Økologiske frø vs. konventionelle.

Prisforskellen på økologiske frø og konventionelle er markant.
Mange hundrede procent dyrere kan økologiske frø være.
Men hvad er forskellen og hvilken betydning har det for afgrøden?
F.eks. må økologiske landmænd anvende konventionelle frø i deres produktion hvis der ikke er konventionelle til rådighed.
Er der overhovedet nogen anden forskel end prisen?

De økologiske frø stammer da fra en økologisk bedrift!

@Lars.
Det regner jeg da også med.
Men er forskellen alene at f.eks. økologiske purløgs frø stammer fra økologiske purløgsplanter begrunder det ikke prisforskellen på mere end 1000%.
Så meget dyrere kan det næppe være, at producere økologiske frø. Selvom markedet er mindre og omkostninger pr. frø derfor alene af den årsag kan være forholdsmæssig større giver det ingen mening, med mindre andre forhold spiller ind.
F.eks. holdbarhed eller økologiske frø er behandlet på særlig måde.
Det er en meget mystisk prisforskel og meget vanskeligt at finde ud af hvad forskellen er bortset fra, som du skriver, at økologiske frø stammer fra økologiske planter (og her kan der måske i virkeligheden også dispenseres hvis der ikke er tilstrækkelig mange økologiske frø på markedet til de økologiske frøposer kan fyldes).
Men det vil jeg undersøge ved lejlighed.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Sommetider handler prissætning mest om hvad folk er villige til at betale.

Selve certificeringen er, vistnok, i sig selv omkostningstung

Økologiske frø er heller ikke bejdsede med pesticider og ikke gensplejsede. Biodynamiske frø er heller ikke f1.
Det med gmo, er efterhånden teknisk, fordi der er mange forskellige teknikker.
Biodynamisk forening skriver lidt her:
www.biodynamisk.dk/sider/frugtbare.html

@Freya.
Skal det ikke fremgå af posen, hvis frø er bejsede eller hvis de er GMO modificerede?
CMS er noget andet med rammer meget godt min pointe med det bliver stadig mere uigennemskueligt hvad det er man køber hvis man køber økologisk.
Hvad der er økologisk på markedet bliver stadig mere uigennemskueligt (Demeter er noget andet).

@Willy, der er ikke markedsført grøntsagsfrø som er GMO i henhold til EU reglerne. Jeg har heller ikke set bejdsede frø på hobbymarkedet. Jeg ved ikke om det ville være lovligt, men det skulle i så fald i hvert fald mærkes.

Biodynamikkerne (Freyas link) blander nogle begreber sammen.

De bruger forkortelsen CMS som står for "cytoplasmic male sterility". CMS planter er hansterile planter som gør at man relativt bekvemt kan producere F1 frø af ellers selvbestøvende arter. Man bruger så en CMS linje til "mor" og en fuldt fertil linje som "far".
Uden CMS ville det være meget arbejdskrævende at producere F1 frø af visse arter, fordi man så skulle fjerne den ene forældrelinjes pollensække fysisk (med pincet).

Når man læser teksten handler den imidlertid mere om protoplastfusion. Ved protoplastfusion kan man få planter, som ikke kan krydses på almindelig vis, til at udveksle kromosomer eller dele af kromosomer. Man kan dog ikke på forhånd udvælge et bestemt gen som det kendes fra genetisk transformation.

Jeg synes det er ærgerligt at diskussionen forplumres af den slags fejlbehæftede tekster, men jeg tilslutter mig at der er mange teknikker som befinder sig i en gråzone.
For mig at se løses problemet bedst ved at ophæve det skarpe juridiske skel med GMO og konventionelt forædlede planter.

Det bliver faktisk ikke mindre gennemskueligt. Der kommer ikke særlig mange nye regler på området i øjeblikket ift for 15-25 år siden, hvor der blev ombygget både danske regler og EU-regler.

Der hvor økologerne primært fokuserer nu, er at forbedre praksis inden for reglerne. Fx forbedre dyrevelfærd og lave klimatilpasninger i marken. Fx træer til grisefolde, robuste afgrøder eller fodring uden soya. Jeg synes, du skulle abonnere på nyhedsbrevet fra Økologisk Landsforening eller melde dig ind som forbrugermedlem. De svarer også gerne på "bekymringsspørgsmål" fra borgere.

Jeg har set bejdsede frø til hobbyavl. Dels pilleterede gulerodsfrø, dels nogle ærter, som havde en meget rød pulveragtig overflade. Begge dele konventionelle, og det fremgik ikke af poserne, at de var behandlede og med hvad.

Producenten må gerne indkapsle små frø i ler eller lign. for at gøre dem lettere at håndtere, men hvis bejdsen indeholder et pesticid skal det mærkes.
Hvad var det for en type leverandør du fik de ærtefrø fra? Kunne det evt. være frø til professionelt brug som var ompakket af en mindre professionel frødistributør?

Der er et større arbejde i gang for at lave nye regler som tager højde for de nyeste teknikker ("New Breeding Technologies" eller præcisionsforædling). I den forbindelse bestilte ministeriet en vidensyntese som udkom sidste år. Den er god hvis er interesseret i disse spørgsmål og ønsker et sagligt overblik.

web.agrsci.dk/djfpublikation/index.asp?action=show&id=1270

@Claus.
Interessant materiale (til vinterafterner;).

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er ikke interessant, for dem har vi ikke råd til ;o)

Jeg har enkelt gang kommet til at købe sådan et såbånd i Lidl. Papiret lignede og opførte sig ved vanding fuldstændigt som WC papir. Frøene spirede fint og jeg har aldrig set mere til båndet.

De nye teknikker bør reguleres som al anden GMO er blevet det i EU til dato ellers er det blot herbiciresistente afgrøder i EU via bagdøren.

Citat fra rapporten:

"En mulig anvendelse af præcisionsforædling er udvikling af herbicidresistente sorter."

Var det så ikke mere nærliggende at regulere herbicidresistens specifikt? Der er jo også eksempler på at man har fremavlet herbicidresistens med traditionel forædling.

@claus
Jo-forbyde det helt ville være mit ønske men det er utopi da det udgør 90% af GMO forretningen :-)

@Tom, men det er jo også et resultat af den regulering vi har haft hidtil.
De insektresistente Bt-afgrøder er næsten altid også herbicidtolerante, for der er intet incitament til at lade være.

Dertil kommer at proceduren for godkendelse, i hvert fald i EU, er meget dyr og politiseret så det er kun de største spillere som har en chance og selv de vil kun binde an med det for de allermest indbringende træk.

Som jeg har sagt mange gange, så synes jeg vi skal væk fra en regulering baseret på 'hvordan' man har ændret en plante og frem til en regulering baseret på 'hvad' man har ændret.

@Claus

ja, det giver mening at GMO med f.eks. bedre fosforudnyttelse er mere velkommen i Verden end en gifttolerant plante, som kun tjener de to formål at gøre det nemt for bondens indtjening på den korte bane - billige fødevarer er uinteressante, når de kommer med gift og ødelagt natur - og give industrien patent på mad og dermed milliarder i indtjening på bekost ning af reelle fødevarer.

Herbiciresistente afgrøder bør forbydes globalt.

Alle GMO-holdige fødevarer skal mærkes, så forbrugeren til stadighed har mulighed for at vælge dem fra - det er vel rimeligt?

Der er jo sådan et mærkningskrav i dag. For min skyld kunne man også mærke tøj, vaskepulver og medicin.
På den anden side synes jeg at der er mange ting som det egentlig ville være mere relevant at fremhæve på emballagen.