Jeg ønsker mig en rigtig vinter

Vejret kan vi ikke lave om på, men til gengæld kan vejret lave om på »årets gang i haven«. det ville måske ikke være så kedeligt, hvis vi fremover kunne regne med at vi ikke bliver udsat for en omgang kulde, frost og sne. vi har da set sne først i maj måned. Hos os er erantis, vintergækker, påskeliljer og hyacinter ved at gå i blomst. Hortensiabuskene har tykke knopper og enkelte nye blade.
helst ville jeg banke dem tilbage i jorden og bede dem om at besinde sig lidt.
Ingeborg

Det er meget usædvanligt at vi går direkte fra efterår over i forår , dvs at vi springer vinteren over , vi skal over 1000 år tilbage, da vi sidst have sådan en mild vejrperiode .

@Svend.
Du har godt en god hukommelse, må jeg sige ;)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

I vikingetiden var det, i følge isforsker 3-4 grader varmer i gennemsnit end det er i dag. Så vi må nok vende os til det. Men det bliver da lidt nemer at have citrus planter.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg citerer bare en svensk meteorlog , og det var ikke tilfældigt at Grønland fik det navn , det var en grønt land uden synligt is , da vikingerne opdagede det og bosatte sig.

Det er da godt for noget at vi springer vinteren over , man kan prøve nye planter , hørpalme , oliventræ , granatæble , nerie , passionsblomst , og hibiscus mutabilis er nye planter som overvintere fint på friland , og kejsertræet vil blomster i år .

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er meget godt med alle disse Middelhavsplanter, som vi nu kan dyrke på friland. Men min græsplæne gror desværre og er allerede ret lang!

Jeg plejer at sige, at jeg nægter at klippe græs i marts måned! Jeg vil have fred for plænen helt til april. Skal jeg nu til at slå plænen i februar?

Nå, ja, jeg ved jo, hvad folk vil sige: Hvorfor ikke lade den gro! Det går desværre ikke i en kolonihaveforening.

M.v.h.

Doris Møller

Doris
Du klipper når du syntes, dog ikke i frost. Med det her vejr klipper vi da på golfbanen dog ikke ret tit.
Mvh

Med hensyn til at plante middelhavsplanter, ved vi jo ikke om denne vinter var en enlig svale. Selvfølgelig tyder noget på at vi fremover får det varmere, men om det bliver sådan som i år er vist ikke givet på forhånd. Min græsplæne kunne også trænge til at blive klippet, men det er jo aldrig tørt nok til det.
Ingeborg

Vinter- ja tak!

Og dog, nu kører jeg K30, og i dag kørte jeg 2 x 15 km for at hente 40 dåser kattemad, og jeg har kørt så rigeligt (og frosset som en lille hund!) i sne/frost de sidste 22 år. :-)

Men jeg er så trææææt af regnvejr, mit tøj (en del kan ikke tumbles) hænger ude og bliver mere vådt- end da det kom ud. :-(((

Og plænen smatter i gangarealerne. Jeg får også jokket på alt for tidlige spirer af dagliljer/ vilde krokus, mens eratisne (-tisserne?!) er ved at have takket af.

Mine spanske margeritter fra sidste år (de står i krukker)- er derimod sprunget ud, så jeg i dag. Ellers går de til normalt til i efteråret. Roser der blomstrer (meget forkølet, men alligevel!).

Plænen kunne også trænge til en slåning, men nu er der også muldskud... Beskæring af diverse har jeg sløjfet, det er for sent nu- og mudret. Og en del oprydning er udsat- for vådt til at stille ting ud midlertidigt.

Dog er der lovet frost natten til onsdag, og onsdag skulle holde tørt og med sol/skyer.

Mvh
Tine- med snart ikke flere rene sokker

@Doris.
Græsset må ikke være ret langt i denne fugtighed. Plæner med langt græs og masser af regn ødelægges. Jeg klippede i december og én gang i beg. af januar og skal snart til det igen.
Hos os er det dog også et problem at klippe plænen. Der skal gås med forsigtigthed for, at den ikke bliver smattet.

@H. Christensen.
Problemet med højere temperaturer er, ay vandstanden stiger.
Det er alvorligt for et lille land, som ligger på sandbankerne mellem Sverige og Nordsøen.
Iøvrigt meget anskueligt på den anden side af sundet, ved Tanum, hvor det kan ses, at vandet for 5- 10000 år siden stod mange meter over nuværende niveau.

At være klimaflygtning vil næppe være forbeholdt mennesker på øer i Stillehavet, Bangladesh m.f. men også Europæere.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

F. Christensen.
Interessant (uhyggeligt?).
Sæby? Det er ved Roskilde fjord ikke?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
Tja... Der går måske ikke mange generationer før Danmarks kortet skal tegnes om og Skåne atter består af en hovedvægt af Danskere.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@F. Christensen.
:)
Der er interessant læsning på Geocenter.dk.
Ex. www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2018/07/Geoviden_2_2005.pdf

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Sådan så kystlinjerne ud for godt 8000 år siden:

denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Danmark,_Terti%C3%A6r/Litorinahavet

Det er skrænterne fra dengang man kan se mange steder. Når kysten har rykket sig skyldes det vist ikke så meget at vandstanden er faldet, som at landet har hævet sig.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Willy N
Jeg har aldrig påstået at det ikke var risikofyldt at bo ved vandet lige vor det er, men der er også foredele ellers boede de fleste mennesker vel ikke ved vand. Jeg er selv opvokset ved vejle fjord hvor 1/3 af husmans stedet`s jord blev oversvømmet hver vinter, vi skulle så aldrig gøde så der var altid græs til hø og kvæg.
I al den tid jeg kan huske har der været bøvl i marsken.
Det var sikkert også bøvl da ise trak sig tilbage efter sidste istid og man ikke kunne gå til England.
Så man kan lige så godt nyde mens man kan og det er godt for min gigt at det er varmer.
Mvh

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@H. Christensen.
Jeg håber heller ikke, at det fremgår i hvad jeg skrev, at du mente det ikke var risikofyldt at bo ved vandet.
Almindligtvis er årsagen til byer ved kyster overalt på kloden, at kysten i mange tusind år har været den mest fremkommelige transportvej og vandrerute.
At man, som du skriver, har set fordele i at dyrke afgrøder på oversvømmede arealer og inddæmmet havbund er en viden opstået i noget nær vores nutid.

Jeg har aldrig sat mig rigtig ind i dette med at dyrke afgrøder på oversvømmede arealer el. inddæmmet havbund.
Det undre, at der er en idé i det fordi der må være store saltaflejringer. Jeg kan godt se, at der også aflejres meget andet. Men salt! Jeg går ikke ligefrem og strør salt omkring hverken stauder, sommerblomster eller afgrøder og mener, at det er en rigtig dårlig idé.