Forum

Hvem er blevet bidt af en tæge/flåt?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juni 2019 kl. 9.41

Jeg opdagede en tæge/flåt under mit ene bryst. Jeg fik den taget ud med pincet, men ikke hele dyret, selvom jeg gravede efter med en nål. Desinficerede bagefter. Jeg indrømmer at det ikke er hver dag jeg inspicerer kroppen for tæger. Nu må jeg holde øje med bidstedet. Fantastisk at insektet kan bide hulmog grave sig ned uden at man mærker det.
Mine børnebørn gik i en skovbørnehave og der og i hjemmet var tægeeftersyn en daglig rutine.
Hvor mange af jer oplever tægebid? Kigger i efter hver dag?
Ingeborg

1 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 28. juni 2019 kl. 10.18

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

2 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 28. juni 2019 kl. 10.24

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

3 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juni 2019 kl. 10.30

Der er forskel på flåter og tæger. De har ikke lige mange ben, men hvem kan tælle ben, når dyret har boret sig godt ind i huden? Bakterien, som nogle flåter har, giver Borelliose som skal man være på vagt overfor. Hvem husker ikke Mimi Jacobsens sygdomsforløb med nervelammelser osv.
Ingeborg

4 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 28. juni 2019 kl. 10.36

Lige en rettelse: Flåten er en mide - ikke et insekt. En tæge har 6 ben, flåten 8.
Sidste år fik jeg mange bid, det første i marts og 5 inden 1. maj. Tror, at det blev til 10-15 stk. sidste sommer. I år har jeg fjernet 3-4 stykker. Det er ren rutine, at fjerne dem. Jeg begynder ofte at mærke en smule svigen dagen efter, hvor miden har bidt sig fast. Mange ser jeg på tøjet og får dem børstet af, inden de kommer ind på huden.

Der findes også enkelte blodsugende tæger, men de går ikke på mennesker, - men der sad mange på mine får.

5 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 28. juni 2019 kl. 10.39

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

6 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 28. juni 2019 kl. 10.47

Bliver bidt af flåter, næsten hver eneste dag om sommeren.
Én gang nåede en at sidde og vokse sig stor i hovedbunden mere end 24 timer ellers piller jeg dem også bare af.

Efterhånden kan jeg mærke, når de småbitte nymfer kravler rundt på mig, hyppigst arme eller ben.
Så ved jeg, at det er tid til en tur under bruseren. Samt at det er en af de dage, hvor jeg skal bede gemalen om en inspektion.

Efter en tur i haven er flåter på kroppen mere reglen end undtagelsen.

7 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juni 2019 kl. 11.00

Man behøver ikke at rejse langt væk for at møde farlige flåter
jyllands-posten.dk/nyviden/ECE11436964/saadan-kender-du-forskel-paa-taeger-og-flaater/
Ingeborg

8 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juni 2019 kl. 11.09

Vil det sige at tæger slet ikke går på mennesker?
Fra ovennævnte link: “Tægerne, der ved første øjekast ligner flåter, er nemlig helt ufarlige for mennesker, da den kun suger væske fra planter.”
Jeg har hidtil troet at tæger hoppede på alle varmblodige væsner, dyr som mennesker.
Ingeborg

9 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 28. juni 2019 kl. 11.59

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

10 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 28. juni 2019 kl. 12.31

Forbistringen mellem flåter og tæger bunder, så vidt jeg ved, i, at man førhen kaldte flåter for tæger.

For 50 år siden pillede jeg tæger af kattene. Nu piller jeg flåter af dem, men det er den samme slags dyr, som jeg pillede af den gang.

11 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 28. juni 2019 kl. 19.30

DR har lavet en udmærket lille billedserie om, hvordan man fjerner dem.
I år er vist særligt flåtår. Katten er i hvert fald kommet hjem med en del. Det plejer den ikke. Min datter har også haft en mikro i armhulen.
Min kollega havde sin hund med til Bornholm for nylig. Efter en kort tur ude af bilen, havde den 56 flåter i pelsen...
Så længe der ikke kommer røde ringe om bidet, kan man tage den med ro.

12 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 28. juni 2019 kl. 19.44

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

13 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. juni 2019 kl. 10.35

Jeg bliver bidt næsten hver dag med mit arbejde.De kan ikke undgåes,da der er allevejne i buske og græs. Jeg piller dem af til aften.Ingen problemer endnu bortset fra en djævelsk kløe i 14 dage efter.
Hunden har fået en tablet hos dyrlægen,som slår flåter og lopper ihjel, når de får den mindste blod i sig.De falder selv af.
Hilsen
Anne Marie

14 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annitta Højgård, 29. juni 2019 kl. 11.46

Jeg synes der bliver taget lige lovlig let på det. Godt nok beregnes det at 98% af alle flåtbid er ufarlige. Men man kan uheldigvis som jeg tilhøre de resterende 2%.
Jeg har nervebetændelse i mine fingre. Det startede som et smertehelvede for to år siden. Jeg kunne ikke åbne en pakke Kærgården smør uden at bruge handsker. Der gik halvandet år inden den mulige årsag blev fundet, det var først da professor og forskningsleder i neurologi, Søren H. Sindrup fra OUH kom ind over, at mistanken faldt på et flåtbid, som jeg havde fået flere år forinden. I dag kan jeg med medicin holde smerterne nede.
Det skal ikke opfattes som en skræmmekampagne, jeg får stadig flåter på mig og har rykket et par stykker ud - hos mig vil de helst gemme sig bag ørerne. Men jeg holder øje med hvordan det udvikler sig - også efter at det er holdt op med at klø.
Jeg har muligvis haft nogle af symptomerne på et af de kedelige 2%-bid, men ikke været opmærksom på det, da de kan komme længe efter. Læs om det på sundhed.dk.
Hilsen Annitta

15 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. juni 2019 kl. 14.04

Tusind tak for dit indlæg i denne tråd, som de fleste desværre ikke tager alvorligt! Alle vil gerne have Jack-pot, men tror sig fri for det i denne forbindelse.
Ingeborg

16 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 29. juni 2019 kl. 15.56

Jeg tager ikke let på problemet med de 2%, men hvordan skal man gardere sig andet ved at holde øje med symptomerne??
Anne Marie

17 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annitta Højgård, 29. juni 2019 kl. 17.23

A.M. - man kan ikke gøre andet end at holde øje. Og der er ingen grund til at gå i panik, man skal knokle løs i haven og gå ud og nyde naturen og i dit tilfælde dit daglige arbejde, uden at være bange for flåter. Jeg lader mig heller ikke begrænse på trods af.... Men hvis jeg dengang havde vidst noget mere om det, så kunne jeg måske i dag være den lykkelige ejer af "ikke nervebetændelse". Nu må jeg lære at leve med det, for der kan ikke gøres noget ved det nu. "I tide" kunne en kraftig antibiotika kur have gjort noget ved det. (ifølge min egen læge)
Mit indlæg var altså ikke ment som et svar på dit indlæg, men på, at alle indlæg som svar handlede om, at det var bare sådan "a piece of cake".
Og så ville jeg gøre opmærksom på, at man skal holde øje i meget længere tid end man tror og ikke bare til kløen og/eller rødmen er overstået.
Igen kan jeg kun opfordre til, at man går ind på sundhed.dk, hvor man kan læse om, hvad man skal holde øje med, også over længere tid - hvis man er en af de uheldige.
Mange hilsner Annitta
PS. Unskyld A.M., hvis jeg fik mit indlæg til at lyde som en angreb på dit.

18 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. juni 2019 kl. 21.21

Når nogle medlemmer skriver at de bliver bidt næsten dagligt, kan jeg godt forstå at det er svært at holde øje med de steder der har haft besøg. Netop derfor bør man måske notere sig hvilke steder man i en periode skal holde øje med. Bliver man bidt 100 gange i løbet af sæsonen, er der jo 2% risiko for at det ikke er en uskyldig flåt, sådan som jeg ser det. Ofte er det vel tilgængelige steder på kroppen de bider, men jeg har nu ikke tænkt at de ville tage plads i en stram BH.
Ingeborg

19 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 30. juni 2019 kl. 2.05

Jeg er da blevet bidst 4-5 gange. Men det er mest de nymfer kattene kan have inde i deres pels, som de så deler med mig- og lopperne.

Som regel kan jeg godt mærke dem, på den den underlige følelsesløshed, de giver med deres bid. Enkelte gange har jeg da opdaget dem lidt sent, også omhyggeligt optegnet og holdt øje med, om der kom en stor rød ring. Det har da så ikke gjort.

Men jeg er allergisk overfor en del stikkende insekter: En kløende klar blære, et sår. Og kløen i 14 dage efter.

Flåter tager jeg med neglene, selvom jeg har en flåttang til mine katte.

Men nu bruger jeg som regel hat (cap), sko, strømper og lange bukser i haven. Også tit en trøje over- da jeg også er kontaktallergiker overfor noget af det grønne. Og handsker! Altid!

Så det er mest fra kattene, og der opdager jeg tit de der små kræ (nymfer), så de ryger ud i en fart.

Mvh
Tine- men en af os meget højt elsket kat fik Hæmobartonellose, og det døde han af. (Dyrlægen var også bedre til køer!).

20 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 30. juni 2019 kl. 7.42

15) Ingeborg - Borrelia er farlig, hvis man IKKE går til læge senest et par uger efter biddet, når man oplever en rød plet på str. med en 2kr. Gør man det i tide, så findes der antibiotika, der kan hjælpe de fleste.
I tvivlstilfælde bør lægen altid konsulteres.

Vi bestemmer selv, om vi vil leve i frygt eller tillid.

21 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 30. juni 2019 kl. 11.16

Nu er det oftest de små ufarlige 1.generations nymfer, jeg slæber med mig. De er på jagt efter deres første måltid og derfor ikke inficeret endnu. De kløer med deres bid, og derved opdager jeg dem. Jeg er fra barns ben opvokset i naturen,så vi blev vandt til dem. Dengang var der ingen infektions risiko.
Anne Marie

22 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Bruun, 30. juni 2019 kl. 12.09

Hej Ingeborg
Det er nok en flåt du har fjernet. Jeg får dem ofte på mig både i haven og i skoven. Normalt tager jeg dem af med en tang, som jeg har købt på apoteket. Jeg kigger ikke efter dagligt, for jeg kan mærke dem, fordi det klør der hvor de har slået sig ned. Sidste år var der en af dem der gav mig borelia. Da blev mærket rødt og hævet. Så holdt jeg øje. Og efter en månedstid kom der en flot ring. Så gik jeg til vagtlægen og fik penicillin, og så gik det bare væk efter et par uger eller 3. Jeg har intet mærket til det siden, og er stadig ikke bekymret for at færdes i have og skov. Venligst Eva

23 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 30. juni 2019 kl. 12.42

Jeg får også jævnlig flåt, men jeg mærker dem ikke.
Jeg opdager dem, når jeg vasker mig - så vask dig over HELE kroppen.
Jeg fjerner dem med en tang, der efter at have hæftet på flåten, bliver drejet rundt, indtil flåten slipper.
Så er der ikke så stor risiko på, at flåtens mund bliver siddende i huden.

24 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. juni 2019 kl. 18.54

Mange tak for alle svar. Selvfølgelig har jeg googlet og læst en masse om flåter og Borelia. Den flåt der havde bidt sig fast, hverken kløede eller gav andet ubehag, selvom den sad så grundigt fast at jeg selv med min tang og efterfølgende insektbidsuger ikke fik det hele med. Fra børnebørnenes udfoldelser i naturen ved jeg, at man også skal rode rundt i sit hår for evt. flåter.
For nogle år siden var vi i et sommerhus ved Hirtshals og der blev jeg forskrækket over de mange nymfer. Det synes jeg at man burde have oplyst om. Siden ved jeg at nymferne er uskadelige og ikke bare er små voksne flåter. Efter snart 50 års havebrug er det første gang jeg har stiftet bekendtskab med en flåt. Jeg ville heller ikke vente mere end max 8 dage med at gå til læge, hvis biddet ser alvorligt ud.
Ingeborg
Ingeborg

25 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. juli 2019 kl. 22.02

Måske kunne jeg blive rig på at opfinde en “Flåtbidsmarkør” en tusch, der kunne overleve nogle ugers brusebade?
Ingeborg

26 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 1. juli 2019 kl. 23.04

Det er nævnt længere oppe, at flåtens nymfer ikke er inficerede og det undrede mig, for hvornår skulle de så blive inficerede og hvorfra?

