Mere godt fra haven – end godt er?

Hej
Jeg har ingen køkkenhave, udover purløg persille og krydderurter. Til grngæld synes jeg at det er forkasteligt at der i stor stil dyrkes græskar “just for fun”.
Jeg køber et lille græskar til syltning hvert år og det er ikke altid vi får spist op fra år til år. Lige nu er jeg blevet færdig med at sylte årets græskar og har ikke haft den store lyst til at bruge 5 timer på så lidt. Det går noget hurtigere med at sylte rødbeder 1 gang om måneden.
Nu ved jeg, at der er mange, der avler så meget, at der er til mange dages arbejde for konen/manden.
En bekendt var lige ved at nå skilsmissepunktet da manden avlede så mange bønner at hun kunne stå i køkkenarbejde mange dage i stedet for at lave det hun gerne ville.
Jeg gætter at der er rigtig mange af jer der har syltede ting på hylderne der er mange år gamle? På min hylde står et stort glas
græskar fra 2015! Indholdet fejler ikke noget udover at det ikke er smukt gyldengult længere. …… så vi spiser det nye sultede først…. også i år.
Lad mig høre, hvor meget i har på “lager” ?
Det er jo ikke gratis at sylte i overflod for senere at kassere det.
Ingeborg

Vi har det meste overskud i fryseren. Vi må se at blive flinkere til at medbringe til vores børn - de kan jo godt lide det.
Vi sylter ikke hvert år, så der er beholdningen passende. Overskydende græskar bliver bagt, eller lavet til suppe.
Marmelade har vi et par årgange - men der er mere rift efter noget, end efter andet.
Friske ærter og bønner fryses ned i passende mængde, mens resten får lov til at blive til tørrede frø. Vi har 3 årgange af ærter og bønner, og det er ikke for meget.
Chili laves til pasta, og der har vi vist til hele byen. Men vi har lært, at vores svigersøn har smag for det.
Peberfrugt er snittet og frosset ned, og der er normalt rigeligt. Tomater koges til pure, og der er stadig fra tidligere år i fryseren.
Men generelt har vi nok til hele året, og lidt i overskud.

Hej Ingeborg

Intet!

Jeg har bær, blommer, rabarber m. m. i fryseren. Nogle af bærrene, f.eks. blåbær, bliver brugt, som de er, blot optøede oven på yoghurt. Det er nemt. Jeg har faktisk også bønner, men ikke så mange, for de smager bedst, når de bliver tilberedt lige fra haven, uden at være frosset først.

Jeg laver faktisk syltetøj, men da jeg ikke bruger konserveringsmiddel, bliver der kun syltet en lille portion ad gangen.

Mine rødbeder står i jorden endnu. Jeg har kun brugt nogle få stykker i salat. I lang tid var der jo så mange andre grønsager, f.eks. de dejlige bønner. Så vintergrønsagerne har jeg endnu ikke brugt så mange af. Men når jeg tager rødbederne op i løbet af kort tid, sylter jeg da nok lige et par glas. Det er jo nemt, som du skriver, og de kan holde sig i lang tid.

Jeg er meget påpasselig med at få brugt al det, jeg har i fryseren. Af de sidste bær laver jeg gerne såkaldt alliancegrød om foråret.

Syltede græskar har jeg aldrig brudt mig om. Også jeg har undret mig over, at folk kan få sig selv til at bruge så store græskar blot til pynt. Det er jo mad!

M.v.h.

Doris Møller

Ja vi gemmer hvert år en masse i fryser og sylteglas bare for at smide det ud næste år!

Det er sporten i det at dyrke køkkenhave!

Og konen skal bare gøre i køkkenet hvad hun får besked på - andet skulle bare mangle :)

Jamen, hvorfor i alverden gør I det?

Mon ikke der forekommer en del ironi i Tom Andersens indlæg?

Mærkværdigvis havde jeg både min bekendt med de mange, mange grønne bønner i tankerne, men også Lars Holts billede af en trillebørfuld søde kartofler da jeg stod og syltede mit græskar.

@Doris: jeg sylter græskar med sukker, vand, eddike, ingefær og kanel. ( en opskrift jeg selv er kommet frem til gennem årene), så de har anden smag end at være søde.

Vi har også æblebåde i fryseren. De er nok 3 år gamle. Der eneste gode ved dem er at de er fra eget træ, der blev kappet ned for 3 år siden. Det er vist lidt tosset, når man tænker på fryserens elforbrug.

For ikke at fristes til syltning af større portioner marmelade og andet, har jeg sendt mange henkognings- og andre glas til genbrug. Frysning er jo ok, men ikke gratis!
Ingeborg

Det var nu yacón, jeg havde i trillebøren, og de kan holde sig mere end et år blot ved at blive lagt i en spand med grus. Vi spiser stadig af dem fra 2019.

Det med ironien i Tom Andersens indlæg er jo nemt at gennemskue. Men der må jo være et gran af sandhed i indlægget også, hvorfor ellers skrive det?

Min tid er altså alt for kostbar til, at jeg gider lave noget mad, som jeg ikke spiser, men bare smider ud! Og alene tanken om at smide god mad ud er altså ikke rar. Hvis der skulle være nogle blommer tilovers, giver jeg dem til den lokale fodboldklub, eller også ryger de på komposten. Blommer tiltrækker et væld af kompostorme. På den måde kan en overflødig rest blommer gøre gavn.

M.v.h.

Doris Møller

@Lars Holt

Da vi var unge og vores børn var små (født i 1962 og 1967) var pengene små, men jeg glemmer aldrig lille Jens som gerne ville have af det friskbagte franskbrød, men det gamle skulle spises først. Så fortalte han mig historien om den gamle dame som havde et æbletræ med de skønneste æbler, men hun fil aldrig smagt et friskt plukket æble, for de gamle nedfaldne skulle spises først. :-).
Sjovt som den slags bliver hængende i hovedet.
Jens havde en kammerat med hjem og jeg tilbød ham en leverpostej da Jens fik. Men han takkede nej, fordi der ingen rødbeder var til.
Ingeborg

@Doris

" alene tanken om at smide god mad ud er altså ikke rar."

Nej, sådan har vi det også her i huset. Ved du at ca 30% af verdens fødevareproduktion går til spilde? Vanvittigt i en tid hvor myndighederne vil have os til kun at spise 7 gram kød om dagen og ét æg om ugen (EAT-Lancet)

30% !

Vores affaldsbeholder til madaffald er tom, hver gang de kommer og tømmer. Kompost, høns og køkkenkundskaber kan gøre det. Alle med egen have kan gøre det.

Jo ironi forekommer af og til :)

Ja, når vi får et særskilt rum til “madspild” renovationen, vil vores altid være tom.
Men mine børnebørn og oldebørn spilder enorme mængder, fordi børnene får lov til at gnave i alt muligt og så hellere vil have noget andet. Det er forældrene, de giver alt for mange valgmuligheder!

Jeg bliver tosset, når jeg ser det! Men JEG ved også hvad det vil sige at gå sulten i seng. Det jeg husker som mit første slik er tørrede hvidkålsstrimler i et papirkræmmerhus. (1943-1945?).

Vi sov 2 børn og 2 voksne i samme dobbeltseng med udsigt til en papkasse med teksten CARE, som lå ovenpå klædeskabet. Først mange, mange år senere fandt jeg ud af at det var nødhjælp.

Så .....
Ingeborg

@Lars Holt
Citat fra dit indlæg #1:
“ Vi har 3 årgange af ærter og bønner, og det er ikke for meget.”

Jeg forstår det sådan, at du har disse grøntsager fra de sidste 3 årgange? Hvorfor kasserer i ikke det gamle? Det bruger da kun strøm, for næste år kommer der sikkert igen nyt i fryseren. Selv i fryseren har grøntsager ikke evighedsholdbarhed. Overflod er vel en slags madspild ?
Undskyld at jeg kaldte dine yacon for søde kartofler. De lignede, så det har jeg ikke forstand på.

De er tørrede, så de har lang holdbarhed, og de bruger ikke energi.
Vi spiser af dem fra 2018 nu. Dem fra 2020 bruger vi til frø til foråret. 2019 er reserve, så vi kan være sikker på, at der er nok frø, af de enkelte sorter hvert år.
Jeg er adoptant for 5 af ærtesorterne (for Frøsamlerne), så jeg skal være sikker på, at der er frø nok til den kommende sæson.
Og vi bruger let en årgang tørrede ærter og bønner om året, så der er ingen madspild på den konto.

Ok og undskyld at jeg læste det som om de var i fryseren.
Hvad vil det sige at være adoptant for frøsamlere?

Ingeborg

Det vil sige, at jeg har forpligtet mig til at dyrke den, så sorten består. Jeg dyrker yderligere 4 ærtesorter, som jeg også finder velegnede.
Der er alt for mange frø, der egnede sig til havedyrkning, der er udgået af produktion, fordi erhvervsmæssig avl kræver en anden frøtype.
I haven vil vi gerne have, at en afgrøde høstes over længere tid, mens erhvervsavleren skal kunne høste alt på én gang.

tak for svaret Lars Holt. Jeg blev lidt klogere!

Jeg har nu læst artiklen
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/formering/1508.html
Og er blevet klar over forskellen mellem yacon og søde kartofler.
Artiklen er skrevet af Søren Holt.
Er det fra denne mand, frøsamler Lars har sine yacon?
Ingeborg

Ingeborg..

Lars og Søren er brødre.

Tak, det turde jeg ikke spørge om, havde dog anelser om familieskabet på grund af navnet:-) og frøsamler interessen.
Ingeborg