Måske verdens bedste klimaløsning

Der skal måske satses på at få flere moser mener forfatteren til en ny bog om klimaændringer. Da disse binder co2 ca. 20 gange mere end vores skove, da skovene ikke kan klare det alene, som mange tror...

nyheder.tv2.dk/udland/2021-02-18-han-har-verdens-maaske-bedste-klimaloesning

Rettelser

Der skal måske satses på at få flere moser mener en finsk forsker til en ny rapport om klimaændringer. Da disse binder co2 ca. 20 gange mere end vores skove, da skovene ikke kan klare det alene, som mange tror…

nyheder.tv2.dk/udland/2021-02-18-han-har-verdens-maaske-bedste-klimaloesning

Den idé tror jeg ikke bliver specielt populær. Danmark bestod fx af mange sump- og moseområder i sin tid. Så blev der drænet, og moser, blev som i min barndom, brugt til at dumpe alt muligt skidtmads i.

"Der var ingen forurening, dengang far var dreng" som Troels Trier og Rebecca Brüel synger om. "Hvis man havde noget affald, blev det bare smidt i en sø".

En bog, som jeg blev meget optaget af, hedder "Det tabte land", heri kan man læse om, hvor miljø-ødelæggende Hedeselvskabet har været. Det er ikke som i min historiebog "hvad udad tabtes, skal indad vindes", det var miljø-ødelæggelse i stor og endda dyr stil. På mine kanter er "Gyldensteens Strand"- blevet reetableret, men det viste sig, at det ikke var nok at lave diger, bunden er finkornet ler, der flyder rundt, så der kan ikke komme muslinger/ålegræs. Liv!

Mvh
Tine

Jeg undre mig også nogle gange når forsker udtaler sig. For år tilbage var der en forsker, der i ramme alvor mente at man skulle hælde kvælstof i verdenhavene, da der ville ske en op blomstring af alger. Alger mente/mener man optager en del af det CO2, som frigives på jorden.

At der så var andre problemer forbundet med det er en anden sag.

Da jeg gik i folkeskolen var det regnskoven og kun regnskoven der var alfa og omega. Det var jordens lunger blev den kaldt af vores daværende lærer. Tror faget hed samtidsorientering, men den er ca 45 år siden og meget er sket siden og jo jeg tænker også tit på Troels Trier når han synger sangen "dengang far var dreng" der stadig er meget aktuel.

Det, der lige falder mig i øjnene med hans forslag er hvordan vil han skabe flere moser, uden at det vil have en negativ effekt på miljøet. At anlægge søer, som er starten på en mose har så vidt jeg kan blive klog på, en negativ effekt på CO2 regnskabet, uden jeg skal rode mig ud i noget teknisk. Selv tror jeg at det er flere ting, der spiller en rolle og hvert emne er vigtig. Man kan ikke bare pille et ud og så slå sig til tåls med det.

Fredskove, moser og humus osv... Det er ganske udmærket, og det bør vi selvfølgelig ønske især af hensyn til biodiversiteten.

Men når det kommer til klima, så vil jeg gerne advare inderligt imod, at man tror, at det er en patentløsning, aflad eller en form for CO2-deponering, som kan forsvare fortsat afbrænding af fossilt brændsel.
Dertil er det organiske materiale alt for brandfarligt. Og regner vi for meget med det, så går det før eller siden som konen med æggene.

Som jeg erindrer det, var der forskere, der ville hælde Jern (Fe+) i havdet, da algerne, der bla udnytter kvælstof (Nitrogen), ville blomstre op. Der var vist også en eller anden rigmands tosse, der gjorde dette.
Problemeter er bare, at når alger død forbruges der ilt (Oxygen) til nedbrydningen, og selvom algerne qua deres opblomstring har tilført ilt i de øverste lag, så sker nedbrydningen i bunden, hvor der måske endda i forvejen er overgødsket og iltfattigt.

Det med regnskovene som jordens lunger, kan jeg godt huske blev kolporteret i sin tid )af Greenpeace), men i biologi i gymnasiet (1982) tilbageviste mine lærebøger dette.

Regnskovene er derimod vigtige for regnmønstre, og uden skov løber jorden sin vej, så floderne forstoppes, landbrugsjorden tørrer/eroderer væk. I regnskoven er økosystemet baseret på en meget hurtig omsætning af organiske stoffer. Jordlaget er faktisk tyndt i sammenligning med temperet skov fx.

DEt er somom ingen har lært af "The Dust Bowl" i USA i tredverne, her blæstet jorden bare væk, men mange af "the tall grasses" på Prærien havde rødder ned i 4- 6 meters dybde!
Så de tålte brande og tørke.

Hvad nybyggerne ikke indså, var at det egentlig ikke var en uendelig græsmark, der nemt kunne forvandles til hvede- og majsmarker- eller bringes til at springe i den skov, de allerede havde nedlagt i Minnesota og Wisconsin.

Mvh
Tine

I bibelen kan man forresten læse om "Libanons cedre" (meget store og flotte træer), de blev fældet, og da folk på de kanter holdt geder, så groede de træer ikke op igen.

I vore dage er Mellemøsten at forestille sig som ørken med spredte oaser, men det er faktisk kun et par tusinde år siden, der var grønt og frodigt! Tilsvarende Nordafrika.

Og i nyere tid kan man kikke på Arral Søen, som var et indhav men med ferskvand. I dag er den nogle fattige alkaliske pytter forurenet af tungmetaller. Og sandet fra bunden af den fhv sø, er også forurenet af tungmetaller!

Nå, jeg stopper nu, jeg bliver så vred, frustreret og deprimeret over, hvordan vi behandler vores klode.

Mvh
Tine

Jakob B. Du glemmer al den methan, der VIL komme fra det tøende Arktis og Sibirien, der allerede nu brænder.

Katastofen er godt i gang allerede!

Mvh
Tine

Tine.

Nu ved jeg godt at man ikke må spørge til en dames alder, men du skriver at du gik i gymnasiet i 1982, er du så en årgang 64-66?

Jeg selv er en årgang 66.