan bestille som enhver anden jordanalyse. Problemet er nok at selve databehandlingen er ret omfattende.
For nogle år siden var der et Ph.d. projekt "hos naboen" som lavede sådan nogle undersøgelser i ærtemarker og så på hvordan det hang sammen med sygdom. Alene på selve rødderne fandt de 123 arter... Jeg tror ikke du skal være bange for at der mangler svampesporer i jorden. Det handler nok mere at få det bedste ud af dem. Der er no dig metoden sikkert god i mange tilfælde.

Jeg er også gået over til at lægge alt kompost på overfladen, men det bliver så nedmuldet året efter. Jeg kommer nok også til at grave mindre af køkkenhaven i fremtiden, men jeg har nu svært ved at tro at jeg kan dyrke rodfrugter uden at løsne jorden med andet end kultivatoren. Dertil tror jeg min jord er for leret og tung.

Så vidt jeg har forstået er mykorrhiza ikke én svamp, men fællesnævner for alle de svampe (var det 90 % af alle svampe) der danner symbiose med planter, og hvor både svamp og plante har gavn af samarbejdet.
"No dig" siger vel ikke noget om, at jorden ikke må luftes med en greb?
Men hvis jorden er får hård (leret) kan den løsnes med f.eks. olieræddike året før.

@Lars, du har nok læst at 90% af alle planter lever i symbiose med mykorrhiza. Der kendes vist ca 150 arter af de abusculære mykorrhiza, men de tilhører den samme slægt.

Der er vel næppe nogen helt faste rammer for No Dig begrebet. Jeg tænker bare at man nok laver stort set de samme skader hvis man løsner jorden med en greb, som hvis man graver den. Ok, lagdelingen bevares, men svampenes mycelium bliver da revet over og regnormenes gange bliver vel også ødelagt.

Ikke når jeg løsner jorden med en greb :o)
Så bliver der blot nogle dybe huller (grebens længde) og en bredde på 2-4 cm afhængig af, hvor meget man vrikker med greben.
Og når man ikke vender op og ned på jorden, må svampe og bakterier da blive i deres foretrukne (livsnødvendige?) jordlag!

@Lars

Enig, men min interesse er den levende jord og derfor vil jeg gerne blive klogere på at forkæle svampene (mykorrhiza).

De øverste 5-7 cm forbliver dog fredet til kultivator/ pendulhakken :)

Jeg har en stereolup på ønskesedlen, måske bliver der også til et mikroskop inden efterlønnen om 4 år (hvis den findes til den tid) :)

Hej Tom.
Min interesse er også den levende jord.
Jeg synes, at vi har opnået store forbedringer efter at vi stoppede med at grave jorden for 10-20 år siden.
Det er også nogle år siden, jeg senest har løsnet jorden i køkkenhaven - nu er den løs og god.
Men jeg graver stadig de grøntsager op, der har knolde eller rødder, og så kommer komposten i den forbindelse selvfølgelig lidt ned i jorden.

Ja, det er svært at dyrke kartofler uden at grave :-D

Men - har man generelt en super bestand af nyttige svampe vil et hul i den store flade hurtigt blive invaderet igen - især hvis vi hælder svampemad (kompost og førne) på !

@Lars, du kan ikke løsne jorden med en greb uden at beskadige svampenes mycelium. Det er jo ultrafine tråde som ligger i jorden. Om det betyder noget for planterne tør jeg ikke svare på. Svampene vil jo stadig være i jorden og de skal nok kolonisere rødderne, men det vil tage noget tid før netværket hænger sammen som før.

@Tom. Kompost er udmærket mad for nedbrydersvampe. Især hvis der er meget tilbage at nedbryde. Mycorrhiza får nu deres kulstof fra planterne og udnytter ikke komposten på samme måde.

Apropos diskussionen her, så så jeg lige at der er kommet en 125 års jubilæumsrapport over gødningsforsøgene ved Askov. Her sammenligner man netop organisk gødning og NPK.
God fornøjelse:

web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport150.pdf

Tak for linket til rapporten. Den vil jeg glæde mig til at læse
Jeg synes dog at mit spørgsmål var udformet ret enkelt med henblik på gødning af min græsplæne.
Alt skriveriet om Mychorriza svampe er så vigtigt for dem der går videnskabeligt til værks at der burde have været en selvstændig tråd, for hvem kan finde tilbage til det ved at søge på mit simple spørgsmål?
I det hele taget forvilder nogle tråde sig ud i så videnskabelige input at de fortjener deres egen tråd. Der burde måske være en
Kategori: Videnskabelig havedyrkning.
Det er ikke fordi jeg ikke er interesseret, synes bare at det også kan gøres for indviklet, især for nytilkomne medlemmer uden haveerfaring.
Ingeborg

@Claus

Jo, den er jeg med på - det er jo symbiosen jeg vil stimulere.

Nu er der andre fordele ved en jord med humus og organisk materiale end føde for mikrolivet, bl.a. at den kan holde på fugtighed og strukturen kan have fordel mht luft/ ilt i forhold til den "døde" mineraljord:)

@Tom, fordelene ved humus og kompost bliver vi ikke uenige om.

Det eneste jeg ved, som helt sikkert stimulerer symbiosen, er fosformangel hos planterne. I den situation sender planterne en form for "kemisk invitation" til svampene.

Forresten også interessant med de planter som ikke danner mykorrhiza. Det gælder f.eks. vistnok hele kålfamilien.

Nu har jeg så fået købt organisk gødning. Hvornår dkal det strøs på græsplænen. NPK strør jeg ud når der er udsigt til god regn - eller allerede regner. Organisk gødning 10-2-8 virker over hvor lang tid?
Ingeborg

Desværre kom der ikke noget svar på mit spørgsmål om hvornår man strør organisk gødning ud.
Jeg fik strøet det ud før der forventedes regn, som udeblev i den mængde, som kunne opløse gødningen. Nu har jeg så hele plænen fuld af små brune smattede “gødningslorte”, som sikkert vil blive hængende i plæneklipperen. Men af skade bliver man jo klog!
Ingeborg

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor meget virkning det flydende udtræk fra alm. grøn køkkenkompost giver.
For hvis udtrækket indeholder stor gødningsvirkning er det irriterende at væsken blot siver ned og ud af kompostbunken.
Men har ikke fundet nogen data.

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, har en god gang regn heller ikke opløst gødningsperlerne på min græsplæne. Jeg var ikke klar over at perlestængerne ville svulme op og blive liggende. Det er speciel organisk gødning til græsplæne. 10-2-8, hvis jeg ikke har byttet om på de ti sidste tal :-). Jeg må håbe på mere regn eller at de tørrer ind igen i tørke, så jeg kan rive dem ned i græsset.
Det er nok første og sidste gang jeg bruger organisk gødning på denne tid af året, hvor græsset skal klippes ofte.
Hvad kunne jeg gøre udover at sætte plæneklipperen på højeste trin? Vande kan og vil jeg ikke.
Ingeborg

Ti = to
Ingeborg