Forum

Stakkels rododendron!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 6. februar 2021 kl. 19.41

Jeg har et par rododendronbuske, og de har det altså ikke godt lige for tiden. Alt for meget kulde, blæst og sol! Da jeg så deres tilstand i eftermiddags, var jeg lige ved at vande dem, men tænkte, at jeg nok hellere lige måtte google emnet først. Og nej, man må ikke vande, så længe der er dagsfrost. Jeg kan måske afbøde problemet lidt ved at give dem lidt skygge fra nogle lange grangrene, så det vil jeg da gøre. Men godt har buskene det altså ikke. Heldigvis har mine kameliaer fået rigeligt med beskyttelse, så de klarer den nok.

Hvordan klarer jeres rododendroner vejret?

M.v.h.

Doris Møller

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 6. februar 2021 kl. 23.56

Når det er frost, gælder det om at nedsætte planternes fordampning, og det gøres ved at give skygge, og grangrene er fine. Til foråret kan det blot lægges ned på bedets bund.
Her går det ganske normalt med rododendron. Det kan tydelig ses, at det er vinter, men de plejer da at komme fint gennem vinteren.

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James. F., 7. februar 2021 kl. 9.21

Enig med Lars.
RO på Doris! :)
Du har ret, at rhododendronerne ser lidt miserable ud i disse uger, - men sådan ser de ud i frost og blæsevejr.!
Jeg har aldrig mistet en rhodo i vintertiden - kun et par stykker i en tørkesommer.
De skal nok klare det :)

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 7. februar 2021 kl. 10.07

Mange tak for svar. Mine rodo’er plejer også at komme fint gennem vinteren. Men denne vinter er jo ikke, som vintrene plejer at være. Vi har efterhånden glemt, hvor strenge vintre kan være.

Jeg kan se, at buskene prøver at beskytte sig ved at krølle bladene sammen, så de bliver cigarformede.

De første år, jeg havde have, anbragte jeg gran ved begge rododendron-buske og ved roser i december måned. Men det holdt jeg snart op med, efterhånden som det viste sig at være unødvendigt. Derefter blev det stort set blot kameliaer, der fik grangrene omkring sig. I år blev mange af grangrenene desuden brugt til at dække 30 stiklinger af lavendel, som blev stukket i jord i august/september 2020. Det er nu ikke den store ulykke, hvis de dør. Jeg laver bare nogle nye.

Heldigvis har jeg adgang til en storskraldsplads med en bunke kasserede juletræer. Så der er masser af udmærket gran at tage af. Hvert forår klipper jeg grangrenene i småstykker og lægger dem under blåbærbuske og rododendron. Det er udmærket.

Heldigvis står mine kameliaer flot med store knopper. De skal vel blomstre om to måneder! Måske bliver det faktisk lidt senere i år.

M.v.h.

Doris Møller

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. februar 2021 kl. 10.21

Mine mange kæmpestore rododendron og også de mindre har nu 45 år på bagen og vi har da haft ned til minus 26 grader uden at de er gået ud. De har deres egen forsvarsmekanisme ved at rulle bladene sammen for at mindske fordampningen.
Skulle de mod forventning gå ud, er der en chance for at de skyder igen, efter nedklipning. Jeg er ved at gøre nogle af mine rododendron mindre ved at klippe halvdelen ned det ene år og resten det 2. År.
Ingeborg
Ps. Jeg har bundet grangrene om mine spiralformede buksbom, som ikke lige kan erstattes.

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 8. februar 2021 kl. 12.07

Hej Ingeborg Hansen

Jeg har sådan set ikke været bange for, at mine rododendron skulle gå ud. Jeg har bare mange gange læst, at man skulle passe på dem i den her type vejr, fordi fordampningen er så stor, når det blæser så meget, og solen indimellem skinner fra en blå himmel. Men præcis hvad man skulle gøre, var jeg ikke lige klar over den dag. At sørge for, at de ikke mangler vand, er nok noget, man skal tænke på senere hen mod foråret.

Jeg husker, at vi havde en streng vinter i 2013, og den vinter klarede mine rododendron fint. Så jeg er ikke bekymret – blot omhyggelig med at give dem de bedste betingelser ;-)

M.v.h.

Doris Møller

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 8. februar 2021 kl. 17.47

Er en Rododendron ikke altid en stakkel, når den er flyttet ud af den mose og det økosystem, hvor den hører hjemme.?

Det er ikke for at genere nogen, som holder meget af deres Rododendron, men jeg har aldrig forstået det, og min indstilling kan måske være en trøst, hvis den går ud.

Den er næsten aldrig tilfreds med den eksisterende jord, og den skal passes, og den klistrer, og så kan den ikke engang spises... Øv, siger jeg bare... ;-)

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S. Duun, 8. februar 2021 kl. 18.06

De fleste rododendron er er enten indsamlet som frø og/eller stiklinger og nogle er opgravet. Fælles for alle er at de er krydset på kryds og tværs så der er ikke meget natur tilbage i dem mere. Mange af dem er desuden sterile og ville aldrig være til gavn i naturen

I hvor mange år man har dyrket dem ved jeg ikke, men de har været dyrket i østen i flere tusinde år. Dette gælder i øvrigt for mange af vores haveplanter, at de har en del år på bagen.

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 9. februar 2021 kl. 9.07

Tak for svar. Jeg er udmærket klar over, at rododendron ikke hører til i den nye trend for havebrug. Men nu stod der et par stykker i min have, da jeg overtog den. Jeg så ingen grund til at smide dem væk.

Den nye trend går vel ud på, at man helst skal have planter, der er oprindeligt hjemmehørende her i Danmark, blandt andet fordi insekterne foretrækker dem, og vel også fordi der er større chance for, at de vil gro.

Desuden er der problemet med, at rododendron skal have sur jord. Og man skal jo helst ikke grave i de moser, hvor spagnum bliver gravet op. Heldigvis er der jo andre metoder til bevarelse af den sure jord, f.eks. savsmuld og gran- eller fyrrenåle.

Jeg har faktisk flere vækster, der egentlig hører til i et andet klima: kamelia, azalea, figen og sikkert endnu flere, alt efter hvad man tæller med. Flere af dem blev indkøbt til min lukkede og overdækkede altan, men senere plantet ud i haven, da jeg fik min kolonihave, og planterne blev for store at have på altanen.

Jeg er glad for både rododendron og de andre lidt eksotiske vækster. Jeg er sikker på, at mine rododendron nok skal klare vinteren. Men tak for trøst ;-)

M.v.h.

Doris Møller

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. februar 2021 kl. 9.32

Kære Doris
Vi har jo blandt andet vores geografiske have i Kolding, hvor man udelukkende har lagt vægt på at samle planter, træer og buske fra andre egne af verden. .... Roser hører jo heller ikke hjemme hos os. Mange fremmedartede planter fra andre verdensdele har jo dog trods alt også fundet indpas i køkkenhaverne. Nye insekter vil også følge. Så det er jo helt utopisk at tro at vi ikke vil få en helt anden vegetation med tiden. Det gælder også arten Homo Sapiens.
Klæd dig varmt på :-)
Ingeborg

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 9. februar 2021 kl. 10.52

Ja, og selv den pæredanske kartoffelplante stammer oprindeligt fra Sydamerika!

I øvrigt er det oprindelige voksested for rododendron-buske ikke moser, sådan som du skriver Jacob B , men bjergegne.

M.v.h.

Doris Møller

P.S. Jeg skal nok huske det varme tøj ;-)

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. februar 2021 kl. 10.59

@Doris
Netop, jeg undrede mig også lidt over “mosefundet”. Har læst op på lektien :-)
Ingeborg

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S. Duun, 9. februar 2021 kl. 12.35

Jakob tænkte sikkert på at når vi planter i spagnum, at så måtte de også stamme fra moser. Der findes i øvrigt arter, som også vokser i moser herhjemme nemlig Ledum eller mosepost og de ligner meget småblomstret rhododendron. Ellers er det rigtigt at de fleste rhododendron stammer fra bjergene, hvor jorden er sur og spagnumsagtig...

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 9. februar 2021 kl. 13.50

Jorden i rododendrons oprindelsessted er sur fordi der falder 10 meter regn om året.

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. februar 2021 kl. 13.46

Ok, jeg er langt fra ekspert i Rhododendron, og jeg burde selvfølgelig have sagt mig selv, at der var tale om et sejlivet modefænomen bestående af sofistikerede fremavlede sorter fra udlandet.
Jeg må dermed også forstå, at de passer langt bedre til det danske økosystem, hvis man blot kan finde et højt bjerg, hvor der falder 10 meter syreregn om året. ;-)

Men angående Rhododendron fra moser, så er det dog ikke grebet helt ud af den blå luft:

da.wikipedia.org/wiki/Mose-post
Citat:
---
Mosepost (Rhododendron tomentosum), også skrevet Mose-Post, er en 50-100 cm høj busk med læderagtige blade. Blomsterne er hvide og de dufter stærkt. Planten bruges i surbundsbede og sumpbede i haver og parker. Som vildtvoksende i Danmark findes den kun et enkelt sted i Nordjylland.
---

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. februar 2021 kl. 16.14

I bygogbolig.dk
Kan man læse:
“ Rhododendron ses vildtvoksende i England. I deres haver planter englænderne dem, hvor de naturligt hører hjemme og fungerer allerbedst – nemlig i skovbryn eller lysninger.”

