Økologi minus bæredygtighed. Hvad er det

Jeg har set, at der i handelen er økologiske løg som er produceret i Egypten!
Er der slet ingen krav om bæredygtighed til økologiske fødevarer?

Kører du kun i tyske eller engelske biler Willy? Danske er der jo ingen af...

At en vare er dyrket økologisk OG bæredygtigt forhindrer jo ikke forretningsfolk i at importere den fra langbortistan for at sælge til egoistiske forbrugere.

Heldigvis var varen mærket med oprindelsesland og Willy valgte den fra, som den klimavenlige forbruger han er :)

I din modvilje mod økologien blander du gang på gang skæg og snot Willy.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Der er krav om bæredygtighed i produktionen, men ikke krav om oprindelsesland eller transport.
I øvrigt udgør transport en meget lille del af varens miljøbelastning.
Mest bæredygtighed får du ved ikke at kassere madvaren.
Der er et fyldigt videnskabeligt studie her:
www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://www.food.dtu.dk/-/media/Institutter/Foedevareinstituttet/Publikationer/Pub-2013/Rapport-IFRO-Miljoepaavirkninger-af-importerede-oekologiske-foedevarer-frugt-groent-og-ost.ashx%3Fla%3Dda%26hash%3D457A4A5A4D6993EFF801959128F970BE15173A6B&ved=2ahUKEwjB3dWJ6srjAhWNr6QKHfJPAuAQFjADegQIBRAB&usg=AOvVaw233F__ig-RgsQcgCXWtBRh

@Tom.
Det er rigtigt, at der ikke er nogen Danske bil, tog- eller flymærker.
Det er også rigtigt, at disse derfor importeres.
Men der er heller ingen bil, tog- eller flymærker der bryster sig med et rødt Dansk øko mærke!
Det gør derimod løg fra Egypten!
Det er dette aspekt, at øko løg ikke skal være bæredygtigt leveret til forbrugeren, som jeg spørger ind til.
Meget mindre bæredygtighed kan vist ikke opnås, når bl.a. øko løg sendes med luftfarttransport fra Egypten til Europa!
Så spørgsmålet er forsat, om der ikke stilles nogen krav om bæredygtighed til økologiske fødevarer!
@F. Christensen.
Du har ganske ret i, at tomater, agurker m.v. kan være mere miljøbelastende at dyrke i Danmark end den miljøbelastning som fremkommer ved transport fra bl.a. Sydeuropa. Men det er også kun et ”kan” ;)
I takt med vedvarende energi anvendes kan læsset tippe til fordel for produktionen i Danmark.
På den anden side vil el-biler trække den modsatte vej og både vedvarende energi og el-biler er under fremstillingen af elementerne miljøbelastende. Processerne såvel som materialerne.
@Freya.
Flyve et tons løg fra Egypten til Danmark er altså noget af det mest miljøbelastende der stor set kan opdrives!
Det videnskabelige studie du henviser til, beskæftiger sig ikke med transport af fødevarer med fly.
Den er endvidere afsluttet i 2013 og mange af kilderne er noget ældre.
Og når der så ses på, at der er dyrket løg i flere hundrede år i Danmark og forsat bliver det og forsat kan gøres, så er det grotesk.
Især når det er en økologisk fødevare!

Willy, økologiske varer bryster sig ikke af noget ud over at være dyrket økologisk - at nogle forretningsmænd (M/K) træffer miljøbelastende beslutninger vedr. transporten til mindre bevidste men købelystne forbrugere gælder økologiske varer såvel som konventionelle.

Stop nu din evindelige og grundløse kritik af økologisk fødevareproduktion.

@Tom
Det er svar nok Tom
Økologiske grøntsager er ikke lig med bæredygtige grøntsager.
Som vi har diskuteret før, er hverken økologiske metoder eller bæredygtighed nye elementer i fødekæden.
Ordene er relativt nye. Men metoderne ældgamle og kæden sprang af af i løbet af det 20. århundrede.
Og (som sædvanlig Tom ;) ...
Den nyere økologiske fødevareproduktion er født af kritik og sådan udvikles den også!!
(Har du fået læst om alle de dispensationsmuligheder økologiske produkter er omfattet af?)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Tomaterne opfylder ikke nødvendigvis Danske krav til økologiske tomater.
De er sikkert ompakket i Danmark. Så kan de få det Danske øko mærke påklistret hvis de mere eller mindre opfylder EUs krav til økologisk produktion.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Så emballagen havde ikke det røde Danske øko mærke på?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Du må også have prøvet, at plukke grønne tomater og lade dem "færdigmodne" i køkkenvinduet.
De bliver flotte røde og strutter af sundhed og smager stort set ikke af noget der ligner tomat.
Så måske har de været plukket grønne for holdbarhed under transporten og senere modnet.

Iøvrigt behøver løg ikke at være sendt med fly kommer jeg i tanke om ( imodsætning til mere fordærvelig frugt og grønt).
Men det gør ikke den store principielle forskel.

(lettere fordærvelige)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Kan ikke dy mig! Mine tomater er snart spiseklare.
Jeg har plantet dem sidst i maj. Kurven er for bæredygtigheden :-) og fejekosten til rengøring af fuglebadet. Fuglene skider kirsebærsten i vandet. Jeg har iøvrigt købt økologiske tomater fra Stevns i Fakta. De var rådne 2 dage efter. Hvad ligner det? Vi har kun en Fakta i miles omkreds. Så vi starter bilen for at købe frugt og grønt ved en økologisk avler!
Ingeborg

@Ingeborg.
Frilandstomater! Og de er store allerede.
Mine er først klar om tre uger.
Men dine har det også godt med sten omkring der holder på fugtigheden.

@Willy, det er udtryk for at der findes et forbruger segment som overhovedet ikke tænker på bæredygtighed når de står og køber økologisk.

Måske tror de Ø-mærket har tænkt for dem så de bare kan tage brillerne på og lade hjernen blive hjemme. Jeg tror nu ikke det sådan det hænger sammen.

Jeg tror de køber økologisk ene og alene for deres egen skyld. Fordi de tror det økologiske produkt gør noget godt for deres eget luksuslegeme. Måske håber de at leve lidt længere end det 3/4 århundrede gennemsnittet kan forvente. Måske vil de hellere veksle deres imaginære point til mere fredagsslik.

Uanset, så kan man dårligt bebrejde dem for det er jo sådan de økologiske varer er blevet markedsført - med den slet skjulte påstand om at de almindelige varer er farlige.
Frygt sælger bedre end altruisme og kan du bare få forbrugerne til at overveje om konkurrentens produkt er farligt har du vundet mere end du kunne med de mest håndfaste beviser for egne kvaliteter. Spørg enhver kommunikationsrådgiver.

Men ret skal være ret. De fleste hvidløg kommer faktisk fra Kina, så det er da lidt bedre at hente dem i Egypten. Mener man noget med bæredygtighed finder man selvfølgelig nogle af de få danske hvidløg som udbydes til salg eller dyrker sine egne.

@Villy N.
Jeg tror nu lige så meget på at det er den varme stenene kan afgive, så bedet er lunere end andre steder.
Jeg har lige klippet en masse grønne blade af forneden.
Ingeborg

@Claus.
Frygten spiller utvivlsomt ind og så er der et vist snært af aflad i når nogen forbrugere køber økologisk. Noget i retning af, at "vi gør noget godt for miljøet".
I virkeligheden burde det måske overvejes, at flytte den Danske befolkning til et sted, hvor det er nemmere at fremstille billige grøntsager og indrette landet til produktion af svin og æbler.
Et samfund er nu engang kendetegnet ved, at det er istand til at brødføde medlemmerne og skaffe dem tag over hovedet og det ser godt nok ud til at blive stadig mere skrøbeligt, når opgaven i stigende grad skal håndteres af befolkninger udenfor samfundet.
@Ingeborg.
Det har du ret i, hvis du mener muren. Mure er et fantastisk varme ressouar som tomater, figner, fersken osv. profiterer gevaldigt af.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg ser ikke ret meget TV, så min mand kaldte på mig da tysk TV forleden havde et indslag, hvor frugtavlere i “das alte Land” var ved at sadle om til frugttræer, som normalt findes langt sydligere. Man havde taget konsekvensen af klimaændringerne og plantet abrikos- og nektarintræer.
Das alte land ligger syd for Hamborg
da.m.wikipedia.org/wiki/Altes_Land
Mon nogen gør den slags eksperimenter i Danmark?
Ingeborg

Ja, der er visse vinavlere, der er begyndt at satse på de gamle europæiske vinsorter.
De overser blot, at de er meget udsatte for svampeangreb i forhold til de nyudviklede PIWI-sorter, som alle vi andre her i landet bruger.

Ja, vinbønderne i Tyskland og Frankrig m.fl. har virkelig haft et hårdt år, først med frost og nu med tørke. Jeg så en vinbonde, som næsten halverede sine vinstokke, så de tiloversblevne kunne få den smule vand, der var til rådighed. Stakkels bønder.
Ingeborg

Har fersken på friland på 3.år. Har dog ikke givet frugt i nu.
Har også oliven med frugt.
Mvh

Studsede også over øko løg fra Egypten. Tænkte at de danske nok var sluppet op - da jeg så i stedet ville købe almindelige løg fra Danmark så jeg at alle løgene var fra Egypten. Tog så øko-udgaven. Mon ikke sidste års tørke har spillet ind på høstudbyttet?

Det er jo svært at opføre sig helt "korrekt". Vi lever dog i et et veludviklet land hvor vi er vant til at kunne få varer året rundt - og løg er godt nok svære at undvære! Køber da også ø bananer, appelsiner, avokado mv. ind imellem.

Synes generelt at folk omkring mig langsomt ændrer tænkemåde og adfærd i en mere bæredygtig retning. Den yngre generation plyndrer mig for hjemmesyede bæreposer - syet af stofrester- og jeg har bestilling på flere. Skal også i gang med at forsyne dem med hæklede net der skal erstatte butikkens plastikposer til frugt og grønt. Min ældste søn begynder at snakke om at plante flere træer og buske i haven osv osv.... Små skridt. Kan mærke hvordan min aversion mod spansk frugt og grønt sår nogle frø.

@Lene.
Desværre viser den Danske økologiske løgproduktion i udlandet at økologi og bæredygtighed ikke går hånd i hånd.
Økologiske fødevarer er et sandt morrads af dispensationsmuligheder, mangelfuld varedeklaration og altså stærk (uhensgitsmæssig) miljøbelastning.
Især i løbet af 00erne er det blevet stadig vanskeligere for forbrugere at gennemskue hvordan den økologiske grøntsag el. frugt er økologisk.
Hos f.eks. Nemlig.com sælges øko løg fra Egypten, som har det Europæiske øko mærke. Men hvad pokker betyder det?
Betyder det så noget, at det er løg som er importeret fra ikke EU land i.f.t. kravene der stilles for opnå betegnelsen øko?
Det er efterhånden en fuldtidsbeskæftigelse at se økologisk grønt og frugt er produceret.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Når varerne er pakket med fx eu eller ø-mærket er det fordi, varen lever op til hhv EU og danske regler og er pakket i EU/dk. De vil typisk også være kontrolleret i oprindelseslandet af en EU godkendt organisation.
Internationale regler for økologi kan findes hos www.IFOAM.org.

EUs logo er obligatorisk på Ø-varer, der er pakket i EU:
okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi/grundig-kontrol

Fødevarestyrelsen

altomkost.dk/fakta/oekologi/oekologikontrol/

@Freya.
Altså!
Hvor kan jeg se på en pose kartofler - med et Dansk øko mærke - om liggekartoflerne ikke er økologiske (dispensation)?
Hvordan kan jeg se om der er brugt NPK el. tilsv. gødning (med dispensation)?
Hvor kan jeg se om de er sprøjtede (med dispensation)?
Al den vildledning du henviser til, kan ikke bruges til så meget.
Først når der kommer ordentlige varerdeklarationer på økologiske fødevarer, ved vi hvad det er vi betaler en merpris for.

Udenlandske økologiske varer skal være godkendt som økologiske i EU, og så skal de vist være ompakket i Danmark for at få det danske Ø-mærke. Men de er ikke dyrkede efter de danske regler!

Økologiske afgrøder ikke få dispensation til NPK/kunstgødninger.
Men kan fx bruge vinasse, som er et restprodukt fra industrien.

De heller ikke få dispensation til kemi-pesticider. Når det er sagt, så sprøjtes danske æbler med svovl, EU æbler med kobber og nogle afgrøder kan i nogen ulande sprøjtes med udtræk af fx tobak, neem og kvassia - primært mod skadedyr. Men ikke industrielt fremstillede pesticider som fx round up, bladan og lignende industrifremstillede sprøjtemidler. Hvor har du det fra????
Dispensationer er generelt mere udbredt i i-landene end i ulandene.

I øvrigt synes jeg, du er kværulant af værste skuffe!!!
Du har jo ikke tillid til nogen. Hverken her i forum, til økologer eller myndigheder, når de kommer med fakta.

MEN de konventionelle - DEM vil du gerne stole på, de har jo altid rent mel i posen, og skriver jo rent ud hvad deres varer bliver sprøjtet med, og hvor tit. Åh, DE er skønne og troværdige, fordi de ikke tager en merpris baseret på mærker (nårh jo, de har jo også et dyrevelfærdsmærke, et nøglehulsmærke, eller brands som Kellogg's, Stryhns eller Rynkeby der kræver merpris - så man virkelig ved, at det er varer, man kan stole på). Og de konventionelle - der kan man da stole på, at deres grise aldrig har set en solstråle eller fået nogen som helst aktivitet i hele deres liv. SE det er da troværdighed!!!
Jeg tror ikke på, at der kommer anderledes deklarationer omkring dispensationer på øko-varer i din tid. Tit vil varer jo blive blandet fra forskellige avlere, hvor de ikke er dyrket ens. Og i blandede fødevarer (fx saft, leverpostej og rugbrød), vil du ikke kunne sige, hvilke ingredienser, der er lavet på hvilke vilkår. Her må man stole på kontrollen.

Så du må jo afgøre, om du vil have tillid til varerne eller ej. Ellers må du købe varer ved en specifik landmand, du har tillid til. Men der vil dit udvalg så også falde til meget få egenproducerede varer. Og ellers synes jeg bare, du skal købe det konventionelle og leve fint med det. Økologi er slet ikke noget for dig. Du har mindst 5 % af danskerne på din side.

Du bør måske overveje kun at stille spørgsmål herinde om noget, hvor du vælger ikke at være faktaresistent.

Ironi forekommer i indlægget.

@Freya.
Siden økologibølgen begyndte i '80erne har vi handlet økologisk.
Da vi havde egentlig køkkenhave blev der alene anvendt økologisk frø- og planter/knolde og økologisk lupin/kylingegødning.
Forholder du dig med bind for øjnene i.f.m. økologi er der ikke noget at sige til, at ordet bliver noget elastisk.

@Freya.
Se f.eks. dette link:
lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/regler-om-oekolandmaends-ikke-oekologiske-goedning-bliver-forlaenget/

@Freya??
" I øvrigt synes jeg, du er kværulant af værste skuffe!!! " mener du jeg er og at jeg har større tillid til konventionelt landbrug end økologisk.
Det kunne være rart hvis du bl.a. forholdt dig til linket.
Hvis det er, at være kværulant at være oplyst, er det da ok at du giver mig den betegnelse. Også det ord har et langt elastik.
Men det er altså sådan, at økologiske fødevarer som ikke er økologiske betaler jeg ikke for som om de er det!
Og iøvrigt ønsker jeg heller ikke at betale for vandafledning som ikke bliver afledt!
Hvis du tror, at du forsvarer økologi og bæredygtighed ved at være uoplyst . eller ukritisk - går du fejl i byen!
Så undergraver du økologien og bestræbelsen for bæredygtigt forbrug.

Nu har jeg startet min økologiske "karriere" for 26 år siden på torsdag, så jeg ved ikke, hvorfor du kalder mig uoplyst?
Jeg har en kandidatuddannelse i økologisk jordbrug, og har siddet i både bestyrelsen og i forretningsudvalget i Økologisk Landsforening. Men det betyder ikke, at jeg er ukritisk.

Men det betyder, at jeg har meget stor tillid til både "systemet" og de enkelte individer, der hver dag laver de varer jeg køber.
Og det betyder også, at jeg VED hvad jeg betaler for - og ikke har urealistiske forventninger til, at økologisk jordbrug skal løse alle verdens problemer.
Derfor ser jeg ikke et stort problem i, at vi eksporterer og importerer økologiske varer. Det lever fortsat op til reglerne i mærkerne.
Transport er trods alt en meget begrænset andel af varens miljøbelastning. Jeg er heller ikke utryg ved, at ægyptiske varer ikke skulle være økologisk. Der er meget seriøse økologer i Ægypten også.
Se fx SEKEM farm, der har drevet bæredygtigt landbrug i 40 år www.sekem.com/en/index/

Freya (indlæg 35) jeg troede vi var blevet enige om at neem også er tilladt i Danmark. Foruden et andet botanisk pesticid, pyrethin. Hvorfor bliver du ved med at påstå de kun bruges i ulandene?

@Freya.
Det er hverken alder eller titler der afgør hvad du ved.
Men dig selv.
Og som jeg oplever det fornægter du enten, at der bl.a. bruges kunstgødning (på dispensation) og andre ikke økologiske metoder/produkter.
Med den baggrund du har ville det have været rart, hvis du havde tilført noget viden jeg som forbruger af økologiske produkter kunne anvende.

Det link du henviser til, har du vist ikke forstået!
Der er jo ikke tale om npk-gødning/kunstgødning, men om indkøb af fx konventionel gylle eller vinasse, som jeg allerede har nævnt.

Det bunder i, at markedet for økologisk gødning har været ikke-eksisterende, og planter skal jo have noget at leve af.
Det har været diskuteret i Økologisk Landsforening i mindst de sidste 10 år, fordi man jo gerne vil være uafhængig af det konventionelle landbrug, men mange steder - især på Sjælland bor dem der vil købe langt fra dem, der har overskud. Så det er et kompromis. Man kunne jo også lukke de gårde, der ikke løber rundt næringsstof-mæssigt. Men hvad vinder man ved det? At vi skal importere flere løg og andre grønsager fra Ægypten - som dit oprindelige spørgsmål gik på.

Jeg har et problem med den konventionelle gødning, men det er ikke stort nok til at vælge de konventionelle alternativer, for de er alle dyrket med konventionel gylle eller kunstgødning. Og sprøjtemidler. Så jeg har det fint med, at økologien "er på vej". Det er jo stadig en meget lille del af dansk landbrug, der er økologisk.

@Freya.
Vi må da kunne blive enige om, at der er tale om ikke-økologisk gødning til økologisk drift.
" Og sprøjtemidler. Så jeg har det fint med, at økologien "er på vej". " skriver du og der har vi det ikke på samme måde.
Økologien har nu været på vej i 35- 40 år og det er ikke ad en lang vej.
Økologi er ikke noget okult og åkologiske varer som ikke er økologiske bør ikke mærkes som økologiske.
Så enkelt er det!
Resultatet vil være, at er der ikke tilstrækkeligt med økologisk gødning, ja så produceres der naturligvis nok færre økologiske varer.
Kan sprøjtemidler på kartoflerne eller kålene ikke undværes i en sæson, så produceres der mindre og varerne bliver dyrere.
Det foretrækker jeg, fremfor vildledende økologisk mærkning.

Med det Danske røde øko mærke på fødevarer, som reelt ikke er økologiske, forsvinder tilliden til mærket forståeligt nok.

@Freya, jeg må indrømme at det er lidt uskønt at være vidne til at du ikke vil nikke anerkendende til at de botaniske pesticider er tilladte og bruges i dansk økologisk jordbrug. Jeg linkede til reglerne i den anden tråd og du ved selvfølgelig også selv hvor du kan finde dem.

Men lad os da bare tage næringsstofferne. Jeg går ud fra at du anerkender at der er en netto import af husdyrgødning fra det konventionelle landbrug? Det handler ikke bare om logistik.

Man kan jo spørge sig selv hvorfor det er sådan? Siger økologernes teorier ikke at det hele kan køre bælgfrugter og "den levende jord" iøvrigt? Hvorfor er der så en eneste økologisk gård som må hente gødning udefra?

Og det stopper jo ikke ved den konventionelle husdyrgødning. Man køber jo også foder hjem fra udlandet, som "efter brug" bliver til gødning på de økologiske marker. Altså, i realiteten næringsstoffer som er hentet fra udlandet, ja ofte andre kontinenter.

Mon ikke tiden er moden til at A) grundlæggende revidere det økologiske syn på gødning eller B) se i øjnende at ægte økologisk produktion uden import af næringstoffer er langt, langt mindre produktivt i det økologiske jordbrug vi har i dag?

Igen er GMO forkæmperen på banen med sin vedvarende salgstale for pesticidlandbruget.

Claus, jeg tror nok jeg har spurgt dig tidligere: Hvilke systemiske sprøjtegifte benyttes i DK økologisk landbrug? Hvilke af disse midler har påviselig miljømæssig skade eller skader grundvandet? hvor mange af disse når forbrugeren bundet i fødevaren?

Stop nu din evige kamp for mere pesticidlandbrug, der producerer fødevarer med giftrester, forurener grund- og drikkevand, samt reducerer biodiversiteten.

Spis og drik du blot som du vil, men bild ikke andre ind, at peticidlandbruget er "sikkert" - du stilles jo aldrig til regnskab, når påviselig skade er sket, akkurat som pesticidbonden heller ikke stilles til regnskab for skaderne på drikkevand og miljø.

@Tom, jeg mener da også jeg svarede dig sidst, men jeg siger det gerne igen:

1) Pesticidet fra neemplanten (handelsnavn Neemazal) er delvist systemisk. Det vil sige at det optages af planten og transporteres i nogen grad, men ikke sådan at man kan regne med virkning i hele planten. Når man bruger det på frugttæer og buske, som det er godkendt til, kan du være sikker på at det bliver optaget i frugterne.

2) Pyrethin er mærket med bifare. Ja, faktisk skulle jeg mene at alle insekter som kommer i kontakt med det er færdige.

3) Jeg har ikke kendskab til at nogen af midlerne er farlige for grundvandet. Jeg vil tro at i hvert fald svovl og de mikrobielle midler som f.eks. Bacillus thuringensis når frem til forbrugeren. Måske gør neem også, mens pyrethin nedbrydes meget hurtigt. Fælles for de økologiske midler er, at man ikke tester for dem (!)

Det er ikke mit ærinde at sige, at disse midler er meget farlige. Jeg bruger dem selv. Jeg mener bare at vi må være ærlige og tage et opgør med myten om at økologerne ikke sprøjter.

@Tom ( og Freya )
Stop nu de udgydelser mod læsere der ikke er enige med Jer, eller som faktisk ved bedre.
Jeg har ikke i det jeg skriver på nogen måde forsvaret det konventionelle landbrug.
Tværtimod.
Men jeg forsvare heller ikke et økologisk landbrug der er præget af uigennemskuelighed og lukkethed.
Jeg ser heller ikke i det som Claus skriver noget forsvar for det konventionelle landbrug.
Om han gør det i anden sammenhæng ved jeg ikke.
Men det han skriver værdsætter jeg fordi det løfter lidt af tågesløret væk fra det økologiske landbrug.
Som jeg skriver ovenover er den eneste måde at bevare ideen om et økologisk landbrug, økologisk fødevarer produktion og på sigt, et landbrug der har en bæredygtig produktion ved at forholde sig kritisk og ikke mindst kræve åbenhed og oplysning.
Det oplever jeg hverken du eller Freya er indstillet på!

@Willy, jeg skal da gerne præcisere mit overordnede standpunkt.

Jeg identificerer mig hverken med det nuværende konventionelle eller økologiske landbrug.
Jeg ønsker et landbrug som leverer forsyningssikkerhed, som er bæredygtigt i forhold til naturressourcerne, miljøvenligt og leverer sikrer fødevarer af en høj kvalitet.

Jeg mener viden er nøglen til at nå derhen og jeg mener at de teknisk/naturvidenskabelige discipliner er i centrum.

Jeg oplever ikke nogen opposition til de mål fra det konventionelle landbrug, udover hvad der kan begrundes med simpel driftsøkonomi. Fra det økologiske jordbrug er man også enige om overskrifterne, men der er et underliggende verdenssyn som kan stå i vejen for at vælge den objektivt set bedste løsning. Derudover er man utrolig følsomme overfor stemningen blandt de mest nervøse 20% af forbrugerne. Det har ført til dels en handlingslammelse overfor ny teknologi og også, synes jeg, en vildledende kommunikation omkring hvordan produktionen faktisk forgår og hvad de reelle miljøeffekter er.

@Claus..
For år tilbage identificerede vi os med økologi. Men som årene er gået, er vi blevet noget pragmatiske. Bl.a. fordi økologi ikke forbindes med bæredygtighed og omådet forekommer at lede af berøringsangst.
Så langt hen ad vejen er vi sikkert der, hvor jeg deler dit afsæt selvom vi dog forsat handler i nærliggende gårdbutikker.
Måske en nostagigsk åre ;)

Som haveejer med en passende køkkenhave (om end det ville være lettere, hvis den var lidt større) forstår jeg ikke, hvorfor I snakker så meget om de, der producerer økologiske fødevarer. Det gør vi jo selv!
Så skal vi supplere lidt op med korn, mælk og kød, men der er jeg tilfreds med forholdene for økologi, som de er.
Det er jo kun en mindre del af kosten, der kommer udefra.
Efter at jeg i 2012 fik øjnene op for bælgfrugter og samtidig fik høns er kødforbruget faldet markant.
Hvor mange af jer producerer mindst halvdelen af jeres fødevarer selv?

@Lars.
Jeg gjorde det sidste sæson (+bl.a. kål, pastinak, havrerod som 2. grøntsag). Ca. 60- 70% af vores grøntsager og vi spiser mange incl. salater osv.
Men jeg har stor set nedlagt køkkenhaven. Jeg har det ikke helt som du har det. Køkkenhaven er ikke alene som sådan en hobby.
Når jeg kan købe de økologiske grøntsager billigere, end jeg selv kan dyrke dem, føler jeg ikke køkkenhaven så relevant.

@Lars, jeg kan kun tilslutte at os der har muligheden bør producere nogle fødevarer selv. Jeg har lavet en blog sammen med fruen netop for at fremme den sag:
madoghaveliv.dk/
Vi dyrker mange forskellige grøntsager og frugter, men... vi har altså kun godt 700 m2 hvorpå der også skal være plads til huset og til familiens udfoldelse i øvrigt. Derfor er vi langt fra at være selvforsynende året rundt.
Uanset om man er helt eller delvist selvforsynende, så er det da interessant at sammenligne ens praksis med erhvervet. Jeg sprøjter med neemazal mod stikkelsbærbladhvepse når et større angreb er konstateret, kålen med Bacillus thuringensis når jeg ser kålsommerfuglene sværme og de gamle sorter af stikkelsbær med svovl sidst på vinteren og hydrogencarbonat hvis de alligevel får stikkelsbærdræber.
Det er allesammen midler som økologerne også må bruge. Om de bruger dem mere eller mindre end jeg er der vist ingen som kan svare på. Bortset fra kålen er alle vores grøntsager usprøjtede. Mon erhversøkologerne kan sige det samme?

@Willy, jeg synes da det er udmærket at støtte de lokale gårdbutikker. Vi købte en overgang det meste svine og oksekød sådan et sted. Det har været lidt på standby pga. travlhed på arbejde og med yngelplejen, men jeg vil gerne til at handle sådan igen. Den gamle gårdbutik er desværre gået neden om og hjem, så jeg skal ud og finde en ny...
I den gamle mødte vi sommetider folk som var kørt en lille time inde fra København. Det var nok ikke så bæredygtigt.

@Claus.
Min "mur" er vandforbruget/afledningsafgiften.
Ikke så meget dyre økologiske frø, gødning osv.
Dér får jeg en vare mens jeg intet får for pengene, når jeg betaler afledningsafgift for vand, som bruges til havevanding.
Ikke nok med bønder får rabat desto mere vand de bruger, så betales ikke afledningsafgift.
Men sådan er der så meget :)

Vi har fire regnvandstønder så vi kan samle ca. 800L vand. Når de er brugt er det hanevand for resten. Spørgsmålet er om ikke hanevandet i realiteten er billigere, men jeg vil da give dig ret i at det er urimeligt at skulle betale vandafledningsafgift for vand der ikke bliver afledt.
Jeg skal øve mig på at vande noget mere, for jeg er vist slem til at komme for sent i gang med det. I aftes vandede jeg med hanevand, vistnok for første gang i år.

Vi har haft et tilsvarende antal men er gået over til en enkelt 500 l palletank og kunne godt få plads til en mere.
Vi kunne regne ud, hvor meget co2 udledningen blev reduceret med, hvis de ca. 1.5 mio. haver gennemsnitlig dækkede 10% af indehaverens behov for grøntsager (et brev med frø belaster klimaet noget mindre end rårvarer skal frem til forbrugeren ).
Det kan så opvejes mod vandforbruget (-producentens forbrug) og der er sikkert nogen flere parametre der skal ind over.
Økonomisk kan det være et problem for bønder selvom det utvivlsomt vil være en betydelig gevinst for samfundet.

Iøvrigt bor vi indenfor en radius af 10 km. fra tre "store" gårdbutikker (Søris, Grantoftegård og Stengården) og en del små.
Noget af et smørhul at bo i i den henseende.

Iøvrigt sælger en af dem nu komposterbar frysepose fremstillet af gmo fri majs (og importeret fra Kina). Men hvad bindemidlet er stor der intet om på embalagen.
Et såkaldt bioplast materiale.