Skrevet af: Axell A., 29. januar 2020 kl. 21.33
Jeg har en mødding som består af savsmuld lidt tørv og lidt halm. Jeg har læst at man skal lufte den så den kan formulde. Men jeg har ikke maskiner til at vende den. Vil det være nok bare at stikke nogle huller i den med en stang eller skal der mere til?
Skrevet af: Lars Holt, 29. januar 2020 kl. 23.04
Prøv at tage et billede eller to af den.
Skrevet af: Søren Duun, 29. januar 2020 kl. 23.15
Hvis du ikke orker og vende den, hvilket ikke er en must, for at en omsætning kan finde sted vil den med tiden stadig formulde, men den yderste del af Komposten vil som regel tørre ud, det er også derfor at man vender den., men selvfølgelig også for at lufte/ilte den. Det vigtigeste er at den vandes da omsætningen gå i stå og nedbrydningen sker kun langsom. F. eks når det regner. Husk at vande den sparsom da for meget vand hindre en god omsætning da ilten nedbringes og vigtige næringstoffer udvaskes.
Hvor meget vand du skal give den afhænger af hvor varm den er.
Jeg ville nok trække en stor pressening over den, da denne holder på vandet og hindre en udvaskning af næringstoffer og så væbne mig med tålmodighed. Evt lade den ligge i nogle år.
Nogle mener at en hurtig omsætning giver dårligere kompost at der frigives flere næringstoffer under omsætningen, dels pga regnvands, men også under iltningen. Om det er rigtig eller bare en skrøne ved jeg ikke. Selv vender jeg min kompost ca en gang om året...
Skrevet af: Claus K Madsen, 30. januar 2020 kl. 9.32
Jeg går ud fra der også er noget dyremøg af en art der i? Hvor stort en dynge snakker vi om?
Skrevet af: Søren Duun, 30. januar 2020 kl. 12.48
Jeg kan huske at have læst at alle former for møddinger skal lægges på en fast grund, dvs på en fundament af beton, så man undgår udsivning af næringstoffer og desuden dækkes til.
Men i denne vejledning kan du læse meget mere
mst.dk/erhverv/landbrug/husdyrgoedning/vejledning-om-etablering-og-overdaekning-af-kompost/
Skrevet af: Axell A., 30. januar 2020 kl. 14.11
Den er ca. 9x2 meter og 0,6 meter høj.
Skrevet af: Willy N, 30. januar 2020 kl. 20.15
@Axell.
Det er ikke tilstrækkeligt at stikke huller i bunken.
Går ud fra at du ikke har fysikken til at vende den.
Det er kun ca. 11m3 og kunne normalt godt klares komfortabelt på mindre end et år.
Men ellers vil jeg foreslå, at du lejer en minigraver en enkelt dag.
Jeg har gjort det for lige godt 1000 kr. (leveret!) og det tog kun en times tid, at lære at manøvrere den (skulle køre 15m3 grus ind i en weekend).
Alternativ kunne måske være at opformere kompostorme.
En håndfuld kompostorme vil kunne opformeres til flere tusind i løbet af et halv år.
Problemet vil dog sikkert være, at kompostbunken er for lav til den er varm om vinteren (de dør i frost og er inaktive ved lav temperatur)
Skrevet af: Axell A., 30. januar 2020 kl. 22.06
Ja 1000 kroner er ikke meget hvis det var een gang. Men det skal vel ske flere gange om året.
Jeg har læst mig til at den minimum skal være 1 meter høj for at få lidt varme. Men det bliver den nok også når det er blevet sommer. Der køres en trillebør ud hver dag. De små havetrillebører.
Skrevet af: Willy N, 30. januar 2020 kl. 22.33
@Axel
Tja. Så kommer den til at fylde noget mere. Så vidt jeg kan regne ud er det i omegnen af 25- 30m3 hvis det dagligt er én bør. Det bliver en høj mødding!
Nu fylder den ikke mere end omkring 10m3.
Du kan eventuelt ligge et lag kvælstof på nu. F.eks. ben- eller blodmel.
For at få has på den kommer du næppe uden om at anvende maskiner og gøre arealet større og etablere en højere mødding.
En mødding som helhed kan ikke anvendes og du skal nok ikke regne med, at materialet er "halvomsat" i løbet af et år med mindre der tilføres kvælstof og den vendes.
Skrevet af: Axell A., 30. januar 2020 kl. 22.56
Er der for lidt kvælstof i hestemøg?
Skrevet af: Tine Horsum, 30. januar 2020 kl. 23.32
Du kan også prøve at tilsætte en spand kompostorme, de fås fra hesteejere med mødding. Ellers kan de købes.
Jeg ville nu lforsøge at lave møddingen højere, så den bliver varm nok.
Men mange hesteejere- er nu glade for de der orm...
Mht til kvælstof, så forbruges der meget, når der omsættes halm mv, det tager 5 år(!) før halm er omsat, så det kan frigive kvælstof igen, hvis det ikke får hjælp fx af møg.
Hestemøg skal også gerne op i temperatur- ellers vil ufordøjede frø spire (nu måske ikke så meget havre eller flyvehavre som førhen.)
Mvh
Tine
Skrevet af: Lars Holt, 31. januar 2020 kl. 8.24
Hestemøg har et fint indhold af kvælstof, selvfølgelig afhængig af mængden af halm eller savsmuld.
Hvornår skal bunken bruges?
Skrevet af: Claus K Madsen, 31. januar 2020 kl. 10.44
Hej Axell. Jeg synes din mødding er meget flad. Det har ikke kun betydning for varmeudviklingen, men også for udvaskningen fra komposten. Med andre ord, hvis ikke din mødding er overdækket tror jeg du mister en masse kvælstof.
Det vil være optimalt hvis du kan få den både højere, gerne kegleformet, og overdækket hvis den ikke er det allerede.
I gamle dage da gårdene havde møddinger brugte man en skråtstillet transportør til at få møddingen op i højden. Jeg ved ikke om sådan noget måske findes i hobbystørrelse.
Iltning ville jeg bekymre mig mindre om.
Skrevet af: Willy N, 31. januar 2020 kl. 11.12
@Claus.
Hvorfor er iltning ikke væsentlig for en mødding.
Det er ikke fjernt fordi, da jeg var barn, blev møjet blot kørt på møddingen udenfor, forenden af stalden. Der var højt fundament i den ende af staldbygningerne. Sikkert 1½ meter og møddingen har min. været 50m2.
Der blev aldrig gjort andet ved den end, at møjet blev kørt ud på marken.
Husker ikke intervallet. Måske hvert efterår måske hver andet.
Kan der ikke leve orme i en mødding (bakterierne) og nedbrydes møddingen af bakterier så længe der er kvælstof nok?
Der må også være meget stor forskel på nedbrydningen af en mødding fra kvæg (drøvtygger) og en mødding fra hest.
Skrevet af: Claus K Madsen, 31. januar 2020 kl. 11.26
@Willy, ingen tvivl om at at iltning fremmer nedbrydningen. Jeg tænker bare, selvom man ikke vender bunken så trænger der jo ilt et godt stykke ind. Når man fylder på fra toppen, så har møget en vis opholdstid med gode iltforhold før det havner under så meget nyt møg ilten bliver begrænsende. Så kan det godt være at omsætningen skifter gear, men gør det så meget? Man plejer vel heller ikke at kompostere møg til det er 100% omsat.
Ud fra de overvejelser tror jeg det er vigtigere at få højde på dyngen, men jeg skal da sige at min egen praktisk erfaring begrænser sig til almindelig kompost.
Skrevet af: Willy N, 31. januar 2020 kl. 13.08
@Claus.
Vi mangler nok en fagmand.
Jeg tror der er stor forskel på, hvad ko- og hestemøg indeholder og hvordan det skal behandles.
Sådan som jeg husker det, så blev der aldrig kørt hestemøg på møddingen (den lå ganske vist også et stykke fra hestestalden).
Hestemøget blev kørt direkte til frugtbuske/frugthaven og køkkenhaven (som dog også lå noget fra hestestalden).
Komøget husker jeg ikke havnede i frugt- eller køkkenhave.
Men det er godt nok noget af en mødding Axell skal håndtere uden maskiner!
Skrevet af: Claus K Madsen, 31. januar 2020 kl. 13.43
Ja, og det har givetvis også meget at sige hvor meget og hvilken strøelse møget er blandet op med. Samt om om man opsamler ajlen for sig (det gør man vel næppe når man holder heste).
Skrevet af: Anonym bruger, 31. januar 2020 kl. 13.47
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 31. januar 2020 kl. 13.56
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 31. januar 2020 kl. 14.07
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Axell A., 31. januar 2020 kl. 14.46
@larsholt
Jeg ville jo gerne bruge den til sommer. Men det kommer så nok ikke til at ske. Men vil forsøge om der kan dyrkes kartofler i det som det er. Har set nogen dyrke i spåner.
Skrevet af: Lars Holt, 31. januar 2020 kl. 16.03
Nu har vi ikke set et billede, men hvorfor skulle den ikke kunne bruges i den kommende sæson?
Den er opbygget over lang tid, så start i den ældste ende.
Skrevet af: Axell A., 31. januar 2020 kl. 16.31
Jeg startede med at lave den efteråret 18. Så den er ikke ret gammel.
Skrevet af: Willy N, 31. januar 2020 kl. 21.38
Altså!
Køre Axell én bør ud om dagen, er der ikke mange dage i en bunke på 9x2x0,6 m. selvom den er faldt sammen.
Men Axell står nok med et problem. En sådan mødding skal nok godkendes. Der er dagligt temmelig meget møg der tilføres og måske vandløb i nærheden og i det mindste grundvand.
Læg kortene på bordet Axell.
Skal møddingen godkendes? Har du undersøgt det?
Må du have det husdyrhold i de omgivelser du har?
Det er jo ikke kun haveejere og bønder der giver problemer for miljøet. Det kan også fritidslandmænd gøre ;)
Du må tilpasse møddingen (husdyrholdet) myndigheders angivelser og egen fysisk el. økonomisk formåen ;)
Skrevet af: Lars Holt, 31. januar 2020 kl. 23.53
Se husdyrgødningsbekendtgørelsen: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209913
Skrevet af: Axell A., 1. februar 2020 kl. 0.15
@claus
Ja det kunne godt være det var en god ide at overdække den når det regner så meget som det gør og så strø den med noget npk. For den har sikkert allerede mistet en del kvælstof.
Skrevet af: Claus K Madsen, 1. februar 2020 kl. 9.58
Eller hønsemøg hvis det skal være rigtig økologisk... Noget af de du fortæller (at der er savsmuld i, at der ikke er tiltfredstilende omsætning og at der kan være sket noget udvaskning) peger i retning af at den mangler kvælstof, men det er ikke let at vurdere uden at have haft fingerene i det.
Skrevet af: Anonym bruger, 1. februar 2020 kl. 10.04
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Claus K Madsen, 1. februar 2020 kl. 12.04
Det kan nu gå meget hurtigere under de rette forhold. Man kan varmkompostere savsmuld hvis det skal være. Det handler meget om at få det rette C/N forhold. Savsmuld har omtrent den højeste C/N værdi af organisk affald, så der skal altså tilføres noget kvælstof for at få gang i det.
Hestemøget er fint, men det kommer selvfølgelig an på blandingsforholdet.
Hmm. denne snak minder mig om at jeg har et næsten færdigt blog-indlæg om varmkomstering til at ligge. Det må jeg hellere se at få gjort færdigt...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.