Forum

I TV2 sylter de grønne tomater i dag!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 5. marts 2020 kl. 10.47

Tillad mig at komme med følgende hjertesuk:

I TV2’s Go’morgen sylter de grønne tomater i dag! Nu har jeg ikke set hele indslaget, så jeg ved ikke, hvorfor de har valgt en dag i marts måned til dette.

Grønne tomater sylter man da i efteråret! Det er utroligt, at visse kokke ikke gør mere for at bruge råvarer, som passer til sæsonen.

M.v.h.

Doris Møller

P.S. Jeg burde selvfølgelig stile dette indlæg til TV2. Men jeg orker ikke lige nu at finde ud af, hvor man kan gøre det.

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. marts 2020 kl. 12.10

Ja det lyder helt åndssvag når der ikke engang er danske drivhus tomater til salg. Men du kan skrive til denne adresse :

Klage, ris og ros
Vil du klage eller komme med ris eller ros til et af vores programmer? Skriv til seernes redaktør på sr@tv2.dk

Måske har de løbet tør for ideer og handlet i panik på redaktionen...

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 5. marts 2020 kl. 16.27

Mange tak, det vil jeg gøre :-)

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 5. marts 2020 kl. 21.18

savner slet ikke TV2 og det er der heller ikke grund til kan jeg høre - stadig samme cirkus :)
Har ikke haft kanalen i 2 år og har kun DR nu - ser max en time om ugen plus en sjælden film i ny og næ om vinteren ;-D

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 5. marts 2020 kl. 21.34

@Tom ... Tja... og du betaler fuld pris for DR som giver mindelser som Lokalradio- og tv forsøget i '80erne.
Jeg ser ikke fjernsyn og da ungerne boede hjemme, kunne vi endnu leje et fjernsyn til jul og betale licens for én måned.
Dengang var der frit medievalg i landet!

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. marts 2020 kl. 8.27

Jeg bruger heller ikke tiden på at se fjernsyn, selvom min gemal nødigt vil undvære det. Han sover så godt med tændt fjernsyn. Det jeg gerne VILLE se, er udsendelser om hvordan vores industrielt preparerede madvarer bliver til, fra jord til bord og den slags. Jeg får "sviller" af at se alt det andet bras med mennesker, som forledes til at tro at de kan blive noget ved musikken. Der er alt for meget tomt indhold i min fjernsynskasse.
Jeg ser et tysk fjernsynsprogram, der hedder DIE ERNÄHRUNGSDOCS. Her bliver folk med mangeartede livsstilsygdomme helbredte ved en drastisk ændring af kostvanerne og mange helt fri for medicin. Jeg ville ønske mig mere oplysning end fjas og tant.
Ingeborg

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 6. marts 2020 kl. 8.37

Præcis Ingeborg
Alle er enige om at vi skal lære hele livet - TV var engang et oplagt medie til det.
I dag er det youtube og lignende, men der skal vi huske ekstra på kilderne.
Tænk hvor mange penge sundhedsvæsenet (os alle) kunne spare hvis diabetes T2 blev behandlet som det det er: FOR MEGET insulin/ insulinresitens. Insulinbehandling af diabetes T2 er det der gør sygdommen så forfærdelig, med amputationer, blindhed, hjertekar sygdom osv.

Har på grund af egne helbredsudfordringer uddannet mig som kostvejleder/ slankekonsulent og levet på ketogen / low carb kost de sidste 4 år med en ny krop og nyt sind som resultat :)

7 af 11 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 6. marts 2020 kl. 11.47

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 6. marts 2020 kl. 13.28

Nu var det ikke lige hensigten med mit indlæg med mit indlæg at diskutere fjernsyn. Det var mere et indlæg i debatten om bæredygtighed. Man vælger selvfølgelig de råvarer, der er i sæson – også når man er kok i fjernsynet.

Men når I nu kritiserer fjernsynet så meget, så vil jeg da lige sige, at der også er meget godt, f.eks. på DR2 ;-)

Flere og flere er bare begyndt at streame udsendelserne. Så kan de jo se dem, når de vil. Jeg har i hvert fald en masse spændende udsendelser, der ”holder i kø”, til jeg får tid til at se dem. Jeg har dog endnu ikke opsagt mit abonnement på at tage ”almindeligt fjernsyn”. Men jeg ved, at mange gør det.

Jeg er heller ikke begejstret for alle de udsendelser, hvor folk promoverer sig selv. Heldigvis er der jo så meget andet. Der har også i dansk TV været udsendelser, hvor folk blev helbredt ved at ændre kostvaner.

M.v.h.

Doris Møller

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 6. marts 2020 kl. 13.34

Diskussionen om TV indhold hører nok ikke hjemme her, men det kunne være interessant om der var basis for en "lødigheds kanal". En kanal med viden om andet end "Forsidefruer, Desperate Housewifes" Friends osv. Mon ikke mange ældre har helt andre TV interesser end unge mennesker, som efter min mening burde tage sig noget mere fornuftigt til end at se TV. Mange unge tror jo på at glimmerserier afspejler det virkelige liv, som er værd at tragte efter.
Vi er da også nok til at kunne forlange lødig underholdning i form af læring om den virkelige verden, der omgiver os. Jeg blæser på X Factor og alt i den konkurrenceverden, som vi præsenteres for.
Så vil jeg hellere se en gulerod blive til :-)
Ingeborg

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 6. marts 2020 kl. 21.20

Som sagt kan jeg ikke udtale mig om udsendelserne fordi jeg sjældent ser nogen.
Men ud fra programoversigter er det udsendelsesfladen ufattelig ringe.
Foruden et overvældende antal genudsendelser fyldes programfladen billige serier og med studieoptagelser som er komfortable og billige at fremstille. Det sker jeg ser tv avisen som sjældent har bragt nogen egentlige nyheder (det er ret ligegyldigt med en orientering om der er konflikt ml. f.eks. Palæstinensere og Israel. En nyhed ville være hvis der var fred m.v. og det er heller ingen nyhed når kommentatoren fortæller at der ikke er noget nyt).
Normalt lytter jeg til P2 der er karakteriseret ved tekniske problemer!! Stor set hver aften!
Og P8 hvor computere regelmæssigt svigter (eller også er det studieværten).
Hvordan DR kan formøble 3.5 mia. væk må kræve stor kunnen.
For meget bedre end lokalradio- og tv stationer i ’80erne er DR ikke og dengang regnedes udgifterne i nogle få millioner!
Var medierne frie og ikke statsfinansieret/støttet gennem puljeordninger var de tvunget til at oppe sig noget mere.
Så tilbage til licensbetaling og så beskatning af streamingtjenesterne for det forbrug som udgår fra Danmark.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 6. marts 2020 kl. 21.33

Årstiderne "besidder" afgrøderne. Ingen tvivl om grønne tomater bør syltes om efteråret.
Syltede grønne tomater skal man dog være varsom med. De indeholder samme gift som grønne kartofler.
Mængden af giften er ikke ubetydelig og er dødelig.
Så spis varmsomt selvom de smager fantastisk til meget på det kolde- såvel som varme bord.

En anden lækker ting er syltede grønne figner. Alle dem der ikke er modnet (eller dem man mener kan undvære i næste sæson) kan plukkes i efteråret og syltes.
De kan godt bruges efter 4- 5 måneder.
Men får de lov til at stå et par år, er smagen ubeskrivelig lækker og kan bruges til rigtig mange ting. F.eks. ostebordet.

Nyt svar til emnet »I TV2 sylter de grønne tomater i dag!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > I TV2 sylter de grønne tomater i dag!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider