Forum

Valske /hestebønner… foder eller mad?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: James F., 20. september 2019 kl. 12.19

Min nabo er i fuld gang med at høste hestebønner, - og det gav mig lige en tanke. Er disse valske bønner,- som er avlet til kvægfoder,- egent som menneske mad?
Jeg kan sikkert få en spandfuld for 'ingen penge', - men er de gode til humus? (Jeg kender ikke sorten endnu.)

På forhånd tak for tippet

Mvh James

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 20. september 2019 kl. 12.57

Har kun selv spist dem i salat, ikke noget jeg personligt vil løbe langt efter, men flere jeg kender ville blive glade for "en spandfuld"

se også:
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/aerter_og_boenner/628.html

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. september 2019 kl. 13.59

Jeg dyrker mange hestebønner (valske bønner), fordi de kan sås i starten af marts og bruges som grøntgødning.
Vi høster nogle friske (primært når de kommer op sammen med kartoflerne, hvor de står side om side), men resten høster vi som tørrede - måske 2 kg om året.
Jeg (det er mig, der laver mad under normale forhold) bruger de tørrede hestebønner i hummus på lige fod med ærter og bønner, til falafler (som er en videreudvikling af hummus) og i Italiensk Bænkevælling (Minestrone).
Dukker der andre opskrifter op med ærter eller bønner, kan det godt blive hestebønner, jeg bruger.
Jeg kan også finde på at bruge dem som jævning i sovs i stedet for mel.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. september 2019 kl. 14.02

PS. Jeg bruger også hestebønner som supplementsfoder til hønsene.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 20. september 2019 kl. 15.45

TAK for tippet Lars! Jeg har hentet en spandfuld til 'slet ingen penge' :)
Måske kan du også lige hjælpe mig med kogetid og iblødsætningstid?

Til Anne: Jeg gik såmænd også turen derover stille og roligt. ;)

Sorten skulle i følge markmanden hedde 'Bokser'. Den har jeg dog endnu ikke fundet noget omkring...

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. september 2019 kl. 18.27

De sættes i blød om aftenen, hvis de er tørre - eller tidlig morgen, hvis de først skal bruges til aften (12-24 timers i blødsætning).
Kogetiden er måske en time - jeg kontrollerer, om de er bløde, men fordi jeg bruger så mange forskellige bælgfrugter, kan jeg ikke huske de enkelte.
Mener dog at huske, at hestebønner hører til de, der skal koge længst.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 20. september 2019 kl. 18.55

Jeg elsker hestebønner. De grønne pilles ud af bælgen og, hvis de har en vis størrelse, tages den yderste skal også af. Så kan de dampes. De smager skønt med dild.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 27. september 2019 kl. 12.25

Ja, sådan bruger vi også hestebønner, men det er en lille del, fordi vi dyrker så mange.
Måske skulle jeg i dag gå ud at høste friske hestebønner. Man bliver jo fristet af friske hestebønner, selv om de både skal bælges og afskalles.

Nyt svar til emnet »Valske /hestebønner… foder eller mad?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Valske /hestebønner… foder eller mad?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider