Hvad har vi lært af sommeren 2018?

Vi har sikkert allesammen lært noget af sommerens tørkeperiode i 2018.

Mine planter med rødder ned til 10 cm under overfladen tørrede væk og gik ud. Det gjaldt efeu bunddække, som ikke lå i skygge. Planter i skygge mistede bladene, men fik nye blade.

Hasselurtene blade visnede og arealet så dødt ud. De er allesammen brudt frem igen i år. Hasselurtene har tykke overfladiske rødder og tyndere trævlerødder. Jeg burde have vandet dem.

Strudser egner og Mangeløv: en del af de meterhøje bregner døde, enkelte overlevede selvom bladmassen visnede. Til gengæld havde de sået en masse nye planter og sat udløbere til nye planter.

Mine to hjertetræer har jeg vandet, ligesom buksbom og andre mere kostbare planter.

Græsplænen tørrede ud efter længere tid. Det gav mosset en chance for at smide sine sporer, som hurtig blev til mere mos da regnen kom. Det gav et stort arbejde med at forny plænen i foråret.

Væksten på flere andre planter og buske blev sat i stå, så jeg undlod den normale nedklipning i foråret (Spiræa antony Waterer, Hypericum Hidcote og Lavendler). Det hævner sig nu, hvor jeg midt i juni klippede de nævnte planter i bund.

Hvilke erfaringer har I gjort?
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har vandet ved at lade en slange ligge og vande i et par timer ved mine hjertetræer. Det yngste træ er fra 2012 og her gravede jeg et vandingsrør ned sammen med træet, fordi det er plantet på en forhøjet bed. Alt andet er vandet med kande! Ialt har jeg vandet for ca. 600 -800 kr sidste år. Udover mine 600 liter regnvand.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ved ikke, hvor meget jeg har vandet ekstra for, sidste år, men vandede primært med kande for ikke at forfalde til at vande mere end højst nødvendigt.

Desuden lærte jeg, vores koreagran er sejlivet. Den tørrede næsten helt ud, undtagen topskuddene sidste sommer. Desuden har den en del fejeskader fra vildtet.
I år skyder den en masse fine nye skud. Et enkelt endda fra stammen. Måske bliver den endda helt fin igen om nogle år.

Jeg måtte efterså græsplænen i forhaven (syd). Den kom ikke igen efter regnen.
Jeg har lært, at bar jord er utroligt hårdt i tørke. Krukker kræver vand! Masser af vand. Det hjælper med ordentlige underskåle, derfor har jeg nu de mindre krukker i grupper i plastikbakker til at rengøre grillriste i.
Derfor har jeg også udskiftet 2 regnvandstønder med en palletank. Jeg kan ikke samle nok regnvand, men er ved at løbe tør, så håber også på en genopfyldning torsdag-lørdag i denne uge.

Nyplantninger skal man også holde øje med, men det jeg plantede i efteråret ser fornuftigt ud nu. Jeg har flyttet rundt på et par planter, men det kan de ikke lide i tørke. Har også et tørt hjørne, hvor et par planter ikke kan tåle mosten. Så de må lade livet.

Jeg har i urtehaven lært:

At jorden skal være dækket så stor en del af vækstsæsonen som det er muligt for at mindske tilslemning af de fine porer i mulden i våde perioder og for at mindske fordampningen fra jordoverfladen i tørre perioder.

Dækket kan være brunt eller grønt - afhængigt af hvilke planter der gerne skal trives. Kartofler, bladselleri, salat, kål har det fint med brunt jorddække på 4 - 6 cm tykkelse i form af delvist omsat havekompost.
Bønner og ærter kan etableres i lugede bælter i bede, hvor der er grønt jorddække (havre fx) - ved såning fjernes et bælte på ca 15 cm bredde, så der bliver plads til sårillerne. Når planterne er kommet lidt igang udvides med lugning i hver side langs planterækken og det, som trækkes op lægges langs rækken - og bliver til brunt jorddække på nogen uger.

Metoden egner sig rigtig godt til udplantningsplanter som squash, græskar og majs - så er det måske ikke rækkeplantning, der er egnet. Men "bare" pletter på 20 - 30 cm diameter, hvor udplantningsplanten sættes - der udvides ved håndlugning efterhånden som planterne kræver mere plads. Igen lader man det lugede ligge på jordoverfladen og lader omsætningen gå sin gang uden gravning eller jordbearbejdning.

Vanding sker kun, hvor planterne viser tegn på vandmangel.
I urtehaven kan der faktisk godt være vækst-standsning uden at man nødvendigvis starter regelmæssig vanding. Planter som bladselleri, kål og julesalat der har en forholdsvis lang vækstperiode klarer sig gennem tørkeperioder og er hurtigt igang med at sætte nye skud og blade, så snart der kommer en regnperiode (også selv om det sker langt inde i august måned).

Udenfor urtehaven:
I haven og naturen er langtidsvirkningen af tørken sidste sommer meget tankevækkende: Mange af de planter som frøformerer hvert år (storkenæb, hejrenæb, rødknæ, røllike fx) har haft en forrygende forsommerblomstring i år - til gavn for nektar -og pollensøgende insekter.
Masser af frøformerede egetræer, hasselbuske og hyldebuske er gået til i tørkeperioden 2019 - men der er talrig fremspiring af nye planter. Så "frøsprederne" blandt fuglene (bl.a råger) har gjort deres job i naturens kredsløb.

Venlig hilsen
Lone

Hvad jeg lærte:
At 1000 pærer skal plukkes før de er alt for modne- ellers rådner de. (Men jeg fik 4 liter pæresaft)
At man skal vande ret flittigt og i bund, både roser, æble-, paradisæbler og pærer. Og huske at gøde.

At min ukrudtsmark visnede, men jeg fik masser af lilla ukrudt i haven! ;-) I år! Og at hvidkløver også breder sig i plænen, selvom den ikke blev hverken vandet eller slået.

At min røde rose blomstrer i år, mens "Maidens Blush" er ved at blæse af.

Og at brombær dør af tørke! (Overvejer nu at sætte pressing over dem- det skidt!).

Hvor meget vand, ved jeg ikke, jeg brugte både haveslange, så langt den nåede, og vandkander. Et par gange om ugen, men jeg vander i bund.

En anden vigtig lærdom er: At jeg ikke kan gå med en 10 liters kande uden at få vandet mit venstre bukseben (og sko og sok)- godt og grundigt bagfra. Jeg er højrehåndet, men jeg må åbenbart svinge kanden forkert, når jeg går... :-D

Mvh
Tine

Sommeren 2018 var jo en undtagelse! Ligesom den våde sommer 2017 vel var en undtagelse. Så jeg vil egentlig ikke sige, at jeg lærte noget af sommeren 2018. Men jeg gjorde da nogle erfaringer, som jeg kan bruge efterfølgende. Jeg lærte at lægge brunt plantedække mellem rækkerne af grønsager for at mindske vandforbruget. Det vil jeg gøre mere i fremtiden.

Imidlertid mener jeg at kunne konstatere, at klimaet har forandret sig i de 8 år, jeg har haft have. Hvis jeg havde vidst det, jeg nu ved, ville jeg have indrettet min have anderledes. Jeg ville ikke have plantet så mange roser (som jeg er nødt til at vande!). Jeg ville ikke have plantet rododendron, kamelia og hortensia på et sted, hvor der kun er begrænset skygge, hvilket betyder, at jeg også er nødt til at vande dér.

Jeg ville i højere grad have satset på planter, som trives, uden at man behøver at gøre noget, som f.eks. fjerbusk, lavendler og citrontimian. Det er en fornøjelse at se planter trives, uden at man skal kæmpe for det!

Nu er det for sent at lave min have om. Jeg må leve med det. Og egentlig kan man vel heller ikke forvente, at man - uden den store haveerfaring - træffer de rigtige beslutninger fra begyndelsen af.

M.v.h.

Doris Møller

Mit egentlige formål med at oprette denne tråd er at give erfaringer som dine videre til både uerfarne som erfarne havefolk.
Jeg ved ikke om 2018 og 2017 var undtagelser eller om det bliver vilkårene fremover.
Vi nævner de varme og de våde somre som ekstremer, men i år har vi oplevet begge dele allerede.... og det er bestemt ikke ligeligt fordelt over landet.
Jeg tror at vi fremover i langt højere grad også må plante efter jordens beskaffenhed og planternes naturlige voksesteder.
Veletablerede planter som f.eks. roser har slet ikke haft behov for vanding hos mig og de er fantastisk frodige og flotte i år.
Vi har stiv lerjord her omkring Lillebælt. Selvfølgelig er øverste jordlag blevet en del luftigere gennem de sidste 50 år, så det varer mange uger uden regn, før min græsplæne bliver gul og vissen. Jeg tror at det dybere lerlag holder på vandet som en membran.
Ingeborg

Hej Doris Møller

Hvorfor er det mon for sent at ændre på plantebeholdningen i din have ? Uden at kende svaret tillader jeg mig at komme med et par forslag, som du kan overveje...

Giv haven 10 år mere uden forandring - vandforbruget vil kun vokse og vokse, når dine planter kræver mere vand end hvad der kommer fra regn og (sjælden) sne og hvad der kan opmagasineres i din jord i de allerøverste jordlag.
MEN - Der er forbedringsmuligheder, som vil mindske behovet for vanding:
Øg tilførslen af organisk materiale - fx 10 cm god, halvomsat kompost udlagt som brunt jorddække - altså uden gravning og opblanding i det øverste lag muldjord.
Har du ikke havekompost i de mængder kan Champost - komposteret hestemøg - være en løsning.
Der kan skabes "vandrende skygge" gennem plantning af fx en kornelbusk. Der er mange varianter - spørg fx efter "cornus controversa variegata" Den vokser her i landet næppe over 4 - 5 m højde, giver ikke dyb skygge og har både en meget flot blomstring og smukke efterårsfarver tilstrækkeligt....
Det var "den milde vej" til at forsøge at bevare roser, rhododendron mm.

"Den grundige vej" vil være at fjerne alt, som ikke trives uden vanding og udskifte til det, du har erfaret kan trives på dit sted.
Du behøver såmænd ikke købe frø eller planter for at få fyldt op i haven igen - det er en mulighed at lade tiden arbejde for dig og følge, hvad der sker af spændende ting i de bede og områder, du tømmer for roser, rhododendron osv.
Hvis du mangler bekræftelse på mulighederne i "den langsomme forandring", så få dit bibliotek til at skaffe Rasmus Ejrnæs' bog "Den uendelige have" - han har gode fif både til de, som magter en del havearbejde og til de, som ikke har kræfter eller tid til at ændre ret meget udendørs.

Og mangler du en hånd ?
Nogen gange har vi jo så brug for andres hjælp - fra familie, venner eller andre, hvor der er interessesammenfald....
Måske kan det blive en win-win situation at flytte roser til en anden have med bedre egnede forhold, hvor de kan gro uden vanding hver eneste sommer.... ?

Jeg håber du vælger en vej fremad, som ikke er at give op og være en smule ked af ikke at have valgt rigtigt i første omgang - det er livet for kort til :-)

Bedste hilsner fra
Lone

Jeg tror at vi ved anlæg af have glemmer at tage hensyn til at skygge er lige så vigtig som sol.

Vi fik fældet et stort grantræ, som var skyld i at min tørreplads ikke fungerede optimalt og gav en masse mos på plænen. Ved 17- tiden var det slut med at tørre tøj. Vores meget store æbletræ blev beskåret kraftigt. Æblehøsten var massevis af nedfaldsæbler som skule bruges straks. Der er også grænser for, hvor mange æbler der kan komme på komposten. Det var en hård beslutning, men en god beslutning. Jeg er tilfreds med den skulpturelle virkning. Alternativet var brutal fældning.

På mit billede ses der mørkegrønne pletter på plænen. Det er eftersået græs, som er meget mørkere.
Ingeborg

Det som jeg blev mest overrasket over sidste år er hvordan debatten om vandafledningsafgiften blev forplumret af manglende viden.
Herudover er der vel ikke meget læring, som sidste år kunne bidrage med.
Der er ikke noget overraskende i, at planter kræver vand. Heller ikke, at et stort humusindhold holder godt på fugtigheden. Der er ikke noget i vejret sidste år, som ikke er udførligt beskrevet i litteraturen.
Det kan blot konstateres, at biodiversitet, bæredygtighed og sundhed stadig kræver vand og på vandregningen kunne jeg, forudsigeligt, konstatere at havevanding er kostbart i Danmark.
Mit resultat er, at jeg stor set har nedlagt køkkenhaven. Den er for dyr i drift.

