Forum

Hvorfor dør livet i jorden?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. november 2020 kl. 13.30

Prøv at se på vedhæftede billede af en nypløjet mark.
Hvorfor er der stort set ingen måger? Det ville der have været i min barndom!
Min vurdering er, at der ikke er nogen mad til dem.
Hvor er alle de regnorme, der burde være i jorden?

Jeg har en idé om det, for fotografen, der står på sin egen ejendom har fået ødelagt sin vinmark med pesticider, der er blæst ind over hegnet i forbindelse med landmandens (havde han været bonde, havde han nok taget bedre vare på sin og naboens jord) rutinemæssige sprøjtning med pesticider.

Når der ikke er nok orm i jorden skyldes det nok både, at der mangler humus, og at sprøjtemidlerne har slået svampe, bakterier, orme og andre insekter ihjel.

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. november 2020 kl. 13.42

Jeg har til gengæld undret mig over, hvad regnormene lever af under fliserne på min terasse. Det er ret irriterende med alle de små jordpyramider og jordslanger i flisernes fuger.
Ingeborg
Ps. Til gengæld er det jo et bevis for at jeg ikke bruger gift på mine fliser :-)

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 18. november 2020 kl. 16.48

Hej Lars.

Mon det ikke skyldes at han pløjer dybere end tidligere.? Eller at ormene er trukket længere ned i muld laget?
Jeg kan at "mine marker" her i Køge er velbesøgt af diverse fugle og heldigvis for det, men her nøjes man også med blot at "rise" i jorden. Hvis ikke de lægger brak...

Jeg håber derfor ikke at du har ret....

Men en dybdepløjning er mig bekendt også skadeligt..

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 18. november 2020 kl. 19.16

I gamle dage levede mågerne som fyrster på lossepladserne. Det førte til store bestande uden for deres naturlige habitat og tættere på markerne. I dag hvor der sorteres eller i det mindste forbrændes lever mågerne i højere grad langs kysten, særligt vestkysten. Det kan være en del af forklaringen. Om der også er færre orm? Måske. Det er i hvertfald skidt for dem at vi har færre græsmarker end tidligere.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 18. november 2020 kl. 20.43

Jeg vil håbe, at han og andre økologer går rettens vej og rejser nogle særdeles enorme erstatningskrav imod dem, der spreder pesticider ud over skel og evt. forurener deres naboers drikkevandsboringer.
Jeg kan ikke finde ord for, hvor oprørende og uretfærdigt det er, at det foregår. Men det kan godt være, at et sagsanlæg skal føres helt op til fødevarestyrelsen og Folketinget, før det fører til lovstramninger og forbud. Jeg er villig til at give et økonomisk bidrag til det sidste.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 18. november 2020 kl. 21.24

Det gør ondt Lars - håber ikke, at det er din vinmark....

Se denne film og bliv i bedre humør:
www.youtube.com/watch?v=smVYindYP3w

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 18. november 2020 kl. 21.40

Nu kan der jo være flere forklaringer på billedet.
Når mågerne har mæsket sig med orme og andet oppløjet småkravl så fortrækker de jo til andre fødesteder.
De tager jo ikke permanent ophold.
Når vi pløjer her omkring, så er marken da helt hvid af måger, og selv om de æder en betragtelig del så er der stadig masser af liv tilbage.
Hvis jeg går ud og vender et spadestik, så er der masser af fede regnorme, men der er jo nogen der griber enhver lejlighed til at male fanden på væggen, så man af og til kommer til at tænke på "De sidste dages hellige".

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 19. november 2020 kl. 0.05

ad. 3. Jeg bor i et gammelt villakvarter, og her er blevet mange flere måger, men vi prøver at undgå, at der er mad til dem her. Vi har mange orm, men mågerne lander ikke på jorden.
ad. 4. Det går rettens vej - det er simpelthen for store skader, og anden gang.
ad. 5. Nej det er ikke min vinmark. Der er ingen af mine 9 naboer, der bruger pesticider, så vidt vi kan se.
ad. 6. Da der var flest, var der 18-20 måger, så der er ikke nok orm i den jord.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 20. november 2020 kl. 9.25

Angående mågers levesteder, som indlæg nr. 5 omtaler:

I vore dage lever der virkelig mange måger i byerne. Store bygningskomplekser med flade tage har ofte sten på tagene, og det er gode ynglesteder for mågerne. I yngletiden bliver mågerne endda aggressive og kan finde på at overfalde folk, der går på stierne. Der er desværre folk, der fodrer mågerne, selv om store opslag oplyser om, at det er forbudt.

Og når mågerne flyver rundt for at få fat i foderet skider de desværre på vinduerne! Øv!

M.v.h.

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Hvorfor dør livet i jorden?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvorfor dør livet i jorden?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider