Skrevet af: Denise Jørgensen, 8. april 2020 kl. 17.04
Hej alle sammen,
Vi har vendt jorden i vores have i dag for at så græs.
Flere steder fandt vi noget hvidt i jorden da vi vendte den. Nogle der ved hvad det er?
Har vedlagt et foto af det.
På forhånd mange tak for alle svar :)
Venlig hilsen
Denise
Skrevet af: Svend Høst, 8. april 2020 kl. 18.20
Skimmelsvamp......
Skrevet af: Denise Jørgensen, 8. april 2020 kl. 19.09
Mange tak Svend. Er det noget vi skal behandle?
Skrevet af: Søren Duun, 8. april 2020 kl. 19.27
Sådan fjerner du sneskimmel/skimmelsvamp i græsplænen
Begynd først på sneskimmel-bekæmpelsen i midten af april.
Tag en gummirive og riv det døde græs væk.
Bland en jordblanding af lige dele muldjord og groft grus, samt et par håndfulde græsfrø og et par håndfulde plænegødning.
Smid blandingen på de sneskimmel-angrebede steder, og træd blandingen godt ned på området.
Riv hele plænen over med en rive, og vand plænen let.
Alternativt kan du lade pletterne lade reparere sig selv – men der kan gå længere tid.
Du kan også vælge at skære pletterne op og erstatte med rullegræs.
Skrevet af: Lars Holt, 8. april 2020 kl. 20.51
Jorden er blevet vendt, så vidt jeg kan se.
Når jeg har oplevet noget lignende, har det være den gavnlige svamp, Mykorrhiza. Den hører den levende jord til, og skal beskyttes. Den er basis for økologisk dyrkning.
Skrevet af: Claus K Madsen, 8. april 2020 kl. 22.24
Hvad var der før i vendte jorden? Har der været nogle specielle forhold, oversvømmelse, tilførsel af gødning eller andet som kan hjælpe os på vej?
Skrevet af: Søren Duun, 8. april 2020 kl. 23.51
Jeg må tilstå at det er meget svært at se hvad det er og især på min telefon, hvor billede er lidt uskarp, men det kan være både sneskimmel, som det kan ligne mykoriza, som Lars skriver. Normal kommer sneskimmel af sneen er smeltet og det ses tydeligt bagefter. Men sneskimmel kan også forekomme, hvis man har haft en ting f. eks en plade liggende på græsplænen i flere uger. Så rådner græsset, da det ikke kan få ilt.
Jeg har fundet et billede af mykoriza i græs, men googler man det kan man finde en masse billeder
Skrevet af: Denise Jørgensen, 9. april 2020 kl. 9.33
Vi er så glade for jeres hjælp, da vi ikke har haft hus/have før er vi lidt på bar bund 🙂
Der har intet været at se på overfladen af jorden.
Det var først da vi vendte den at det kom frem hist og her. Grunden ligger meget højt så ingen oversvømmelse og der har ikke været gødet. Jorden virker sund og er fuld af dyr/orme.
Der har været meget store gamle træer, tror det største var et egetræ, hvis det hjælper. Og det har primært været i nærheden af træerne at vi har fundet det. Og manden der haft huset, har ikke gjort noget ved haven de sidste år, så der har været godt beplantet med alverdens træer, buske, blomster, jordbær osv.
Håber det var lidt mere brugbar info :)
Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 9. april 2020 kl. 9.38
En eller anden form for svamp er det i hvert fald, men det bliver nok tæt på umuligt at komme nærmere end det. Hvis det er unde jorden, og der er organisk materiale til stede, er det sandsynligt at det er en nedbrydersvamp der er ved at spise det organiske materiale i jorden. Det hvide i ser er i så fald mycelium - den vegetative del af svampen.
Svampe er til stede overalt i naturen, og gør for langt hovedparten ingen skade, og er oftest til gavn, så der er ingen grund til at være nervøs for det i har fundet ved jer, eller at prøve at bekæmpe det.
Mvh Sofus
Skrevet af: Lars Holt, 9. april 2020 kl. 12.10
Mykorrhiza er ikke en bestemt svamp, men de svampe, der lever i harmoni med planterne. De giver vand og mineraler til planten, fordi Mykorrhiza kan nå 10 gange så langt ud i jorden, som rødderne selv kan. Til gengæld får svampen sukker mm fra planten.
I en god økologisk jord bør der være Mykorrhiza - ja, det kan der slet ikke lade være med at være efter en årrække.
Mykorrhiza skal ikke forstyrres ved gravearbejde!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.