Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. april 2020 kl. 11.21
Jeg har spurgt herinde, men ikke fået noget svar. Det kan ikke passe at ingen har et præsentabelt vægespalier.
Jeg er på bar bund, for jeg aner ikke, hvor hurtigt et ferskentræ på en sydmur bliver stor og eventuelt kan dække et knap så heldigt espalier. Kom nu ud af buskene, så jeg kan anskaffe remedierne.
Alt er muligt, fra selvgjort af træ til dyrt købekram. Dog uden for mange huller i min murstensvæg.
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 30. april 2020 kl. 12.31
Jeg vil foreslå dig at sætte enten en fritstående stolpe eller en lægte skruet ind i murstenene i hver side af vægstykket.
Mellem de to træstolper kan du spænde ståltråde, som du kan sætte i en passende højde, efterhånden som planten udvikler sig.
Husk at en fersken skal også beskæres, så den ikke vokser fra dig.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. april 2020 kl. 14.05
Tak for svaret Lars
Som det fremgår af billedet er hovedstammen allerede ret høj nu. Omkring 2 m i dag. Kapper man topskuddet af, når træet bliver højere end ønsket? Jeg tænker at 3 m må være maks. jeg har aldrig set et ferskentræ, undtagen i planteskolen. Det er løgn, for omkring Gardasøen var der ferskentræer på vores bryllupsrejse i 1960.
Ingeborg
Skrevet af: Jens Knudsen, 30. april 2020 kl. 15.09
Hej Ingeborg.
Sidste år plantende jeg en fersken. Typen var Frost efter anbefalinger her i dette forum. Tak for anbefalingen,
Træet er vokset lidt og har blomstret. Jeg forventer det på sigt vil fylde hele murfladen.
Skrevet af: Jens Knudsen, 30. april 2020 kl. 15.23
Her er detaljer af espallier, jeg har valgt til opgaven-
Tråde er 2 mm plast belagte stål vejrer af typen til ophængning af lamper o.a.
Der er 25 cm mellem tråde og nederste tråd er 45 cm over jordniveau.
Tråde er 9 cm fra mur i lange øsken.
Alt er købt i Bauhouse.
Ja, huller i mur er en del.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. april 2020 kl. 18.59
Tak for svaret. God løsning, men ikke det jeg har forestillet mig, som er mere i retning af
www.fassadengruen.de/spalierobst/pfirsich.html
Jeg er også i tvivl om hvor meget fri jord der skal være omkring træets rod. P.t. er der en enkelt række 25x40 cm huset, hvor der ikke er bede, for at afgrænse mod græsplænen. Er det nok at fjerne to fliser?
Klog af de senere års tørkeperioder graver jeg nu altid et passende stykke nedløbsrør ned i jorden ved siden af de nyplantede ting. Også ved mine frilandstomater. Så kan jeg vande ned i røret og undgår at vandet løber væk over den tørre jord.
Hvis jeg skal finde træet til espalietet, hvad hedder sådanne lister så? Vil helst have lærk.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. maj 2020 kl. 12.55
Jeg hari et foderstoffirma fundet dette espalier i akacietræ. Det bredeste sted er 75 cm og højden 150 cm. Jeg kunne forestille mig at købe 3 stk. og vende den midterste på hovedet, med den brede side nedad. Vil det være en løsning, som er ok. Det er virkelig småt med espalier af træ ude på markedet.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. maj 2020 kl. 14.39
Et enkelt element er for småt. Ideen med et upside down element i midten dur ikke, fordi der ikke er ens afstand mellem de vandrette lister. Hvordan vil dette være i forhold til grenbygningen?
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. maj 2020 kl. 20.18
Efter beslutning om at ville købe 3 stk. som ovenstående - var der kun 1 stk tilbage af slagsen. Beslutningen måtte så blive selv at fikse noget sammen af trælister. Det har vi så gjort og resultatet blev ok - det pynter i hvert tilfælde på den nøgne gavl. Nu er jeg dog nødt til at åbne en ny tråd for at finde ud af, hvordan jeg skal beskære mit ferskentræ.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.