Er sprøjtet æbler virkelig så slemme.?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Absolut - ingen tvivl om det. Ikke kun for vores helbred, men også for vores natur og drikkevand!

Godt nyt vedrørende det fosterskadende pesticid Chlorpyrifos:
www.dr.dk/nyheder/indland/supermarkeder-vil-fra-naeste-ar-kun-saelge-oko-bananer

Tak til Salling Group og Coop!!

Læs evt. på braindrain.dk

Det forsøg har jeg tilfældigvis lavet for 10 år siden. Dengang cirkulerede der også en historie om at dyrene i zoo kun ville spise økologisk. Jeg købte så to poser æbler af samme sort, hhv. øko og konventionelle. Æblerne blev lagt to af hver slags sammen, to steder i skoven. Altså 8 æbler i alt.

Alle æblerne lå helt urørt over en uge. Så en dag var de spist alle som en.

Jeg delte forsøget løbende på facebook dengang, men gik af uransaglige årsager ikke viralt. Det er åbenbart ikke så let at finde så gamle post's frem igen, men billederne kan jeg da finde.

Det er et let forsøg at gentage, så i kan jo alle prøve ad og rapportere metode og resultater her.

Når æbler forsvinder helt, er det som regel hjorte der har spist dem. Fuglene udhuler dem.
Om hjorte er mindre kræsne end fugle ved jeg ikke.

Har dog lagt mærke til, at fuglene er mere tilbøjelige til at gå i gang med et æble, hvis det er skadet, bare en lille smule. Det være sig stødpletter, begyndende råd eller bare brud på skrællen.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Vibeke, det var sådan set også meningen med mit mini-forsøg at hjortene skulle tage dem. Historien jeg reagerede på handlede nemlig om større dyr. Jeg tror faktisk påstanden var at aberne skrællede de konventionelle bananer, men spiste de økologiske hele. Ja, man skulle tro det var Rokokoposten. Hvor om alting er, så havde på fugle og hjorte jo adgang til æblerne men ingen af skovens dyr ville røre dem før de havde ligget der en rum tid.

Mht. til den nye historie, så den siger den vist mest om hvor meget indflydelse junk info og fake news kan få. Man kan naturligvis ikke konkludere noget som helst når der kun ligger et æbler af hver slags.

@F. Mange æblesorter har et naturligt vokslag. Jeg tror oftest det er det du mærker. De kan også være overfladebehandlede, men det er vist meget mere udbredt til cirtrusfrugter, som iøvrigt ikke føles nær så fedtede.

Jeg gjorde den samme iagttagelse for 13 år siden.

Det er helt sikkert, at æblerne er behandlet på en måde så fuglene kan skelne mellem godt og skidt. Jeg havde halveret æblerne, så det er nok ikke overfladebehandlingen (voks ?) det drejer sig om, men noget er fuglene i stand til at vurderer æblernes værdi efter.

www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=82783&ForumID=1

En bekendt påstod idag, i en anden sammenhæng, at æblers næringsindhold er faldet med 60% over en årrække, som jeg ikke huske præcist, men i omegnen af 30 år.

Min umiddelbare tænkning er at det kun må gælde konventionelle æbler, hvis det altså er sandt. Noget med konventionelle optimeret dyrkning eller behandling efter høst, der kan resultere i større frugter qua større vandindhold end økologiske.

I så dald kunne det være det lave næringsindhold i konventionelle æbler, som fuglene fravælger?

Det lyder ikke sandsynligt Vibeke. Det er jo i vidt omfang de samme gamle sorter som dyrkes. Du må bede din ven om kilden til den påstand og evt få præciseret hvad der menes med næring.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej Claus
Det eneste jeg kan finde, der antyder at der findes dokumentation for lavere næringsindhold er dette altomkost.dk/tips/til-aarstiden/efteraar/aebler/ -lidt problematisk at fødevare ministeriet ikke angiver kilde for undersøgelserne.

Da næringsindholdet i æbler i forvejen er lavt er det nok ikke der jeg skal forsætte ned at lede.

Derimod kan "Smartfresh" kemienidinhverdag.dk/leksikon/overfladebehandling/ og sprøjtning vel begge dele være synderen.

middeldatabasen.dk/product.asp?productID=80065

Udfra, hvad jeg kan tyde her, må Smartfresh ikke sælges og anvendes i DK.
Kunne være interessant at lave et forsøg med hhv danske og importerede konventionelle æbler.

Kan de være bestrålet?
www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Bestr%C3%A5ling.aspx
Mvh

Hej Vibeke
Jeg har svært ved at se, at dit link til altomkost støtter det synspunkt at æblerne er blevet mindre nærende. Tværtimod. Jeg er enig i at det er for dårligt de ikke angiverne kilderne. Det er desværre meget symptomatisk for omgangen med forskningsresultater i offentligheden.

Smartfresh er markedsført. Du har bare fundet en variant som er udgået:
middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=80095

Det er mit indtryk er smartfresh er meget udbredt. F.eks. er det længe siden jeg har set en købt pære blive fuldmoden. Det er ikke et produkt jeg nogen stor fan af. Det er måske ikke farligt, men for mange frugter et det da en klar kvalitetsforringelse at de er fastlås i et "lige knapt modent" stadium.

@H. Chr.
Så vidt jeg husker er det kun krydderier som må bestråles herhjemme og de bliver det vist ikke engang. Der ud over er der en mærknings pligt.

Iøvrigt ang. hele denne æblehistorie.
Hvis vi nu antager at fugle virkelig ikke vil spise Pink Lady (vi ved det ikke pga. manglerne i forsøgsdesign). Men hvis nu... Så ville mit første gæt egentlig være at de reagerer på skrællens meget usædvanlige farve.

Et rent stykke hjemmeanekdotisk empiri (baseret på 1 hund) herfra siger at tesen ihvertfald ikke gælder for hunde. Vores hund æder gladeligt både øko og non-øko æbler ( og for den sags skyld alle mulige andre ting som ikke engang falder under betegnelsen fødevarer)

@Claus. Nu skriver jeg "antyder at der findes dokumentation" dvs at der findes undersøgelser af æblers næringsindhold.

Det, der gør mig utryg ved "Smartfresh", både i dit og mit link er denne sætning, skrevet øverst på databladet med grønt:

"Der vises kun begrænsede informationer, da firmaet ikke har ønsket at bidrage økonomisk til vedligeholdelse af detaljerede informationer for dette produkt i Middeldatabasen. Kontakt venligst firmaet direkte, hvis du har behov for yderligere information om produktet."

Hvad er det vi ikke skal vide?

Ja ja, selvfølgelig findes der undersøgelser af æblers næringsindhold. Givetvis også gamle og nyere undersøgelser. Der findes nu nok ingen som systematisk har overvåget udviklingen.
En nyere undersøgelse* af C vitamin indholdet af sorter fra Pometet fandt store forskelle mellem sorterne (fra <1 til 27 mg/ 100 mL). Dvs. at man ved sammenligning af undersøgelser fra forskellige år må lægge vægt på at finde tal for de samme sorter. Ellers er det jo bare sortsforskellene man ser.

Det var din ven som fremsatte påstanden. Så må han jo også have dokumentationen...
* www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0023643813002454

Artikel: "Nyt æble kan holde sig friskt i op til et år i køleskabet"

jyllands-posten.dk/livsstil/madvin/mad/ECE11792352/nyt-aeble-kan-holde-sig-friskt-i-op-til-et-aar-i-koeleskabet/

Claus..

Du skriver at de forskellige æblesorter har forskellige næringsindhold (hvilket i øvrig kom bag på mig), men kan jordbundsforholdene ikke også spille en rolle mht næringsindhold.? ..

@Søren
Vi skal lige huske at passe lidt på med begreberne næring og næringsindhold. I virkeligheden dækker det jo over en masse forskellige parametre som ikke nødvendigvis følges ad.

Nu slog jeg lige ned på C vitamin og det er da til have med at gøre. I undersøgelsen jeg henviste til er der brugt æbler fra Pometet. Dvs. samme jordbund, men stor diversitet i sorterne. Derfor er jeg helt tryg ved at de forskelle man har målt er sortforskelle.

Så kan man jo spørge hvordan det ville se ud hvis man plantede de samme sorter et andet sted. Jeg har ikke set det forsøg lige med æbler, men generelt er det mit indtryk at miljø - jordbund, nedbør, vind osv. betyder noget, men ikke så meget som genetikken. Her ligger jeg selvfølgelig til grund at miljøforskellene ikke er mere end ekstreme end at planterne kan udvikle sig normalt.

I virkeligheden er det vel også hvad man burde forvente. Vitaminerne optages ikke fra jorden. De syntetiseres i planterne af enzymsystemer som er indkodet i arvemassen.
I nogle forædlingsprogrammer har man bevidst søgt at forbedre indholdet af bestemte vitaminer. F.eks. har der været meget fokus på C vitamin i forædlingen af solbær. Det virker, hvilket jo igen viser at der er en meget stærk genetisk komponent.

Jordbunden har mere at sige hvis vi ser på mineralerne som jo optages fra jorden, men selv her kan sortsforskelle slå igennem. Der er pumper og kanaler på celleniveau som mineralerne skal passere og de er ligesom enzymsystemerne indkodet i arvemassen.