Skrevet af: Karina Laursen, 18. marts 2020 kl. 21.09
Troede det var brombær, men det er det vist ikke er ved at overtage min forhave. Nogen der ved hvad det er og om det er skadeligt.
Skrevet af: Søren Duun, 18. marts 2020 kl. 22.39
Prøv at Google korbær, som også er en slags vild brombær.
Skrevet af: Søren Duun, 18. marts 2020 kl. 22.43
Hvis brombær er kongen er korbær prinsen af brombær står der i denne artikel. Men person foretrækker jeg brombæret...
vildmad.dk/dk/ravarer/korbaer
Skrevet af: Karina Laursen, 19. marts 2020 kl. 8.23
tak for svaret, der er voldsomt mange skud , kvæler de alle de andre planter, hvad gør jeg for at fjerne dem,det er håbløst med hænderne og vil ikke ødelægge andre ting ved at bruge gift
Karina
Skrevet af: Lars Holt, 19. marts 2020 kl. 8.47
Du skal bruge en smal spade, f.eks. en drænspade, og så skal du grave dem op en for en. Jeg bruger en svejsehandske på den hånd, jeg skal tage fat om planten med.
Skrevet af: Lone Brems, 19. marts 2020 kl. 9.28
Hej Karina Laursen
Nu er det ike let at bedømme ud fra billedet, men korbær har årsskud der ikke bliver meget mere end 5 mm tykke - på dit billedet ser det ud til, at årsskuddet er tykkere end det.
Korbær får almindeligvis gråblå / grå farve på årsskuddets bark, som udover lidt mindre kraftige torne også har mindre, mere ligeud-rettede torne og der kan være besat med små stive hår.
Så mit bud vil være, at det er brombær (som kan spredes af fugle), du har fået ind i din hæk.
Lars Holt's råd om en spade og en kraftig handske er nok den mest effektive metode til et fjerne brombær (og også korbær).
Hvis det forekommer helt uoverkommeligt, kan du måske spørge lidt rundt hos nogen, der har en buskrydder, en kraftig rive og en greb. Hvis du vælger den metode er det helt sikkert, at du skal igang med spaden efterfølgende - men så er der ikke helt så meget at hive i og stikke sig på.
Du kan overveje, om du har plads til at lade det afklippede / opgravede ligge og tørre en månedstid. Det er nemlig fremragende som kernemateriale til en kvasbunke - men det skal lige tørre inden du bygger kvasbunken for at modvirke, at nogen af de livskraftige skud får jordkontakt og udvikler rødder og byvækst....
Og hvis du giver dig i kast med at klippe / grave op - brug en kraftig pressenning på ca 2,5 X 4 meter til at samle alt på, når det skal transporteres hen, der hvor du har plads til tørring.
Det er ikke nær så besværligt en flyttemetode som det vil være at samle skud og rødder op i en trillebør.
Jeg ønsker dig god arbejdslyst & del arbejdet op i småbidder , så du ikke får arbejdsskader at døje med ved siden af ;-)
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Tine Horsum, 20. marts 2020 kl. 21.02
Jeg har både korbær (og de kryber mere under (og laver benspænd), nyere skud er mere lysegrønne med små torne- bladene ligner mere hindbær end brombær. Ældre skud kan være rød-/brunlige, men de har stadig små torne. Bærene er som hindbær men blålige og små.
Korbær er nemme at hive op og fjerne!
Jeg synes, nu ikke det ligner brombær- men hindbær!
Og hindbær kan altså også være slemt haveukrudt, når det formerer sig med rodskud.
Du skal hive og grave så meget af dem, som du kan- og så skælde naboen på den anden side ud.
Og når det bliver vinter kan du sætte dig ned og læse Karel Capec (jeg mangler lige krøllen på det tjekkiske C og a hat). "Et år med min have".
Hvori han bla. ønsker folk med hindbær vil have dem groende op i deres seng- og at de vil få hindbærknopper.
(Den er ret sjov! Og biblioteket kan nok bestille den).
Når jeg graver de værste brombærrodknolde (med så meget lange rødder, jeg kan) op, ligger de til tørre på noget net/ender øverst i bunken med afklip, det samme gælder "halerne" (skudspidser, der slår rod), og de gengror med garanti aldrig.
Men hindbær må være sjovere end brombær! Færre og mindre torne- og ikke 10 meter lange med sidegrene, der slår rod for hver meter, eller haler, der vokser 6-10 meter for at slå rod. Over hele krattet!
Mvh
Tine
20 år med skidtet!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.