Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. april 2020 kl. 10.27
Når jeg læser spørgsmål og svar i dette forum er jeg især glad for at læse svar fra de medlemmer, der i deres profil har skrevet lidt om sig selv og deres forudsætninger og erfaringer. Hm….tænker jeg om dem der svarer og kun fortæller om datoen for tilmelding i dette forum.
Derfor er jeg glad for dem, der skriver lidt om deres tilgang til »have & grønt«. Klart at jeg lægger vægt på sidstnævntes svar og indlæg. Tak for det og god haveweekend.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 18. april 2020 kl. 17.18
Og uden en profil, mangler der også oplysninger om, hvor i Danmark erfaringerne stammer fra.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. april 2020 kl. 18.36
Det har du virkelig ret i Lars. Selv i vores lille land kan vi i een region opleve tørke og det modsatte et andet sted. Svar fra vestjydske jordforhold er jo også anderledes end fed midtjysk eller sjællandsk eller bornholmsk jord. Det er jo ikke for at være nysgerrig jeg gerne vil have disse oplysninger.
Ingeborg
Skrevet af: Nicholas D., 18. april 2020 kl. 19.31
Jeg er super glad for at være het og aldeles anonym. Ser ingen brund til nogen ved hvem jeg er.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. april 2020 kl. 19.35
Ja, det er da ok at man vil være anonym, men det bliver de svar du får på dine spørgsmål ikke bedre af. Tænk, hvis du var en gammel garvet havemand og en nybegynder udi havepasning vil forklare dig om bierne og blomsterne :-)
Ingeborg
Skrevet af: Willy N, 19. april 2020 kl. 20.39
@Ingeborg.
Det er lidt historien om det er vigtigere hvem som siger noget end hvad det er, som der bliver sagt.
Ingen af de mennesker som kommer med svar her i forum, kender jeg. Personer kan skrive hvad som helst i deres profil, hvad enten de er anonyme eller ej.
Kvaliteten i forum beror på den opmærksomhed deltagerne har og som ofte resultere i både korrektion af andres svar såvel som - til tider nidkære - diskutioner.
Der er lidt "åben Wikipedia" i forum.
Det kan bestemt være interessant at se profiler med omfattende beskrivelse. Men de er uden betydning for svarene. Det er hvad der bliver sagt, der er vigtigt.
@Nicholas
Det med at du er anonym er relativt. Ingen "almindelige" mennesker kan være anonyme på nettet.
Og som Lars skriver er det en rigtig god ide at medtage lokaliteten i profilen, hvis man skriver den (og det må jeg se at få gjort).
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. april 2020 kl. 22.43
Hej Villy
" Men de er uden betydning for svarene. Det er hvad der bliver sagt, der er vigtigt."
Det er jeg ikke helt enig i. jeg vil til enhver tid tro på de svar, som kommer fra Lars Holt i forbindelse med vinavl, men ikke på enhver, som måtte have et input om dette emne. så det handler lidt på at tro på folk med en vis erfaring udi emnet.
Ingeborg
Skrevet af: Doris Møller, 20. april 2020 kl. 10.28
Hej Ingeborg Hansen
Folk med mange års haveerfaring er ikke altid dem, der giver de bedste råd. Der er jo sket meget inden for havebrug de seneste årtier. Og ikke alle følger med i de nyere tendenser, der har vist sig nyttige.
Jeg talte i går med en, der stadig myrder regnorme - altså graver have. Hun har mange års erfaring med havedyrkning. Hun kunne ikke umiddelbart forstå, hvorfor det skulle være forkert, for sådan har man jo altid gjort.
Også inden for beskæring er der sket meget. Min far beskar altid om vinteren, og det er der jo masser af folk med mange års erfaring, der stadig gør, selv om man nu siger, at sommerbeskæring af frugttræer er bedst.
Så nej, mange års haveerfaring er ikke altid nok. Og i øvrigt bliver forkerte råd straks korrigeret af andre brugere, så jeg kan ikke se, hvordan det kan gøres bedre ;-)
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. april 2020 kl. 10.44
Hvad er så ideen med at HAVENYT har muligheden for en profil eller ej?
Når nogen spørger efter noget, som jeg synes burde være indlysende, er det jo på baggrund af mine erfaringer, jeg synes det. Hvis jeg så kan se at det er en ny haveejer, er det straks noget andet.
Iøvrigt er det jo ret uskyldigt og man bestemmer selv, hvor meget eller lidt man vil skrive.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 20. april 2020 kl. 11.01
@Doris
Der er altså også folk med mange års erfaring, der følger med i, hvad der er nyt, og med den lange erfaring lettere kan se, om de nye tiltag er gode.
Det kræver blot at man er åben og nysgerrig og følger med her på havenyt.
Skrevet af: Doris Møller, 20. april 2020 kl. 11.44
Hej Lars Holt
Jeg syntes ellers, at jeg tog forbehold, når jeg skrev: ”Folk med mange års haveerfaring er ikke altid dem, der giver de bedste råd.”
Mening: Det er ofte sådan, men altså ikke altid. Jeg blev f.eks. forbløffet over, at vedkommende, som jeg talte med i går, stadig myrder regnorme!
Ingeborg, jeg ved ikke, hvad meningen med en sådan profil er. Jeg vidste slet ikke, at man havde mulighed for at profilere sig. Jeg er nok lidt tilbageholdende over for den slags.
Ifølge Den Danske ordbog er betydningen af at profilere sig følgende:
”blive eller fremtræde som særegen i forhold til andre eller andet/tydelig fremhæve eller gøre (positivt) bemærket”
ordnet.dk/ddo/ordbog?query=profilere
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 20. april 2020 kl. 13.19
I den digitale verden kan profil tydes på mange måder. Jeg mener skarpkantet vigtige oplysninger for andre i et givent Forum. Og så bryder jeg mig ikke om at myrde regnorme. Jeg sender lige en mail til mine regnorme når jeg vil grave en staude ned :-)
To halve regnorme kan vist blive til to hele ... eller hvad?:-)
Jeg vil også bede mine solsorte til at lade være med at æde regnorme.
Ingeborg
Skrevet af: Helle M., 20. april 2020 kl. 14.06
Jamen det er da helt rigtigt - jeg havde slet ikke tænktpå at der ikke stod noget i min profil - det er der nu rettet op på.
Tak for påmindelsen Ingeborg :-)
Skrevet af: Willy N, 20. april 2020 kl. 14.26
@Ingeborg.
Generelt er det sådan, at man skal høre efter hvad der siges og ikke hvem det er, som siger noget.
Jeg deler bestemt dit indtryk af Lars.
Men det beror sandelig ikke på hvem han er, men hvad det er han fortæller.
I Havenyt.dk er der desværre ikke så mange skribenter længere og der kommer derfor heller ikke så mange vinkler på et problem eller forslag.
Det var - og er dog forsat i nogen grad - kvaliteten:
At man kan læse kompentente deltagere, som kan have forskellige vinkler på et emne eller vinkler det på samme måde.
Dette forum var derfor i en årrække uovertruffent og uden sidestykke og jeg håber da at det atter bliver det (men understreger at det forsat er et godt forum).
Skrevet af: Søren Duun, 26. april 2020 kl. 18.26
Man kan af gode grunde jo hellere ikke vide alt. Det grønne fag er uoverskueligt og det er kun en lille del man husker. Jo mere erfaring og jo mere man arbejder med et emne jo mere vil det sidde fast
For enten ved man lidt om alting eller også ved man meget om få ting. Det er min filosofi..
Det er klart at en planteskole gartner har en god viden indenfor sit område, men ved nødvendigtvis ikke ret meget om grøntsager, med mindre han har drevet det sideløbende i flere år. men alle kan heldigvis lærer nyt.
For mit eget vedkommende så har jeg selv beskæftiget mig med mange emner igennem mange år og husker derfor sparsom og har svært ved lige at fremkomme med facit. Hvis ikke jeg er støt på det i den sidste tid . Men man bliver jo også ældre :-)
Tilgengæld syntes jeg at der blandt dem, der stiller spørgsmål herinde er nogle, der er søde og takker for svaret, men jeg møder også nogle hvor jeg kan føle mig en lille smule støt, at deres svar tangerer at man tager det som en selvfølge at få et rigtig svar og ikke "jeg tror nok" og så får man et tarvelig svar retur fra dem. Dem er der heldigvis kun få af.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. april 2020 kl. 19.07
@Søren D,
Du skriver
"det er kun en lille del man husker. Jo mere erfaring og jo mere man arbejder med et emne jo mere vil det sidde fast"
For mit vedkommende gælder at jo mere erfaring, des flere spørgsmål, de fleste emner bliver aldrig udtømte. For mig betyder de mærkelige vejrforhold vi har haft og sikkert også får fremover, at nye spørgsmål dukker op.
Med venlige hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 26. april 2020 kl. 21.11
Man lærer bedst med en god læremester, hvilket jo må siges at være rigtig... Men jeg selv lærte ikke nok under min læretid, hvilket har irriteret mig i mange år, derfor har jeg bl. a fået en svaghed for at samle på havebøger... Og har bl. a fundet ud af at økologi kan være mange ting
Men i disse tider hvor mange og især journalister skriver om stort og småt og måske ikke altid omgåes sandheden, alene for at få en god historie ud iblandt sin læser, så hellere en lille løgn eller misforståelser..
Der har været skrevet utrolig meget om klima og miljø, og mange andre emner og fælles for dem alle at de ofte spreder frygt, misforståelser og nye spørgsmål at man bliver meget forvirret og stiller sig selv nye spørgsmål..
Men jeg syntes at efterhånden som man bliver ældre og mere erfaren bliver også bedre til at gennemskue mange ting.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.