Forum

Kartofler til flødekartofler- hvilke?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. september 2019 kl. 10.23

Nu har jeg prøvet på at google mig til et resultat på hvilke kartofler jeg skal købe til en meget stor portion flødefartofler.
Svarene går mest på at det IKKE skal være nye kartofler - og det er jo lidt svært på denne årstid.
Jeg har prøvet at lave flødekartofler, hvor kartoflerne blev til hårde, glasagtige skiver, uden at gå i forbindelse med fløden.

Siden har jeg læst side op og ned om kartofler. Noget praktisk nyttigt fandt jeg i forbindelse med sprøde brasede kartofler. De skivede kartofler skal lægges i vand minimum 30 minutter, tørres af og kommes på panden i fedtstof. Det bliver fint!

Men hvilke kartofler kan på nuværende tidspunkt anbefales til flødekartofler?
Er bagekartofler gode til det? Og udvælges bagekartofler af producenterne i forhold til størrelsen eller hvad? Som regel er de jo melede. Vil de koge helt ud i flødekartofler?

Ingeborg
.

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. september 2019 kl. 14.37

Det er ikke nye kartofler på denne årstid - det var i forsommeren.
Jeg køber aldrig kartofler, så jeg kender ikke sorterne i butikken nu.
Men det er mit indtryk at alle de 8-10 sorter, jeg dyrker ville kunne bruges til flødekartofler.
Men lav en prøve, hvis du kan nå det.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 29. september 2019 kl. 22.08

Du skal have fat i en sort som ikke er alt for kogefast. F.eks. folva. Jeg synes det bliver bedst hvis kartoflerne er forkogt lidt (10-15 min) inden de bliver skåret i skiver og kommer i ovnen med fløden.

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 29. september 2019 kl. 22.12

Jeg bruger bagekartofler, også til kartoffelmos. (Min er nu "grov mos" med gulerødder, pastinak, selleri og evt et godt drys persille. Med en god klump smør, salt, peber, paprika og en god sjat mælk.)

Men til flødekartofler (og i mos) bager (koger) de let ud, og suger væden.
Desuden er de nemme at skrælle! ;-) Og nemme at dele.

Mvh
Tine

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 29. september 2019 kl. 22.22

Jeg har også oplevet kartofler, der var glasagtige, men så er de ikke kogt nok. Nogle kartofler skal jo være faste, og andre koger let ud (er melede). Men jeg synes bagekartofler er gode til flødekartofler (uden at de bager helt ud i mos), men også til mos.

Alderen betyder jo også noget- ældre koger nemmere ud.

Men jeg savner da også oplysninger om sorten. ikke alene på kartofler, men på andre grøntsager og frugt.

Mvh
Tine

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. september 2019 kl. 22.50

I min googling har jeg læst at det går tilbage med salget af kartofler og at færre mennesker spiser kartofler dagligt.... som i gamle dage, hvor kartoflerne skulle mætte. Kartofler er erstattet af andet som pasta, ris og færdigretter.
Jeg er ikke den store kartoffelspiser fordi jeg har svært ved at finde en kartoffel, der er lidt melet. Finder jeg så endelig en kartoffel jeg kan li’ , så har butikken den ikke næste gang. De steder vi er nødt til at handle lokalt skifter kartoffelsorter næsten hver uge. Det er mega træls. I dag fik vi dog kartoffelmos lavet af søde og hvide kartofler + selleri. Det var faktisk godt.
Jeg vil prøve at få fat i nogle Folva og prøve dem før jeg kaster mig ud i større stil.
Tak for svarene.
Ingeborg

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. september 2019 kl. 9.50

Det er bestemt ikke ligemeget, hvilken slags kartofler man bruger til flødekartofler for at kartofler og fløde spiller sammen. Geleagtige kartofler, somer egnede til salater, f. Eks. Aspargeskartofler vil lukke sig om sig selv og ikke forbinde sig med fløden, som vil forblive en fedtet masse rundt om kartoflerne i stedet for at forbinde sig med dem til en cremet masse, dog stadigvæk med hele kartoffelskiver.
Ingeborg

7 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. september 2019 kl. 13.17

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. september 2019 kl. 22.32

Hej
Fra PlanteInnovation har jeg fået anbefalet Folva eller Sava.
Samtidig fik jeg tilsendt dette link
danskekartofler.dk/DK/Forbruger/Sorter.aspx
Så må jeg jo på jagt efter disse sorter.
Jeg melder tilbage, når jeg har “serveret”.
Tak for svarene
Ingeborg

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 3. oktober 2019 kl. 23.14

Jeg mener, at King Edward er melede. Desværre det en sort, der behøver at sprøjtes meget (har jeg hørt).

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. oktober 2019 kl. 9.06

KING EDWARDS? Det er rigtig mange år siden jeg har hørt denne sort nævnt..... og det var i en vittighed. Jeg har aldrig set dem i nogen butik. Nu klarer jeg mig med FOLVA. SIDEN JEG LEDTE EFTER EN KARTOFFEL TIL MIT FORMÅL ER JEG STØDT PÅ OMKRING 15 nye slags og der skiftes hver uge i butikkerne. Perline, Miranda osv.
Ingeborg

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper Jensen, 4. oktober 2019 kl. 10.50

Folva er altid min foretrukne. Dog syntes jeg faktisk ikke, at det gør den helt store verden til forskel. Der er i langt højere grad de øvrige ingredienser, der værre korrekte. Det er ihvertfald min mening.
––––––––––––––
Jette Jensen

Redigeret af administrator 7. oktober 2019 kl. 19.58.

Nyt svar til emnet »Kartofler til flødekartofler- hvilke?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kartofler til flødekartofler- hvilke?

Søg:

StοΏ½t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider