Forum

God eller dårlig Æblehøst – 2019

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 19. juli 2019 kl. 11.21

Frugtavlerne klynker over elle tiders dårlige æblehøst (dårlig vejr i foråret, sen nattefrost). - Kan det virkelig være rigtig. - Eller er det bare et trix for at sætte priserne i vejret ?

Jeg har selv mange æbletræer (15-20 sorter) og jeg oplever nærmest det modsatte, flere steder er grene endda brækket af træerne på grund af for mange æbler.
Det kan selvfølgelig afhænge af hvilken sort der er tale om. To sorter (her) har næsten ingen frugter - Ingrid Marie og Cox Orange - men de havde til gengæld et ovenud godt år sidste år, så jeg regner bare med at de holdet en pause i år - de sker ofte for nogle sorter, og har vel ikke noget med vejret om foråret at gøre.

Men alt i alt vil jeg kalde det et godt æble år i år - hvilke erfaringer har I ??

1 af 9 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 19. juli 2019 kl. 12.05

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 19. juli 2019 kl. 21.10

Nattefrosten i blomstringsperioden varierede fra sted til sted. Derfor er der meget stor forskel i det forventede frugtudbytte.
Her har vi ikke haft nævneværdige problemer, så vi forventer en normal æblehøst.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 20. juli 2019 kl. 20.41

I pometet på Blomstergården ved Viborg bliver udbyttet under 10% af sidste års på grund af nattefrosten i maj.

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 20. juli 2019 kl. 21.35

Her giver rød aroma en pæn høst. Flest af de 5 år, vi har haft det.

Til gengæld blomstrede både kirsebærtræet og blommerne flot - men næsten ingen frugt.
Pudsigt nok giver de små fuglekirsebær/moreller? masser af bær hvert år. Men det er også et meget ældre træ.
Stenene fylder bare meget i dem, men de er lækre. Fik syltet nogen sidste år, som blev brugt til risalamanden.

Solstik giver flotte store bær nu, stikkelsbær også.

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Petersen, 22. juli 2019 kl. 16.51

Hold da op under 10 % af sidste års udbytte - det er da noget der kan mærkes, også selv om det er i forhold til sidste års superhøst.
Gælder det alle æblesorter, eller er der nogle der er mindre følsomme over for frosten.

Jeg undrede mig jo fordi at jeg her ikke har mærket den store effekt af frosten i maj (som vi også har haft her på Østfyn). Hvor det kun er at par af æblesorterne der ikke sætter frugt.

Men selvfølgelig kan mikroklimaet her i haven også have indvirket på resultatet. Jeg har jo læhegn hele vejen rundt om min lille æblelund, og træerne er også plantet ret tæt, og de har fået lov at gro en del i vejret. Så frosten har måske ikke været så slem i æblehaven som temperaturen ellers har vist.

Kan en del af den forventede ringe æble ikke også skyldes, at æbletræerne for visse sorters vedkommende, skal restituere sig efter en ekstra stor frugtsætning sidste år, og således satser på blad og vækst i stedet for frugtsætning.

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. juli 2019 kl. 17.37

Mine to æbletræer har afsat masser af frugt. Jeg skal faktisk have tyndet ud i dem. Kan man egentlig lave andet end gele af umodne æbler?
Træerne står op ad en sydvendt gavl, så det er måske derfor de ikke har fået frostskade. Jeg har nu heller ikke bemærket at andre frugter svigter stort. De tidligste jordbær fik dog en snert, men satte flere blomster og gav ok.

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 22. juli 2019 kl. 18.06

Vi, der har træerne i beskyttede haver, har ikke haft problemer med nattefrosten - hverken i æbler eller vin. De tidlige kartofler blev svedet i toppen, men groede videre og er spist nu, bortset fra dem, der skal bruges til læggekartofler næste år.
Umodne æbler må kunne presses, så der kommer en syrlig most ud af det, der er velegnet i køkkenet. Det kan man da gøre med vin. Jeg kan ikke huske navnet på det, mosten kan erstatte, men jeg vil godt finde ud af at bruge det i køkkenet.

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 22. juli 2019 kl. 19.21

Herude mod west ser udbyttet af blommer, æbler og kirsebær ud til at bliver 10-20-30% af sidste års høst. Ingen ... (jo 1-2) figner. Pærer ca. ½ af sidste år, men bærbuskene nærmer sig sidste års høst.
Ikke nok med at blommehøsten er katastrofal, - så er ½ af blommerne beboet af viklere i år :( Så jeg må nok på rov, for at få til fryseren i år. ;) Næste år husker jeg igen at kalke stammerne.
Men for at slutte af med noget positivt: Jeg har ALDRIG tidligere set SÅ store mængder nødder i buskene, som det tegner til i år! :D

Nyt svar til emnet »God eller dårlig Æblehøst – 2019«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > God eller dårlig Æblehøst – 2019

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider