Skrevet af: Kim Petersen, 20. oktober 2019 kl. 12.33
Hvordan gik det egentlig med æblehøsten 2019.
Nogle plantageejere klagede i sommers over, at det ville blive en ringe høst i år på grund af forårs vejret.
Jeg har selv haft den bedste æblehøst i mange år. Der har været så mange æbler på træerne at flere træer har knækket grenene, på grund af vægten, og et enkelt træ har helt lagt sig ned. På andre træer er grenene bøjet helt ned til jorden på grund af æblernes vægt.
Der har dog været en enkelt undtagelse - Ingrid Marie, her har der ikke været nogen æbler på i år, men det skyldes at der sidste år var extremt mange æbler på det træ, så det holder nok bare en pause i år.
Skrevet af: Lars Holt, 20. oktober 2019 kl. 18.14
Ja, det er en kunst/erfaring at sørge for at æbletræerne ikke bærer for meget , og at de så næste år også kan bære lidt.
De næste to-tre år skal du holde øje med, at dine æbletræer ikke bærer mere, end grenene kan tåle.
Du skal have balance i æbletræerne.
Her er æblehøsten som sædvanlig. Det er ikke mig, der plukker æbler (det er jo i vinsæsonen!) så om der er forskel fra sort til sort, ved jeg ikke. Jeg ser blot, at der skal være plads til de mange kasser med æbler.
Skrevet af: Mogens; E., 21. oktober 2019 kl. 8.46
Kim, det er et sjovt foto af dit æbletræ som har overvægt.
Her har æblehøsten været rigtig god, især fra Aroma hvor der også har været lidt overvægt, med en knækket gren trods udtynding til en håndsbredde. Ingrid Marie bar pænt, men flere rådne ævler hver dag. Det virker som om de rådner natten over. Ingrid bær godt hvert år.
Min nabo har også et Ingrid Marie som står ca. 20 meter fra mit.
Samtlige hans æbler var total gennemhullet af orm som så blev smidt ud. Ingrid er nok lidt sart.
Skrevet af: Mette Lund, 21. oktober 2019 kl. 16.47
Jeg har rigtig mange Belle de Boscoop, men det passer også med, at mit træ bærer rigeligt hvert andet år. Sidste år var der ikke et eneste æble på det. Jeg havde ikke så mange Aroma. Mit Ingrid Marie æbletræ fældede jeg sidste år, jeg var så træt af, at har mange flotte æbler der næsten over nat rådnede.
Skrevet af: James F., 23. oktober 2019 kl. 8.06
Her ude mod west, var/er det et dårligt æbleår. Af ca. 20 sorter har 2-3 givet middel eller lidt over, resten har givet under middel, - eller slet ingen æbler.
Næste år må blive god! :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.