Forum

Hvad er definitionen på KVAS?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juni 2020 kl. 23.42

Jeg tror at vi har mange nye haveejere, som ikke kender begrebet kvas. Personligt kende jeg kvas fra dengang man fyrede med tørv og brænde og en slags briketter. Til optænding blev der brugt kvas. Der foregik på en kro, hvor man havde et kæmpestort komfur.
Hvad er kvas i de forbindelser vi kender i dag?
Ingeborg

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 29. juni 2020 kl. 0.27

Jeg kender også navnet ud fra det du beskriver der, men det kan også være en drik

Kvas er en drik, lavet af mørkt brød, der har gæret. Drikken er populær i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Polen, Baltikum og de tidligere Sovjet-republikker som Usbekistan, hvor kvas-sælgere er almindelige i gaderne. I Troms og Finnmark fortsatte kvener traditionen med at brygge kvas. Wikipedia
Alkoholprocent: 0,05-1,44 %

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 29. juni 2020 kl. 2.48

Det er nok svært at forklare, lidt lige som at de færreste vel ved, hvad et ris er/en riskost. De ved vel, hvad et fastelavnsris er, må man håbe. Ris er det yderste og tyndeste af kviste og grene.

I gamle dage (altså fra engang i 14-1500 tallet) kunne utidige disciple (skoleelever af hankøn i kirkeskoler), få disciplinærstraf med ris eller ferle.
Det kunne skoleelever så også efter Reformationen. Fra 1700 tallet kunne de få spanskrør (importeret fra Østen). Eller tamp (mest brugt overfor udlydige søfolk i starten), men det er en rebende af hamp med et knob.

Kvas er det tynde af grenene med kviste, som man ikke rigtigt kan save/hugge op til brændsel, det har en høj og kortvarig brændværdi.

(Undskyld, jeg lige fløj ud af tangenten! med historie).

Det er nu rigtigt nok, at kvas er en slags øl i slaviske lande. Jeg har nu kun prøvet vodka- der var så blødt som vand, men man bliver godt nok påvirket.

Kvas er det, der ligge tilbage, når det mere værdifulde af træhugsten er fjernet. Når, man samler det i bunker- er det tada! Kvasbunker.

Mvh
Tine

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. juni 2020 kl. 8.47

Ja, og tak for det, men da jeg hverken skal drikke eller har nogen træhugst i min have i ordets egentlige forstand, er det en forklaring på hvad der er “dagligt” forekommende kvas i en almindelig have jeg efterlyser idet der så ofte henvises til at man skal lave en kvasbunke i haven. De fremkomne forklaringer kan ingen nybagt haveejer bruge noget.
Ok. Jeg har 35 m kvasbunke i min have fra dengang vi fældede et stort, stort grantræ og lagde alt, bortset fra stammen langs toppen af en motorvejsskrænt. Nyt kvas er det, der ikke kan kværnes på vores matrikel.
Ingeborg

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. juni 2020 kl. 10.17

Kvas er de grenrester, der i gamle dage blev kørt gennem en kvashakker og brugt til optænding i komfuret. Det foregik en gang om året hos min farmor.
Nu bliver det blot lagt i kvasbunker eller kvashegn til glæde for fugle og dyrelivet i haven.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 1. juli 2020 kl. 22.52

Ha ha! Mere historie: En af mine oldefædre, H.F. Nielsen (han grundlagde også Haslev Maskinfabrik) udtog patent på en kvashugger, omkring forrige århundredeskifte.

Sjovt! (Vi skulle have afholdt det årlige HF. Nielsen træf på Amager i år, men det blev aflyst pga Covid-19).

Mvh
Tine

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juli 2020 kl. 9.14

Jeg har anlagt et “gærde” i skellet på toppen af en motorvejsskrænt, som er beplantet med 50 år gamle træer. Gærdet består i bunden af de 4-5 meter lange grene fra et fældet grantræ. Grene fra hækafklip osv. er lagt ovenpå og tørrer, hvorefter det falder ned gennem de noget tykkere grangrene, som først nu, efter 3 år slipper de brune nåle.
Kan jeg blive ved med at lægge grovere hækafklip, stauder og ukrudt ovenpå?
På grund af de høje træer på begge sider af kvasbunken kommer der kun meget begrænset lys til. Kan jeg blive ved med at bunke ovenpå?
Ingeborg
.
.

Nyt svar til emnet »Hvad er definitionen på KVAS?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvad er definitionen på KVAS?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider