Forum

Jeg fryser mine tæer af i haven. Gode rå

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 17. december 2020 kl. 22.13

Jeg indledte Brombærkrigens 3. del i september. Det er så også lidt en krig mod den ekstra person, jeg slæber rundt på og min dårlige kondition.

Men jeg fryser simpelthen sådan om tæerne, når jeg står så meget stille for at klippe ranker mv. Ved opgravning af rødder går det straks bedre, men min ryg kan ikke rigtig lidet dette, så jeg bliver en smule følelsesløs i tæer og fingre.

Jeg har pt prøvet memoryfoamsåler, men de ryger let op igen. Så er der uldsåler med folie. Det fungerer sådan set, men ikke ved temperaturer på omkring +2 til 0 grader. Jorden er ikke frossen endnu.

Det er ellers lykkedes mig at finde nogle billige (endelig!) og korte (mere endeligt!!) gummistøvler, der passer til mine store fødder (42- højre fod er 42½!), så det er str. 43, men der er ikke plads til uldne sokker, så...

Mine aflagte vinterstøvler (også med uldsåler) bliver også kolde under foden.

Hjæælp. Har nogen et godt råd mod opsivende jordkulde?
Jeg vil helst ikke op i str. 44 i fodtøj for så begynder jeg at snuble.

Mvh
Tine- brombærkriger med kolde fødder.

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 17. december 2020 kl. 22.43

Du må putte frisk halm i støvlerne. Det gjorte man i gamle dage. Spøj til side.
Jeg ved at man kan købe specielt såler i sports eller spejderforretninger, som er beregnet til folk, der vandre eller er ude i naturen det meste af året. Disse såler kan enten opvarmes og holde varmen i nogle timer. Andre indeholder en for mig ukendt væske, som danner varme, når sålen knækkes.Men jeg har ikke nogle erfaring med dem

Jeg syntes at det var et af de støreste problemer, da man arbejdede ude som gartner om vinteren, da jernet i sikkerheds skoene hurtigt blev iskold og selv med ulden sokker hjalp det dog ikke meget...

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 17. december 2020 kl. 22.51

Ved ikke om du har en thansen i nærheden af hvor du bor, men ellers sender de dem med posten.

Men det var noget i den ret her www.thansen.dk/fritid/skisport/warmers/grabber-saaler-fodvarmer-str.-m-l-5-t./n-239068912/pn-245922373/. Som jeg tænkte på. Men det kan godt bliver lidt for dyrt i længden.

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 18. december 2020 kl. 13.49

Jeg vil sige, at noget af det vigtigste er, at fodtøjet er stort nok, så det sidder løst på foden, selvom der anvendes tykke sokker. Det er generelt den stillestående luft og ikke stoffet i sig selv, der isolerer.

Og når det er lige ude i baghaven, hvor man er sin egen arbejdsgiver, så må det også være en god idé at gå ind og holde en lille pause med effektiv fodopvarmning i god tid, før det bliver slemt.

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. december 2020 kl. 20.59

Kulde fra jorden skal bekæmpes med isolerende såler.
Jeg har brugt liggeunderlags materiale i 3 mm's tykkelse.
Det er bedre, end en ekstra sok.

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. december 2020 kl. 7.42

Jeg bruger gode sejlergummistøvler - 2 størrelser over normalt sammen med tykke uldsokker og indlæg som gør mine fødder godt. Indlæggene er dyre, men jeg har efterhånden 4 par. Navnet starter med Al...
Sejlergummistøvlerne har den fordel at de ikke har stort mønster i sålen, som samler skidt. Desuden har de bredere skafter, som man nemt kan komme ud og ind af dem og det er nemt at stoppe bukserne ned i dem.
Jeg tilbringer mere tid i gummistøvlerne end i andet fodtøj. To numre større og uldsokkerne holder fødderne tørre.
Ingeborg

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 19. december 2020 kl. 8.38

Hej Tine Andersen

Der er lidt forskellig retning på de tip du får - så jeg hejser til opmærksommhedsflaget:

Overvej grundigt inden du går kemi-vejen, som Søren anbefaler i indlæg nr 2. Det er næppe det kemiske indhold, man skal være særligt bekymret for - mere emballagen og indholdet af plastmateriale (som er et flece-lignende reservoir for de tre kemiske ingrediensen: jern, salt og trækul).

Ved at købe "varmepads" - bruge dem 1 gang og derefter smide dem i skraldespanden som sammensat husholdningsaffald - bidrager man til at opretholde plastindustrien, som baserer sine produkter produceret af den traditionelle olieindustri. Man bidrager også til at der produceres mere sammensat aske, som anvendes til underlag for motorvejsbyggeri og andre funderingsopgaver. Disse deponerede, meget sammensatte kemi-ophobninger vil vores efterkommere måske få alvorligt bøvl med.....

Så anvendt sokker strikket af ren uld - og lev med, at de skal stoppes på hælen og andre steder, når de nu ikke er forstærket med nylon eller andre plastprodukter. Det kan gøres til en OK vane at sidde med den slags reparation - eller med et strikkeprojekt, når stopning ikke længere kan levetidsforlænge sokkerne :-)

Og brug gerne to par sokker i det lidt for store fodtøj - et par tynde inderst og et par tykke ovenpå.

Venlig hilsen
Lone

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. december 2020 kl. 9.22

Endnu bedre: træk et par tynde nylon sokker eller knæstrømper udenpå uldsokker. Så slides uldsokkerne ikke og man undgår friktionen mod støvlerne..... og sokkerne arbejder sig ikke ind under foden.
Ingeborg

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 20. december 2020 kl. 15.55

I min soldatertid tog vi en plasticpose uden på strømpen, og så ned i støvlen. Så holdes fødderne varme.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 20. december 2020 kl. 17.17

Jeg vil lige indskyde at det også handler om at holde resten af kroppen varm. Fødder og hænder er som regel det første man fryser, men varmen kan godt være tabt et andet sted.

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 29. december 2020 kl. 0.38

Tak for svarene!
Jeg har nu fundet i mine gemmer, et tykkere par uldsåler, så nu prøver jeg dem!

Det med posen er det næste..!

Jeg vil ikke så gerne op i str. 44/45, da jeg åbenbart ikke løfter fødderne højt nok, og så snubler jeg. Ikke at jeg falder, men når jeg vader rundt i forvejen i besværligt terræn (brombærstubbe og huller efter opgravning), så har jeg ikke så meget lyst til at falde med skarpt håndværktøj i hånden.

Det er vigtigt for mig, at mit arbejdsområde er ryddeligt, så der ikke er så meget at falde i/over, så jeg vil ikke falde fordi, jeg skal gå i klovnesko. Det er også prøvet. ;-)

Det er også derfor jeg står og klipper de der F*!!! brombærranker op i latterligt små stykker, en ting er, at de måske nedbrydes hurtigere (Jeg beregner mindst 6 år), noget andet er- at falde i dem.

Så hellere fryse om fødderne!

Jeg er normalt ikke spor kuldskær, og jeg går med kamsket, så jeg ikke får brombærranker filtret ind i håret.

Nå, brombærmøget er fredet indtil videre, jeg har haft lagt mig med en infektion, og december er den eneste måned, men må brænde haveaffald i. Så jeg nåede det, næsten! (At rydde plads nok til bål, så jeg ikke futter resten af haven med omliggende beboelser mv. af). Men ikke bål endnu da.

I ønskes allesammen en rigtig glædelig jul- og et godt og helsebringende nyt år!

Mvh
Tine

Nyt svar til emnet »Jeg fryser mine tæer af i haven. Gode rå«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Jeg fryser mine tæer af i haven. Gode rå

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider