Skrevet af: James F., 12. juli 2020 kl. 9.53
I går var jeg vældig opsat på, at NU skulle jeg altså prøve at lave noget Kvan/rabarbermarmelade. Cyklede ud i naturen og fandt et bundt kvan stilke. Jeg havde læst om den 'parfumerede' smag, - men, at den var nærmest sæbeagtig, kom noget bag på mig. Nu er mit spørgsmål så: Vil denne sæbeagtige smag forsvinde under kogning?
Vil den anvendt i bjesk trække den sæbeagtige smag ud i alkoholen?
Jeg så doven, at jeg ikke gider lave noget, som andre HAR droppet ;)
Pft. for dine erfaringer.
Skrevet af: Claus K Madsen, 12. juli 2020 kl. 12.27
Kan du evt. have forvekslet den med almindelig bjørneklo (ikke den invasive kæmpe bjørneklo)? Jeg har ikke erfaring med kvan men tænker bare at forvekslingen er nærliggende.
Skrevet af: Søren Duun, 12. juli 2020 kl. 13.55
Kvan er så vidt jeg ved sjældent at finde i den danske natur. Jeg har aldrig fundet den, men ellers ved jeg at flere natur planteskoler har den i deres sortiment.
Jeg ved at islændinge og færingerne bruger den meget. Her er den også mere almindeligt.
Det er rigtigt som Claus skriver nem at forveksle den med bl. a bjørneklo. Jeg ville nok selv dyrke den og så bruge mine egne planter. Jeg ved at den også fås i en rød variant
Skrevet af: Willy N, 13. juli 2020 kl. 8.53
Der er flere slags kvan i Danmark. Fjeld kvan og strand kvan (underarter). Begge er udbredte i landet.
Herudover er der et utal mellemformer.
Det er måske strand kvan du har fået fat i.
Fjeld kvan har tidligere været dyrket og som også populært kaldes have kvan ( Angelica archangelica subsp. archangelica ).
Hvorvidt der er forskel på smagen, ved jeg ikke og det kan være ganske vanskeligt at bestemme om du står overfor fjeld kvan eller en af mellemformerne.
Men her er lidt hjælp til bestemmelse:
www.naturbasen.dk/art/3387/strand-kvan
www.naturbasen.dk/art/13497/fjeld-kvan
Jeg ved ikke hvor du bor. Men fjeld kvan findes med sikkerhed på Rømø men nok også ved Isefjorden m.f.
Problemet med kvan er mellemformerne. De kan være umulige at gennemskue og man kan derfor komme hjem med noget der ligner en fjeld kvan, men som måske smager som en strand kvan.
Om man "ude i marken" kan smage sig frem til, om det er en fjeld el. strand kvan ved jeg ikke.
Skrevet af: James F., 13. juli 2020 kl. 8.55
Jeg tror ikke, at jeg har forvekslet (kvan) med bjørneklo. Jeg vedhæfter lige et foto af, hvad jeg mener er kvan blade.
Skrevet af: James F., 13. juli 2020 kl. 8.57
Til sammenligning med min 'tamme' have kvan.
Skrevet af: Claus K Madsen, 13. juli 2020 kl. 9.41
Nej, bjørneklo er det ikke. Kunne det være Angelik? Prøv lige at sammenligne tværsnittet af stænglerne på din kvan og den fundne plante. Kvan er vist rund og dit foto viser nogle rendeformede .
Skrevet af: Helle M., 13. juli 2020 kl. 11.44
Hej James,
Min erfaring er også at kvan smager af sæbe - og det forsvinder IKKE i bjæsk eller snaps, Jeg har dog ikke prøvet at lave marmelade.
Som barn boede jeg i Grønland, og der var en del kvan, som vi spiste - dyppet i sukker. Dengang spiste jeg det, fordi det gjorde "man", men i dag kan jeg ikke fordrage det.
/Helle
Skrevet af: Kim Petersen, 13. juli 2020 kl. 12.15
Claus har ret - bladene på indlæg #4 har rendede bladstilke, så det er en Angelik (eller Skov-Angelik). Så det forklarer nok smagen :-) .
Jeg har selv engang lavet marmelade af Strand-Kvan og Rabarbar, det smagte nu heller ikke særlig godt. Strand-Kvan er ret skarp i smagen, så man skal nok kun bruge ret begrænsede mængder af Strand-Kvan til marmeladen. Så det bedste er nok at bruge Fjell-Kvan, den er lidt mildere i smagen. Fjell-Kvan vokser dog ikke naturlig vild i Danmark, men den dyrkes mange steder i haver.
Skrevet af: Tom Andersen, 13. juli 2020 kl. 14.41
Har Kvan i haven som selvsået efter at have prøvedyrket den for mange år siden. Den turde jeg godt smage dengang, men generelt er skærmplanter lette at forveksle og der er jo en del giftige imellem - ret giftige!
Jeg ville ikke spise så meget som en mundfuld af vilde skærmplanter - det rækker min viden ikke til og sådan har jeg det også med svampe :)
Inden man serverer mad produceret af indsamlede vilde planter skal man lige spørge sig selv om man nu er HELT sikker på hvad det er man har indsamlet!
Skrevet af: James F., 13. juli 2020 kl. 15.36
Tak for Jeres bidrag.
Jeg er også overbevist om, at jeg har plukket 'Skov-angelik'. Beskrivelsen af 'rendeformede' stilke er ret præcis.
Mht. smagen kan jeg tilslutte mig Helles oplevelser. Jeg ofrede så en stilk af min lille ét årige have kvan, i håb om en bedre smagsoplevelse. Men ak nej, den var lige så kvalm som angeliken. :/
Da nu stilk og blade var skåret af, så prøvede jeg lige at hælde lidt vodka over. Den kommer sikkert til at smage forfærdelig, - men så kan væsken vel bruges til at tænde grill kullene op med ;)
Det bliver så rabarber marmelade UDEN kvan - som jeg plejer :)
'Næsten sikker' på planter er også OK, - hvis man bare lader være med at spise den. Gælder også for svampene :)
Skrevet af: Willy N, 13. juli 2020 kl. 20.53
@James F.
Problemet med kvan er utallige mellemformer som ikke kan fastlægges med sikkerhed. Også blandt planteskolernes såkaldte fjeld kvan findes i stedet mellemformer.
@Kim
Fjeld kvan vokser vildt i Danmark flere steder. Bl.a. Rømø.
Men vist også Læsø og Nordsjælland.
Skrevet af: Kim Petersen, 14. juli 2020 kl. 17.24
@ Willy N
Jeg ved ikke lige hvor du har det med de utallige mellemformer fra, det er ikke noget jeg har set.
Vildvoksende Fjeld-Kvan i DK ? - nok mere forvildet fra dyrkning.
Skrevet af: Willy N, 14. juli 2020 kl. 18.47
@Kim
Vildtvoksende er jo vildtvoksende.
En stor del af den Danske flora stammer fra haverne. Jeg har engang set noget materiale som behandlede arterne i den Danske natur som stammede fra haverne/parkerne, men kan desværre ikke finde det længere.
Der findes på nettet meget dokumentation om mellemformer. F.eks.: www.floranordica.org/Review/-Review_public/public-Apilist.html
www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=2&MessageID=337021&ForumID=12
eller Atlas Flora Danica som dog ikke findes på nettet (tror jeg).
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.