I følge sundhed.dk er det larverne, der ikke er inficerede, men bliver det efter deres første måltid, hvorefter de bliver til inficerede nymfer og dermed bliver den promære smittekilde for mennesker.
Det er vigtig viden, for mig, idet tanken om ikke inficerede nymfer, var lige ved at give mig en falsk tryghed

www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/illustrationer/tegning/flaatens-livscyklus/

27 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. juli 2019 kl. 23.24

Du har ret Vibeke, sådan har jeg nu også set tegningen med flåtens livscyklus. Men hvordan kan en smittet flåt lægge uinficerede æg, er så min næste tanke.

Kan nymferne ikke lave et sekret med virus og er de ikke i stand til andet end at bide? Har de ikke udviklet de nødvendige redskaber?

Der må mere oplysning på bordet angående nymferne.
Ingeborg

28 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. juli 2019 kl. 7.51

Lige netop, Ingeborg. Hvordan kan en inficeret flåt lægge uinficerede æg?
Det nærmeste jeg kan komme på er at, hvis smitten ikke er i flåtens blodbaner, men udelukkende i fordøjelsessystemet. På den måde vil det give mening, at æg og larver ikke er smittede og at larven kan blive det under første måltid og dermed er smittet, når den bliver nymfe.

Desude fik tegningen lært mig, at de "løse" helt sorte flåter jeg ofte finder i kattenes pels er hanner på "kvinderov."

29 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. juli 2019 kl. 7.58

Spamer lige:
"Hvilket stadium af flåten er farligst?

Alle stadier af skovflåten kan overføre sygdomme. Meget taler imidlertid for, at det er nymferne, der er de vigtigste i overførelsen af sygdomme til mennesker. En af årsagerne er, at larverne sjældent bærer sygdomme, fordi overførslen fra hunflåt til æggene ikke fungerer særlig effektivt. En anden er, at selv om de voksne flåter spreder smitte lige så effektivt - eller bedre - end nymferne, så er der langt færre voksne flåter end nymfer. Sandsynligheden for at blive bidt af en nymfe skønnes 10 gange større end for de voksne...."

mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/spindlere/skovflaat/

30 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annitta Højgård, 2. juli 2019 kl. 10.17

Er du forvirret, så se næste afsnit af...... :-)
Jeg ville ikke bevæge mig ud i selvstudier, hvis jeg var i tvivl.
Min opfordring lyder: Opsøg din læge, hvis du er bare det mindste i tvivl.
Hvis han også er i tvivl, så ville jeg bede om at få foretaget en blodprøve.

31 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 2. juli 2019 kl. 10.30

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

32 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juli 2019 kl. 10.34

Enig, også af hensyn til trafiksikkerheden på vore veje.
Vi har haft rådyr i haven de sidste vintre, så der er sikkert noget om det, siden det er første gang i 50 år jeg har haft en flåt på mig.
Ingeborg

33 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. juli 2019 kl. 11.25

Er med på at gå til lægen, hvis der er tvivl om et bid.
Men ikke på, at det kan være lægens opgave af undervise i detaljerne om flåtens livscyklus.

Læste også at der skulle være en ligefrem proportionalitet mellem hjorte og flåtforekomster.
Desuden, har den tørre sommer sidste år og milde vinter efterladt os med langt flere flåter i år end andre år.

34 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. juli 2019 kl. 10.40

Vibeke Dyrst
Tørken har netop reduceret flåterne:læs dit eget link.De holder sig i skovbunden indtil vi får en byge.Så myldrer de op i buske og på græsstrå for at finde et varmblodet værtsdyr.Prøv at tage et hvidt klæde med ud på gåturen og slæb det efter dig i langt græs.Så kan du se om, der er flåter hvor du færdes.Det er sådan man fanger dem til studier.
Når vi hænger et nedlagt rådyr til modning, forlader alle flåter det, og det kan være alle størrelser. De fanges i fluenettet om dyret, kan studeres og destrueres.
Vi frigiver da også uinficerede æg fra æggestokken,Ikk'?
Hilsen fra den vilde natur.
Anne Marie

35 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. juli 2019 kl. 10.56

Hej Anne Marie
Tak for dit svar. Bortset fra det med de inficerede æg er jeg glad for svaret. Men er du sikker på at vi ikke gennem “æggemassen” nedarver forskellige sygdomme? Jeg er ikke sikker på det og har ikke den store viden om det. Nogle børn bliver inficerede under deres vej gennem fødekanalen. Hvorfor skulle flåtens æg ikke kunne blive inficerede på den måde?
Ingeborg

36 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 3. juli 2019 kl. 12.07

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

37 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 3. juli 2019 kl. 12.55

Hej Anne Marie..
Du har ret, tørken sidste år begrænsede antallet af flåter. Til gengæld ser de ud til at tage revance i år, her i skoven i al fald.

Smittevejene for flåtbårne infektioner, kræver det vist en biolog, at gøre rede for.

38 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. juli 2019 kl. 13.01

Det var også min tanke, men det fungerer måske anderledes hos insekter.
Ingeborg

39 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 4. juli 2019 kl. 11.49

F. Christensen Det lyder da meget mystisk.Har du nogen dokumentation på den udtalelse.Har arbejdet med høns hele livet og har aldrig hørt noget lignende.
Anne Marie

40 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 4. juli 2019 kl. 13.32

F. Christesen, er det ikke i forbindelse med kyllinge dødelighed at du mener at æg kan være inficeret? . Jeg kan ikke se at samonella skulle spille en rolle ud over at ære på retur i Danmark

www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/%C3%86g.aspx

41 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 4. juli 2019 kl. 16.27

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

42 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 4. juli 2019 kl. 17.39

Som det står i artiklen er det uhyre sjældent og ikke farligt,kun ulækkert. Nu har vi aldrig haft syge høns på matriklen.
Tråden er vist kørt lidt ud af et sidespor,så nu går jeg ud og fanger nogle flåter med mine bukseben. Det regner nemlig,så nu myldrer de frem.
Anne Marie

43 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 4. juli 2019 kl. 18.19

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

44 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. juli 2019 kl. 19.10

Jeg går da stærkt ud fra at man som hønseejer er obs på salmonella hos egne høns...... det får man vel at mærke?
Ingeborg

45 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. juli 2019 kl. 20.47

Vi spiser jo aldrig rå æg, så nej.

46 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 4. juli 2019 kl. 21.05

Selvfølgelig har naturlige høns salmonelle.De går på møddingen og finder spildkorn,fluer og maddiker,mus og fugleunger og hvad der ellers falder for. Som barn lærte jeg af min mor,hvordan man undgik at få smitte på kødet, når vi slagtede høns:Hurtigt i varmt vand,fjerene af og derefter lufttørring. Når de var kolde, blev indmaden taget ud i HEL tilstand.Ve den der fik hul på kråse eller tarme: så skulle kræet vaskes straks i rindende vand. De 'fine' måtte ikke komme i vand, men blev lagt til lufttørring inden tilberedning.
Jeg har siden i 50 år brugt samme tørslagtning til duer,høns og kalkuner.
Hønemor af den gamle skole
Anne Marie

47 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 4. juli 2019 kl. 21.27

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

48 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 4. juli 2019 kl. 21.31

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

49 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 4. juli 2019 kl. 23.25

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

50 af 51 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 4. juli 2019 kl. 23.33

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

51 af 51 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 5. juli 2019 kl. 8.48

F. Christensen De snavsede æg har vi altid brugt i madlavning og bagværk og knækæg skal bruges straks,da de ikke er beskyttet af den intakte skal.
Vi har aldrig solgt æg.
Anne Marie

Nyt svar til emnet »Hvem er blevet bidt af en tæge/flåt?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvem er blevet bidt af en tæge/flåt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider