Må naboerne klippe vores træ og hæk?

Vi har et sommerhus beliggende Engvangen 13 ved Høve Strand. Vi lejer vores hus ud i højsæsonen 1/6 til 31/8 hvert år.

I det netop udsendte referat fra Vejlaugets generalforsamling fremgår det at ”beskæring af beplantning langs sommerhusvejen ser nogenlunde tilfredsstillende ud” vi har derfor planlagt at beskære vores træ og hæk til efteråret når udlejning er overstået. Hækken er nyplantet og kan ikke tåle en massiv beskæring endnu.

Da jeg kommer op til mit sommerhus lørdag formiddag 27/7 for at slå græs før nye gæster ankommer, har Vejlauget arrangeret arbejdsdag og har netop beskåret vores træ massivt uden at orientere os eller kontakte os. Alle har vores telefon nummer og e-mail, så vi forstår ikke at vi ikke bliver kontaktet, hvis nogen har problemer med vores beplantning.

Vi var godt klar over at vores træ skulle beskæres, men absolut ikke så massivt. Har de lov til det?

På forhånd tak

Hilsen
Søren

@Søren.
Nej!
Naboer må hverken beskære et træ på din grund eller grene fra dit træ som rager ind over deres grund.
Naboer må beskære hæk på egen side og i toppen til midten af hækken.
Du kan sikkert google for finde lovgivning, bemærkninger mv.

Der kan være regler for vejlauget, der giver adgang til det. Reglerne bør være tinglyst på din ejendom.
Der må også have været en indkaldelse til arbejdsdag, hvoraf dagens program fremgår.

Hej Lars,

Tak for din kommentar. Der var indkaldt til en arbejdsdag, men vi kunne ikke deltage. Vejlauet har et dokument som de mener er tinglyst, men det fremgår ikke af vores tingbog.

Imidlertid ændrer det vel ikke på, at de ikke må beskære vores beplantning uden vores accept?

Det afhænger af teksten. Og af om teksten er retsgyldig.
Jeg har selv udarbejdet en lokalplan, hvor jeg indførte, at grundejerforeningen efter et forudgående varsel kunne foranstalte beskæring eller helt fældning af træer på de enkelte grunde, hvis de ikke overholdt bestemmelserne om højde og placering. Om bestemmelsen nogen sinde har været i brug, ved jeg ikke.

Men er temmelig sikker på, at det er ejendomsretten der i tilfælde af træer og hække gøres gældende.
En lov fastsætning kan ikke fraviges af servitutter el. andet med mindre dette er gjort gældende i loven.
Det mener jeg ikke det er og hegnsynsloven ejendomsretten.
F.eks. er det ved plankeværker i skel ikke tilladt naboen at male plankeværket hvis uden ejerens samtykke (hvis det legalt er opsat i skel af ejeren).
(Men hegnsynet har intet med træer at gøre!)
Grundejerforeningens servitut fremstår, hvis den findes, som noget vås (dog kan der gennem kommunen i områder fastsættes f.eks. højde på hæk og lign.).
Overholdes sådanne regler ikke, skal der igansættes en procedure som kan være forskellige fra kommune til kommune men altid med - så vidt jeg husker - 14 dages skriftlig varsel inden man entreer matriklen hvor der er ting der skal udføres fordi noget enten skal opføres eller noget er blevet misvedligeholdt.
Ofte er det en lang procedure der skal igangsættes.
Det som er sket er hamrende ulovligt ud fra de oplysninger som du har givet.

!!Mystisk. Der er røget linjer ud af overstående???

@Søren.
Prøver at skrive det igen (husker ikke ordlyden af det første så en ny udgave).

I dit tilfælde er jeg temmelig sikker på, at ejendomsretten er overtrådt.
Du har ejendomsretten – og forpligtigelsen – over for dit skel såvel som dine træer.
Ingen servitutter kan tilsidesætte lovgivning med mindre det udtrykkeligt i lovgivningen åbnes op for denne mulighed hvilket ikke er tilfældet i din sag.
Ønsker din nabo at beskære dit træ, skal naboen have tilladelse af dig selvom grene hænger ind over naboens grund.
Hegnsynet har med skelarealet at gøre og er en besynderlig ”lovgivende” og udøvende myndighed.
Men hegnsynet har ikke noget med træer at gøre med mindre de er plantet helt eller delvist som hæk i skelzonen hvilket jeg forstår ikke er tilfældet.
Servitutter i grundejerforeningens bestemmelser kan heller ikke tilsidesætte Hegnssynet og inddrage Hegnssynet (som den ene part kan gøre) er en længere procedure der sjældent overståes på 14 dage.
Ejendomsretten er så firkantet, at hvis du og din nabo er enige om, at du opsætter i plankeværk i skellet, betaler for det og du maler det flourcerende grønt, skal din nabo have lov dig til at male det i en anden farve, hvis naboen skulle ønske det!
Det er dit plankeværk!
Uanset noget så er det som din grundejerforening har gjort hamrende ulovligt. Men hvad du kan få ud af køre et civilt søgsmål for få dolumentation for det er lidt svært at se.
Skaden er sket og der er – heldigvis ikke almindeligt forekommende – eksempler på, at naboer agere bevidst ulovligt fordi det er mere udbytterigt end at overholde lovgivningen.
Der er eksempler på villaejere som sørger for at få fældet træer så udsigten mod f.eks. en mark el. sø bliver mere attraktiv når deres hus sættes til salg!
Og betaler gladeligt erstatning og bøde bagefter!
I en enkelt sag kom der en udtalelse fra den skadevoldende ” jeg vil skide på myndighederne ” sikkert med udsigt til at få 250.000 eller mere for boligen.
I nogen situationer er det som terrorister i Irak, Afghanistan m.f. som sprænger uerstattelige historiske monumenter i luften. Handlinger som de er sikre på aldrig vil kunne gøres godt igen.
På nettet er der forskellige advokater der vederlagsfrt vil vurdere en sag og din forsikring vil betale hvis det vurderes, at der er chance for du kan vinde sagen.
Men hvad pokker du kan vinde, ved jeg som sagt ikke.

@Willy N
Der er et og andet, du ikke ved om jura.
En servitut er en aftale, der kan tinglyses på en ejendom. En lokalplan er også en servitut.
Hvordan tror du, at jeg kunne få godkendt en servitut: "hvor jeg indførte, at grundejerforeningen efter et forudgående varsel kunne foranstalte beskæring eller helt fældning af træer på de enkelte grunde, hvis de ikke overholdt bestemmelserne om højde og placering."
Den blev godkendt af ejeren og kommunen og den er naturligvis gældende.
Jeg blev endda rost af advokaten for den glimrende formulering.

Hegnsynet har ikke noget med skel at gøre - det er den praktiserende landinspektør. Det er ikke aktuelt i denne sag.
Jeg har selv ført en del skelforretningssager, så jeg kender både landinspektørens og hegnsynets rolle.

@Lars.
I virkeligheden er servitutten nok overflødig.
Som du skriver " ... hvis de ikke overholdt bestemmelserne om højde og placering".
Jeg går ud fra det er lovgrundlaget du her referer til og hvad enten der er en servitut eller ej skal det overholdes ;)
Derimod kan det omvendte ikke gøre sig gældende.
Ex. " ... hvis de overholder bestemmelserne om højde og placering (i loven)."
Hegnssynet er udøvende og dømmende myndighed i skelzonen.
Ikke landinspektøren der er "håndværker".

@Lars.
(Domstole - det normale retssystem - har ingen bemyndigelse for sager der vedrører hegnsloven! Først skal Hegnssynet ind over og træffe afgørelse og derefter kan sagen appelleres til næste retsinstans).

Desværre er jeg i næsten samme situation på grund af manglende tydeligt skel.
Da vi flyttede ind for 50 år siden var alle huse på vejen næsten nye. Vores nabohus 4-5 år ældre og naboen havde plantet rødgran som hæk ca. 40 cm fra det, som var skel. Efter 25 år var det meget høje og grimme træer. Naboens efterfølger (søn) bad os om lov til at fælde træerne, for som han i sin ukyndighed sagde: ville de jo skyde igen. Han fik lov til at fælde, vi vidste jo bedre. Siden er der ikke kommet noget hegn eller hæk op og naboen har for en stor del af strækningen græsplæne op til skellet. Der er ingen af de efterfølgende naboer der har interesseret sig for at plante hæk sammen med os på de ca 70-80 meter det drejer sig om. Huset har været beboet af mennesker, der flyttede derfra i nattens mulm og mørke, er overtaget af en håndværker, der nu på 9. År lejer det ud til en rar familie, som dog kun passer græsplænen og lader halvdelen = den øverste del af grunden gro til. Det er ok med mig.
Problemet er nu at jeg har plantet prydbuske en meter fra det, som må være det oprindelige skel. Buskene er vokset i højde og bredde, så selvom jeg har holdt dem lidt nede, trænger der til en større nedklipning ..... og det giver frit udsyn til naboen indtil buskene skyder igen.
Det er lidt problematisk, for i skellet vokser der en 20 meter høj kristtjørn, som er selvsået. I starten klippede jeg den ned i facon, indtil den “ grimme nabo” en dag spurgte mig, hvad fanden jeg havde gang i .... derefter er træet bare vokset og det må gerne være der for vores skyld.
Problemet er mine prydbuske som er grimme fra vores side, fordi de strækker sig mod lyset på naboens side. Derfor har jeg savet et par af dem helt ned.
På en del af den lange skelstrækning har der fra tidernes morgen som afbrydelse i rækken af grantræer været plantet 10 hasseltræer.
Der er kun 3-4 meter fra vores hus til skel og hasseltræerne, som jo i grunden fungerer som hæk, er nu 4-5 meter høje. De er blevet savet ned til halvdelen da ny ejer overtog huset. På det tidspunkt bøjede hasseltræerne sig helt ind over vores tag.
Det blev en lang forklaring. Der burde have været sat hegn eller hæk dengang rødgranerne blev fældede. Nu er det ret svært at plante hæk, på grund af manglende skel definering og de høje træer, som står på “ingenmandsland”.
Jeg kan slet ikke overskue en hækplantning nu, men vil bare vedligeholde min side af skellet og beskære mine prydbuske på egen grund, selvom vi ikke bryder os om udsigten til naboens haveliv.....og vedkommende sikkert glæder sig til at buskene skyder igen.
Suk i sommervarmen, men hvad ville i gøre?
Ingeborg

@Ingeborg.
Allerføst er der mulighed for du planter en egen hæk som "indre hegn". Det vil sige en hæk et stykke inde på egen grund.
De nærmere regler for "indre hegn" findes i hegnsloven.
Men hæng mig ikke op på formalia. Det er mange år siden jeg har beskæftiget mig med det.

I lokalplan og/eller grundejerforeningens servitutter kan der være fastsat regel om, at der skal være hegn ml. matriklerne.
Reglen kan have defineret om der må hegnes med faste materialer som f.eks. brædder, tegl m.m. eller om hegnet skal være et levende hegn.
Der kan også være regler for hvilken type levende hegn der skal være.
Om der må anvendes bøg, liguster, mirabel osv.
Er det tilfældet, at der findes en sådan regel, skal naboen være med til at betale for etableringen.
Og der findes utvivlsomt en sådan regel.

I tilfælde du vil gøre reglen gældende, skal du kontakte det lokale Hegnssyn der vil stå for den videre "forretning".

I dit tilfælde, hvor der er tvivl om skellet skal der en landmåler ud og fastsætte det. Omkostningerne deles ligeligt ml. dig og naboen med mindre det kan påvises, at naboen har fjernet skelpælene.

Er det kun 50 år siden området blev udstykket findes skelpælene sikkert stadig i form af en betonklods med et galvaniseret jernrør.
Men de kan være svære at finde.
Kender du en med en metaldetektor er det en stor hjælp :)

Fremfor kigge på et "indre hegn" vil jeg råde dig til, at få skellinjen reetableret.
Hvor store omkostningerne er ved jeg ikke. Men næppe over 5000,- kr. (hegnsyn koster vist omkring 1500,- kr. ).
Håber det er til hjælp.

PS. I tilfælde af, at der skal være levende hegn er det selvfølgelig et andragende ml. dig og naboen. Modsætter naboen at betale for landmåler og ex. hæk er det Hegnssynet der sørger for naboens bidrag inddrives.
Ikke dig1

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Du har ret i, at der er forskel på eget- og indre hegn.
Det indre kan opsættes stor set som man vil mens det andet omfattes af hegnsloven.
Så egethegnet er muligheden hvis Ingeborg ikke vil have noget med naboen at gøre og der iøvrigt er plads ;)
Vinde hævd over et areal på en matrikkel har jeg ikke hørt om.
Det er ikke lovligt, hvis naboen går ind på Ingeborgs matrikkel og det bliver ikke mere lovligt hvis han gør det gentagne gange.
Men det vil være fornugtigt at påtale det overfor en nabo og det er i sidste ende en politisag (ikke en sag for Hegnssynet ;)

( ... så egethegnet er muligheden ... skulle selvfølgelig være det indre hegn)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Vi kan sige at mit indre hegn består af de prydbuske jeg i sin tid plantede i 2 rækker forskudt for hinanden og ca. 1 m fra det der oprindeligt var skellinjen. Iøvrigt blev naboen aldrig helt færdig med at fælde rødgranerne, så alleryderste står de stadigvæk en lang tynd forpjusket rødgran., ligesom der på naboens side er et vildnis af forskellige høje træer. Det generer mig dog ikke, forbi det grænser op til min kompostplads og jeg har i tidernes morgen lavet et flethegn der. Flethegnet er nedbrudt nu og holdes oppe af efeu. De grimme naboer har i sin tid gravet Grunden ud i gadeniveau, så der kunne stå en sættevogn. Skelpælen er nok røger med dengang. Vi havde en støttemur af knæksten i den del af udgravningen, hvor der tidligere var plads til en personbil. Naboerne var så frække at stjæle vores knækfliser til at lave bagkant i udgravningen. Det opdagede jeg først for et par år siden. Men disse mennesker er jo rendt fra det hele. Nu bor der rare mennesker til leje i huset. Tømreren der købte huset er gået konkurs og det er hans forældre, der nu ejer huset og lejer det ud.
Jeg tror nok at jeg kan finde den bageste skelpæl. Men er det ikke sådan at elselskaberne sætter deres målere på gaden op i skel? Det ser sådan ud.
Vi har ikke lyst til en nabostrid og det er der heller ikke tale om, men jeg kunne interessere mig for, hvad en køber af vores hus kan kræve med hensyn til hegn eller hæk. Det er jo ret flydende nu.
Ingeborg

@F. Christensen.
Den går vist ikke i byretten.
Jeg har aldrig læst om en sådan sag og tvivler på det.
At overtræde loven og vinde hævd - ejendomsret - på et areal vil have uoverskuelige konsekvenser.
Men er der nogen afgørelser, vil de da være interessante, at stifte bekendtskab med.

@Ingeborg.
Du har ganske ret i, at købere (og ejendomsmægler iøvrigt) kan interessere sig for skelpælene.
Er din skelpæl et jernrør støbt i en cementklods?
Og iøvrigt står dine prydbuske i skelzonen der omfattes af hegnsloven.
Hvis du ikke ønsker at konflikte med naboen er et indre hegn eneste mulighed.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Jeg ved ikke hvornår den lov sidst er anvendt og må vente med at finde ud af det.
Det fremgår ikke at advokaten, har ført sager i den forbindelse og endvidere er det noget volapyk når der står at " Er naboen uenig, vil man skulle begære en skelforretning. Det sker ved henvendelse til en landinspektør."
En landinspektør er ingen myndighed.
Landinspektøren kan opmåle skellet i henhold til matrikkelkortet.
Landinspektøren kan ikke flytte et skel til fordel for en part.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
1) En landinspektør er ingen myndighed og må ikke selvstændigt flytte skel. En landinspektør har heller ikke beføjelser som domstol.
2) Det er en selvfølgelighed at du kan få flyttet dit skel, så det er i overensstemmelse med matrikkelkortet. Opmålingen skal foretages af en landmåler.
I din sag har landmåleren ingen særlige beføjelser. Han opmåler blot så der er overensstemmelse med matrikkelkortet og det faktiske skel.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
" ... materiale til myndighedernes godkendelse ... " skriver du.
Der er masser af erhverv som udarbejder materiale til myndighedsgodkendelse. Det er ikke noget særegent for landmålere.
Hverken Geodatastyrelsen el. landinspektører kan ændre ved ejendomsgrænser. Ejendomsgrænser er ikke noget der ændres administrativt.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Jeg læser hvad du skriver.
Netop.
Det som det drejer sig om er, hvem der har myndighedsudøvelse.
Intet andet.
Hvem der indstiller hvad til myndigheder er ligegyldigt.
Det andet aspekt er hvem der har den dømmende magt. Det har som bekendt kun domstolene (og helt ekstraordinært et Hegnssyn der er sammensat af personer med tilfældig baggrund(!?). Går en Hegnssyns kendelse imod ejeren af en matrikkel, så kan Hegnssynets kendelse appelleres i det normale retssystem!)
At nogen har autorisation el. lign. eller er priviligeret til håndtere specifikke opgaver er noget ganske andet end de er tildelt myndighed eller ret til afsige kendelser.
Men vi kommer næppe videre med denne debat så jeg står af nu :)

@F. Christensen.
Tak for linket iøvrigt.
Som sagt kender jeg ikke til afgørelser efter denne lov og tvivler på om den kan bringes i anvendelse.
Ejerforhold er helt grundlæggende forskellige fra idag hvilket der selvfølgelig skal tages højde for ved vurdering af loven anvendelse.
Uden turde ligge hovedet på blokken havde vi vist i Danmark end ikke selvejere og ihvertfald ikke parcelhuskvartere.
Men derimod en adel der kæmpede bravt mod hinanden (og med).

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Altså! Hegnssynet har en domstols bemyndigelse til afsige en kendelse! Et Hegnssyn kan ikke sidestilles med noget som helst andet i dette land andet end domstolene!

... og så har Hegnssynet mere vidgående beføjelser end en almindelig domstol har!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Det er godt for retssikkerheden at den ene domstol (Hegssynet) afsiger kendelser som appelinstansen finder der er grundlag for.
Men har ikke beskæftiget mig med det i mange år og har derfor igen aktuel viden.