Jeg synes nu at det er en alvorlig lærestreg, når du har opgivet køkkenhaven på grund af udgifterne til vand i 2018. Når man læser i din profil er det 2. gang du opgiver køkkenhaven. Nu ved jeg ikke, hvor høje dine højbede er, men mon ikke de er mere vandkrævende end andre bede? Det kan vist aldrig betale sig - regnet i kroner og øre at dyrke egne grøntsager til en lille husholdning. Hvis man ikke har glæde, men kun ærgrelser ville jeg heller ikke have køkkenhave, hvilket jeg af andre grunde (luftforurening fra motorvej gennem mange år) heller ikke har.
Der er så mange forhold der spiller ind her at du har taget din konsekvens ovenpå den tørre sommer. En tilstand nogle af os igen er løbet ind i p.t.
Glæd dig over andre ting i haven og arbejdet med det.
Ingeborg

Svar til Lone Brems:

Jeg er for gammel ;-)

Men det er klart, at jeg vil blive ved med at tilføre organisk materiale, sådan som jeg har gjort hele tiden. Jeg vil ikke investere i nye buske, som kan give skygge, men vente på, at de buske (en pibeved, en japansk snebolle og en dronningebusk), som jeg selv har lavet af stiklinger, bliver så store, at de kan give noget skygge.

Mange tak for de gode råd.

M.v.h.

Doris Møller

Jeg ved ikke Lone, om vandingen nødvendigvis vil stige med tiden? Hvis man har buske og træer vil min tese da være, at de kræver mindre vand, jo større de bliver? Jeg vander min koreanske kornel, da den ikke er så gammel men forventer at den med tiden vil danne et rodnet, så den kan hente, hvad den skal bruge.
Større planter vil også skygge mere, og det vil vel give mindre fordampning?
Jeg vander heller ikke roser i særlig høj grad. Rhodo'erne må lade livet, hvis de ikke kan klare mosten.
Det er vel sådan med haver, at man må lade udgå, hvad ikke kan stå? Og så plante noget andet, der kan.

Ja - alderen spiller også lidt ind, når det gælder om store forandringer. Jeg har haft min have så længe at jeg allerede for år tilbage tænkte på at der ville komme en tid, hvor der ikke længere var så mange kræfter til havepasning og har indrettet mig lidt derefter.
Jeg er blevet klogere på at tilplante krukker med planter, som ikke er så krævende, hverken med vand eller nipning af visne blomster. Sct. Hans urt er rigtig god til krukker.
Mine store krukker er alle på stabile møbelhjul og har underskåle. Jeg kan hurtigt trille dem i skygge. Klog af skade ved skybrud, har jeg allerede i foråret sat et stativ op i midten af hver af de 3 krukker med Sct. Hans Urt. Trods skybrud er stænglerne ikke væltede.

Jeg fik lært at jeg ikke skal vente med at vande langs husmuren før det er for sent. Her har jeg plantet hasselurt. Hvis jeg først vander når de er ved at visne, er det for sent, og det varer længe før de kommer sig igen - desuden jeg kan aldrig regne med at nedbøren kommer fra en side, hvor der vil komme vand ved muren.

Jeg har en plantekasse med krydderurter. Her har jeg købt en billig parasol til 49 kr (altan), og plantet den midt i krydderkassen. Det virker fint.
Noget klogere er jeg altså blevet.

@Ingeborg.
Selve ideen med kolonihaver, køkkenhaver på matrikler m.v. er at det skal kunne betale sig.
Viden om at sunde og billige grøntsager er vigtige for befolkningen, er ikke noget som er kommet med debatten om hverken økologi eller bæredygtighed.
Det er noget relativt nyt, at det er dyrere og mere miljøbelastende at dyrke egne grøntsager frem for købe dem.
Og det gælder for både økologiske fødevarer såvel som konventionelle dyrkede fødevarer.
Jeg skal også være forsigtig med at lade mig inspirere af de seneste års hussalg i området. De har resulteret i, at eksisterende huse er revet ned, matriklen pløjet op og et nyt energirigtigt hus opført.
Det hele indrammet af fliser, skærver, græs og tre minitræer og som kan vedligeholdes med en gasbrænder, robotklipper og en lille græstrimmer.

Hej Freya Grossmann

Kommentar til dit indlæg nr 15, korrektion af mit eget indlæg nr 10 og glæde over livskunst i Doris Møller's indlæg nr 14

Jeg kan sagtens forstå, at du spørger om det kan passe...
Jeg burde have skrevet, at det samlede vandforbrug vil vokse og vokse.
Og for at imødegå at vandforbruget år for år vokser giver jeg så nogen forslag, som - hvis de realiseres - burde føre frem til en situation, hvor det ikke længere er nødvendigt at tilføre grundvand i hver vækstsæson.
Når der dyrkes roser (som beskæres hvert eneste år) på et sted og i en muld, som ikke er optimal ift deres vækstkrav falder behovet for tilførsel af vand ud over regn- og smeltevand næppe med tiden.
Rhododendron, kamelia og hortensia uden skyggemulighed har ikke optimale vækstforhold - dvs der sker ikke den rodudvikling, som muliggør at planterne så at sige bliver selvforsynende med vand året rundt.
Jeg er helt enig med dig i at med god rodudvikling vil mange planter kunne
klare sig uden vanding med grundvand i tørre perioder.

Men min forudsætning var, at medmindre Doris Møller tilfører ekstra brunt jorddække eller planter buske / træer, som kan give skygge - så skal hun fortsat bruges grundvand i kommende vækstsæsoner for at holde planterne i live.

Men -- så deler Doris Møller lidt mere viden med os i indlæg nr 14:
Hun vil blive ved med at tilføre organisk materiale som hun hele tiden har gjort det. Og hun har allerede tænkt på skyggegivende buske - de er blot ikke endnu blevet så store, at det nu og her gør en forskel.
Og dermed er mine forslag egentlig overflødige - for det viser sig jo, at Doris Møller er allerede på vej hen imod en tilstand i haven, som muliggør, at vandhanen kan holdes lukket i vækstsæsonen (om nogen år fra nu) og at hendes planter efter nogen stress-fyldte vækstår kommer til at klare sig bedre.

Du konstaterer i indlæg nr 15 "Det er vel sådan med haver, at man må lade udgå, hvad ikke kan stå? Og så plante noget andet, der kan".
Det er jo i udgangspunktet rigtigt - men at dyrke sin have betyder både at man anvender den viden om planter, man har og at man styrer efter et mål om hvilke elementer i haven, man ønsker sig. Og med udvidelse af erfaring og måske indsamling af ny viden kan man jo nå frem til at styre efter forandrede mål.
Vigtigst her er det jo, at Doris Møller har affundet sig med situationen - ændret vaner hvor det er muligt og indstillet sig på at være tålmodighed omkring, at det hun havde ønsket sig kommer til at ske (omend det går langsomt).

Bedste havehilsner fra
Lone

@Lone.
Når bønderne pøser 10000 vis litter vand på marken er det jo for at få nogen afgrøder. Blomster kan man selvfølgelig lade gå ud, hvis de kræver vand og plante noget som kræver mindre vand.
Det samme gør sig ikke gældende i en køkkenhave.
Der kan kartofler ikke blot erstattes med noget andet.
Heller ikke knoldselleri, rødbeder osv.

@Villy
"Stop verden - jeg vil af"..... men det går jo ikke.
Jeg ville også ønske at meget var som før. Jeg læser rigtig mange biografier og historier fra svundne landbotider, hvor selvforsyning var en selvfølgelighed. Det har vi jo desværre med rivende hast fjernet os fra. I dag er der jo næppe nogen, som stopper strømper og al den slags nødvendige sysler.
Vi har lige haft besøg af børnebørn med 2 oldebørn i blealderen. Du godeste sikken en stak affald i form af eengangs lortebleer de efterlod. Tænk det på Danmarksplan! Videre tør jeg slet ikke gå.
I dag har folk vel heller ikke kolonihaver med det primære formål at dyrke grøntsager?
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Angående kolonihaver: Nej, nu om dage har folk normalt ikke en kolonihave, fordi de ønsker at dyrke deres mad selv. Et kolonihavehus er mest et fritidshus, hvor folk nyder deres sparsomme fritid. De har slet ikke tid til at dyrke andet end lidt blomster i krukker. Det er mest pensionister, der dyrker grønsager og bær osv.

Jeg har ganske vist ikke meget lyst til endnu en gang at blande mig i diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at dyrke noget spiseligt. Men da diskussionen om dette emne foregik for noget tid siden, glemte jeg helt at fortælle om bærrene!

Jeg har lige høstet ca. 15 kg jordbær. I min lokale Rema koster jordbær 20 kr. pr. halve kilo. Om kort tid kommer der masser af blåbær, solbær, hindbær, stikkelsbær og brombær. Prøv selv at se, hvad disse bær koster i supermarkederne. Det er ikke småpenge! Og når man køber bær fra udlandet, risikerer man at få sygdomsbakterier med i købet, hvilket betyder, at man ikke kan bruge dem rå.

Jeg sparer i hvert fald i hundredvis af kroner, fordi jeg ikke skal købe bær eller syltetøj. Og så ved jeg godt, at I vil sige, at jeg ikke ville bruge penge på så mange bær, hvis jeg skulle købe dem i forretningerne.

Nej, det er muligt, men så ville jeg købe noget andet lækkert: is, koldskål og andre former for dessert. Trangen til lækkerier er jo konstant ;-)

Det kan virkelig betale sig at dyrke bær!

For første gang ser det desuden ud til, at de hasselbuske, jeg plantede, umiddelbart efter at jeg fik haven, bærer virkelig mange nødder i år. Købte nødder smager tit elendigt og er hundedyre!

M.v.h.

Doris Møller

@Doris
Vi har rigeligt i en enkelt ribs- og solbærbusk, får det knap nok spist, når jeg fryser eller laver marmelade. I denne tid køber vi en bakke jordbær et par gange om ugen hos en lokal gartner og så er det også godt med det.
Det kommer meget an på ens spisevaner. Jeg ville slet ikke kunne stille noget op med 15 kg jordbær på een gang. Heldigvis er vi forskellige.
Ingeborg

@Doris.
Det "normale", som du skriver om, har eksisteret i 60- 70 år.
Inden da stod det unormale på i årtusinder og som idag forbeholdes en mindre eksklusiv gruppe restauranter, nogle slotshaver og en forsvindende lille del af befolkningen.
Og så altså kommercielle statssubsidierede producenter af grøntsager.
Men du har ret i, at bær fra buske stadig er en indbringende forretning hvilket skyldtes at f.eks. ribs, solbær m.v. er temmelig hårdføre buske og der er meget arbejde med bærene inden de anvendes (ex. syltning, saftkogning osv.).

Kom i tanke om frugttræerne afveg fra normalen.
Der var langt flere pærer end normalt.
Kvæderne var også som altid talrige og flotte.
Men brune indeni!

Flere æbletræer fik en sen blomstring!
Men de nåede ikke at sætte frugt.
Æbler fra den normale tidlige blomstring smagte fantastisk.
Små frugttræer skulle vandes rigeligt!

@Villy
At kvæder er brune indeni har vi set ofte, uanset vejret i vækstperioden. Vi har anvendt dem alligevel og har ikke mærket forskel bortset fra udseendet. Jeg husker dog at noget af det brune forsvandt ved tilsætning af citronsaft.
Jeg sylter dem og laver gele. Desværre er det fortid, fordi vi ikke får flere fra det træ.
Ingeborg

@Ingeborg.
Hvad årsagen til de brune kvæder eksakt er, kan jeg ikke sige.
Vi har haft kvæder i mere end 25 år og oplevede brune kvæder for første gang i 2018. Så jeg tilskriver det den varme sommer. Måske ikke temperaturen. Det kan også skyldes vandmangel eller noget helt tredie.

Kan træets alder spille ind? Jeg fik kvæderne fra min søsters træ og det var nok 40 år gammelt. Kvæderne var brune indeni flere i flere år. Jeg googler lige på tysk, der bruges kvæder meget mere end herhjemme.
Ingeborg

Det påstås at overmodne kvæder bliver brune indeni. Normal høsttid skulle være i første halvdel af oktober. Modsat har min søster altid høstet efter den første frost.
Det er jo å et vidt begreb i disse tider. Men alle indslag fortæller andet kun er et kosmetisk problem og ikke har betydning for smagen, som jo i forvejen er ret speciel. Vandene skilles - det samme ved koriander.
Ingeborg

@Ingeborg.
Smagen ændres nok heller ikke meget selvom kvæderne er brune indeni. Kosmetisk betyder det dog noget, når kvæderne skæres i "både" og syltes.
Alderen kan måske betyde noget. Men det finder jeg ud af i år som tegner til at blive en "normal" Dansk sommer.
Hvad mener du med det samme ved koriander?

Nogen kan lide koriander, andre afskyr den.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Der er også tørt hos os på Fredericia kanten, men TV SYD spår da en våd weekend?
Jeg har slet ingen havevander, bortset fra slangen.
Ingeborg