Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. maj 2020 kl. 9.55
Min erfaring er at det skifter mellem forskellige arter ukrudt hvert år eller med års mellemrum. Jeg har især været plaget af Ærenpris i flere år, hvor det har afløst andre typer.
Nogle typer har jeg opgivet at gøre noget ved. For eksempel har jeg opgivet vorterod, som jo efter tidlig blomstring forsvinder af sig selv indtil næste år.
Jeg prøver at fjerne ærenpris, hvilket er nemt nok, men jeg håndluger FØR frøene modner og jeg får spredt endnu flere.
Er der noget jer, der lader dem stå?
Der er ikke ret meget bunddække, der kan dæmme op for dem.
Nå, må ud og have fat i flere ærenpris :-) altså til affaldsposen og forbrændingen.
Ingeborg
Ps. Jeg har også en stor sort spand stående med ærenpris til forrådnelse i vand. Jeg er ikke sikker på at frøene går til?
Skrevet af: Svend Høst, 13. maj 2020 kl. 10.21
I år tager løgkarse prisen , de er overalt , men let at trække op......
Skrevet af: Annette Lundgaard, 13. maj 2020 kl. 12.14
Jeg er mest på jagt efter agersnerle, som jeg godt ved, jeg ikke kan vinde over, men så længe, jeg kan arbejde i vores have, er det mig, der bestemmer over den. Skvalderkål udryddede vi vha stædighed for 30 år siden. Dog titter den pludselig frem mellem hindbærrisene, hvilket er snedigt, synes jeg. Padderokken titter også pludselig frem igen efter mange års pause, men jeg bestemmer stadig i haven. Bortset fra disse klassikere har vi mest lugearbejde med morgenfruer og valmuer, der selvsår overalt. Vi har vist nok besluttet, at vores græsplæne nu falder så langt uden for parcelhusidealet, så Bellis deri breder sig mere og mere.
Forresten har jeg helt glemt, at jeg ikke kan få bugt med havefest, der vokser stædigt i vores colabusk. Jeg har glemt dens rigtige navn. Er det ambre den hedder?

Skrevet af: Annette Lundgaard, 13. maj 2020 kl. 12.16
Jeg mente, jeg skrev havepest :-) den er altså ingen fest
Skrevet af: Tine Horsum, 14. maj 2020 kl. 3.11
"Havepest" har jeg lært går på "enradet klokke", men det kan være andet- andre steder i landet.
Jeg er så glad for "Ærenpris" (har 4 arter!) og Bellis, men dem får jeg kun en smule forkølet i rabatten foran.
Havekrudt i år?
Ja, guldnælder. De har åbenbart held i rabarberbedet. ØV!
Ellers er det som sædvanlig brombær og stor nælde- og as og mirabelle.
mvh
Tine
Skrevet af: Doris Møller, 14. maj 2020 kl. 8.16
Jeg husker, at der sidste år var flere forskellige arter af ukrudt, der kom i mange haver, men som ikke havde været almindelige tidligere. Det skyldtes vel sommeren 2018, som vi stadig kan mærke visse eftervirkninger af.
I år har jeg som sædvanlig mange ærenpris. Men derudover en hel masse svinemælk, hvilket jeg ikke plejer at have. Der kunne ganske vist komme en enkelt i hækken ind mod en af naboerne, og den kunne putte sig, så jeg ikke opdagede den, før den var i blomst. Men nu kommer der i hundredvis!
Den tidligere nabo måtte sælge på grund af alder. Og nu er der kommet nye folk, som ikke går så højt op i det der med at luge. Heldigvis gør tørken, at svinemælk-planterne har svært ved at klare sig, så derfor er problemet ikke så stort lige nu. Men jeg gruer da lidt for, hvordan det vil blive, når det kommer til at regne igen ;-)
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Tine Horsum, 17. maj 2020 kl. 3.41
Nå, det ser ud til, at vild kørvel har bezat de ledige pladser for ukrudt.
Så, må jeg jo se- om jeg vil luge dem op, for de er værtsplanter for kardinalbiller, både den almindelige og den sorthovedede art. Det er en flot knaldrød bille pået par centimeter. I flugt- ser man et rødt lyn.
De er sådan lidt aflange og firkantede, den sorthovedede har et sort hoved, den røde er rød hele vejen. De er ikke skadedyr, såvidt jeg ved.
Mvh
Tine
Skrevet af: Anonym bruger, 25. maj 2020 kl. 20.01
Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.