Man skal måske ikke trompå alt, hvad man læser, hverken andre steder eller her i forum:-)
Ingeborg

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. februar 2021 kl. 16.16

Trompå = tro på. Sorry..... hvornår får vi endelig en mulighed for at rette?
Ingeborg

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. februar 2021 kl. 12.08

Hej alle

Rhododendron er med på listen fra Europæiske plantebeskyttelses-
organisation (EPPO) over plantearter som udgørende en trussel mod plantesundhed, miljø og biologisk mangfoldighed i den region EPPO dækker (altså også Danmark).
Listen opdateres løbende, og nyeste liste kan findes på www.eppo.org/quarantine/ias_plants.htm.

Rhododendron er ikke med på Miljøministeriets handlingsplan mod invasive arter fra 2017 - så for nuværende er der ikke offentlig opmærksomhed på mulig ikke-ønsket spredning af Rhododendron i den danske natur.

Men som det gælder på andre områder er vågne øje og ører ofte et rigtig godt forsvar:
Citat fra Miljøstyrelsens hjemmeside:

"Man kan være med til at gøre en indsats på flere måder: man kan direkte gå ud at bekæmpe arter, man kan være med til at forebygge introduktion og videre spredning, indberette fund af arter til Miljøstyrelsen, så vi kan få overblik over arternes udbredelse, og man kan hjælpe med at bringe budskabet videre til andre. Vi har lavet en side med gode råd til, hvordan du selv kan være med til at stoppe spredningen af invasive arter.
Vær opmærksom på, at hvis arealet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, kræver det forudgående tilladelse fra kommunerne, at foretage bekæmpelse".

Det, som nu er en del af havekulturen i Danmark - nemlig Rhododendron i talrige former - har for mange en positiv æstetisk værdi.
Men det kan på sigt blive en trussel mod hjemmehørende arter (fx den omtalte Mosepost, som er med på den danske rødliste 2019 - anført som kritisk truet).

Eksempler på skiftet fra positiv have-æstetik til natur-trussel er der desværre mange af - fx Bjørneklo, Kanadisk Gyldenris, Japansk Kæmpepileurt, Glansbladet hæg, Rynket Rose - alle og flere endnu er på listen over invasive arter i Danmark.

Hvis du nu tænker, at der skal forandringer til i din egen have - ja så kan du have nytte af at kigge i Miljøstyrelsens Bortskaffelsesguide - en del af informationsmaterialet i kampagnen "Stop invasiv arter".

Venlig hilsen
Lone

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. februar 2021 kl. 13.41

Tak for besvarelsen
Men..... hvor mange steder i DK er der observeret selvsåede uønskede Rhododendron? Papir er tålmodigt.
Iøvrigt er mine rhododendron ikke plantet i andet end den forhåndenværende jord, som er ret leret.
Ingeborg

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: S. Duun, 12. februar 2021 kl. 17.18

Ingeborg..

Når jeg googler invasiv rododendron støder jeg på engelske sider, der beskriver den der hedder Rhododendron Ponticum, der skulle være invasiv. Om den er invasiv i Danmark ved jeg ikke, men siden Miljøstyrelsen har nævn den må det være fordi at den enten er fundet herhjemme eller teoretisk set kan forvilde sig fra haver, som det hedder. Jeg er aldrig støt på den og jeg er næsten sikker på at hvis nogle finder den graver de den sikkert også op da den må være en af de sjældne arter herhjemme. Derimod har jeg fundet mosepost i Sverige, hvor den er meget almindelig. Ellers er det Ledum (grønlandsk mosepost) der dyrkes mest herhjemme, da den er større i blomsterne. Men også den hører til de lidt vanskeligere.

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. februar 2021 kl. 18.13

Tak Søren
Det sætter tingene lidt på plads.
Ingeborg

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 13. februar 2021 kl. 9.28

Da jeg søgte oplysninger om rododendron, lagde jeg også mærke til, at der var et hav af arter, som jeg aldrig havde hørt om.

Men emnet for denne debattråd har altså været de almindelige rododendron, som folk har i deres haver. Da jeg overtog min have, var der to rododendron-buske. Jeg har altid syntes, at det er sjovt at tage stiklinger af planter og få dem til at gro, og det skulle jeg da også lige prøve med rododendron. Men sikke da et mas, det var at få en enkelt lille stilk til at slå rod! Jeg måtte ud i teknikken med at nedkroge en gren, før det lykkedes!

Derfor vil jeg sige: Tag det helt, helt roligt! I behøver altså ikke kassere jeres rododendronbuske. Den slags rododendron vil helt sikkert ikke invadere hele Danmark!

M.v.h.

Doris Møller

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. februar 2021 kl. 10.39

Hvis man vil bekymre sig om det invasive aspekt, så bør man vel også overveje, om spredning af poln kan indebære en risiko for floraforurening af hjemmehørende arter.?

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 13. februar 2021 kl. 11.00

Hej Søren

Det fremgår af mit indlæg nr 17, at Miljøstyrelsen IKKE har Rhododendron med på listen over invasive arter - det er den europæiske Plantebeskyttelsesinstitution EPPO der har rododendron med på deres bekymringsliste.

Hej Doris Møller

Jeg vil her begrunde min bekymring for de invasiv arters reelle & mulige trusler mod biodiversiteten med tre eksempler. Det er tydeligt for mig, at min eksempelliste (i indlæg 17) burde have været mere informativ.

Først omkring risikoen for spredning af Rhododendron til den vilde natur:
Det er sket i Irland, hvor den er kategoriseret som invasiv og hvor der opfordres til bekæmpelse & indberetning til offentlige myndigheder ved fund i naturen.
Baggrunden er, at den indførtes som haveplante i 1700 tallet og udplantedes i parker, haver og på godser - højt værdsat for sin rige blomstring.
Der er dokumenteret en voldsom stigning i registrering af rhododendron på uønskede steder i naturen overalt i Irland og Nordirland over de seneste 30 år.
Bekymringen gælder både udkonkurrering af de hjemmehørende arter (ved udskygning) og hindring af den frie færdsel for dyr og mennesker i naturområder (ved tæt og høj buskads-vækst).
Læs mere her:
invasivespeciesireland.com/species-accounts/established/terrestrial/rhododendron

Et andet eksempel på uønskede effekter af indførsel af planter fra andre egne af kloden findes i Nationalpark Mols Bjerge, hvor Ellen Dahl (Karen Blixen's lillesøster) i perioden 1921 - 1941 hjemtog frø af gyvel fra Sydfrankrig.Hun syntes godt om blomstrende gyvel og udsåede planten på sine jorder. Gyvlen trivedes (!) og spredte sig voldsomt. I hendes digtning er der senere refleksioner over hendes egen fortrydelse af den disposition....
Ellen Dahl skænkede sin ejendom Strandkær til Århus Universitet i 1941.
Der har siden været omfattende naturpleje- og forskningsaktivitet på stedet.
Efter årtusindskiftet er det en prioriteret opgave for Natyrstyrelsen, Århus Universitet, private og for Nationalpark Mols Bjerges naturpleje-sjak at gøre forsøg på at trænge gyvel-væksten tilbage for at give plads til naturtyperne overdrev og hede med de planter og dyr som er hjemmehørende der.

Et tredje - meget kendt - eksempel i Danmark er Rynket Rose.
Den er indført i Danmark som prydplante omkring år 1800. 75 år senere er den registreret som voksende i den vilde natur - og fra ca 1950 er den i stigende omfang invasiv i klit- og kystlandskabet overalt i landet.
Det kræver vedholdende indsats (og en hulens bunke penge) fra Naturstyrelsen og lodsejere langs kysterne at trænge Rynket Rose tilbage, så der kan genskabes livsmuligheder for dyr og planter hjemmehørende i klit- og overdrevslandskabet.

Venlig hilsen
Lone

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 6. april 2021 kl. 9.39

Der kan være endnu en god grund til at udskifte sin Rhododendron med en frugtbusk:

5. april 2021
www.dr.dk/nyheder/indland/goer-din-corona-gaatur-til-en-mission-hjaelp-med-finde-disse-10-ubudne-gaester-i
Citat:
----------
Mange planter og træer kan angribes af den svampelignende mikroorganisme Phytophthora ramorum, der forårsager sygdommen visneskimmel. Det er en meget alvorlig sygdom, der i Danmark er mest kendt på Rhododendron-planter, men som i andre lande også er fundet på vigtige træarter som eg og bøg.
I USA har sygdommen dræbt et stort antal af egetræer i Californien.
----------

Burde det ikke være inkluderet i definitionen på invasive arter, at planter, især de ikke hjemmehørende, også bliver dømt på deres evne til at bære alvorlige sygdomme.?

Nyt svar til emnet »Stakkels rododendron!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Stakkels rododendron!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider